Ih, hvor har jeg haft travlt med Komedien, foruden to Prøver har jeg måttet rende fra Herodes til Pilatus hele Dagen i den Anledning.
Jeg var noget uoplagt i Dag ovenpå Komedien og var noget forvirret under Overhøringen, klarede mig ellers godt, særlig i Tysk. Efter Bordet kom Treschowerne og Tolstrup og hentede mig til en Spadseretur. Sehested og Madsen sluttede sig til. Senere gik jeg med Løjtnant Poulsen.
Aldrig havde jeg troet, at jeg skulle blive Genstand for sådanne Ovationer for mit Komediespil.
I det hele taget står jeg egentlig ikke i så godt et Forhold til mine Kammerater for Tiden, som hele forrige Skoleår og Begyndelsen af dette, om Skylden er min er vanskelig at sige, men et er sikkert jeg drages nu mere til København.
Rart Brev fra Therkildsen, der giver begejstrede Skildringer af Jublen i Sønderjylland; han var tilstede, da Wilhelm den førstes Statue blev nedrevet i Haderslev. Hvem der var rask og kunne ile derned. Kedeligt med den Uorden i Statsministeriets Regnskaber.
Der var langt Brev fra Hans Ehlers fra Sønderborg, der uden mange Omsvøb lod mig forstå, at han ”som Beboer af Als og Søn af en flensborgsk” Fader ikke kunne dele min Glæde over Sønderjyllands Løsrivelse fra det tyske Fædreland.
Preben havde spist hos Enkekejserinden i går, og hun havde sagt: ”Jeg tog ikke imod Kongen af Italien forleden, jeg ville ikke have noget at gøre med den Mand, der har trykket min Søns Mordere i Hånden.” Deraf fremgår det at Kejserinden ikke tror, at Sønnen er i Live.
Hvem skulle egentlig have troet, at to så konservative Lande som Kina og Tyrkiet skulle blive Republikker? Nu har Tyrkiet oven i Købet jaget den afsatte Sultan ud af Landet. Hvem havde før 1914 troet, at Kongedømmet skulle vare længere i Italien og Spanien end i Rusland og Tyskland?
Føler mig noget utilpas. Var med Moder ude på Rigshospitalet at se til Preben og Ingegerd, Undersøgelsen var endnu ikke færdig; så tog vi ud til Sct. Joseph Hospitalet for at se til Fru Gohr; dennes Svigerdatter frarådede os at gå ind, da den Gamle var helt Uklar.
Da jeg kom hjem var Preben der, han kom lige fra Kejserinden, der var meget irriteret over at Storfyrst Cyril havde udråbt sig selv til Kejser, skønt hun fastholder, at begge hendes Sønner lever.
Hvilken Tåbelighed med al den Snak om Afrustning, nu har der i Estland været en meget blodig Bolsjevikopstand, som heldigvis er blevet undertrykt, de infame russiske Banditter lå med deres Flåde i den finske Bugt og lurede på Resultatet.
Kejser Wilhelm har på nogle Punkter været klogere end sin Samtid, blandt andet med Hensyn til den gule Fare, thi det at Englands og Frankrigs Politik tvinger Japan, og dermed Kina, lige i Armene på Rusland, må unægtelig betragtes som en stor Fare.
Preben kom Kl. 4, han havde i går været hos Kejserinden, der var meget opbragt over, at Enkedronningen til sit Aftenselskab havde tilsagt Bolsjevikgesandten: ”Tænk, at hun inviterer dette Menneske, der har været med til at myrde min Søn”.
Jeg tror ikke rigtigt på Professor Carl Hansens Teori om, at Bolsjevismen vil antage mildere og mildere Former nu hvor Trotzky atter er kommet til Magten; således at det nuværende Styre vil kunne konsolideres.
Om Aftenen så jeg på Teatret i Roskilde Wedels Selskab fremføre Gøngehøvdingen.