Det var en hel Vognpark, der rykkede ud fra Slottet mod Lohals, først de 3 Damer med Kammerjomfruer i Lundsgaardsvognen, så jeg i den gule og endelig Bagagevognen. I Lohals måtte vi vente lidt på Damperen. Det var så varmt, at Damerne kunne sidde oppe på Dækket.
Der var langt Brev fra Viggo – i denne Måned må han da komme, jeg længes så meget efter ham.
I København tog jeg ind på d’Angleterre. I Forhallen så jeg Viggo, der hverken så videre overrasket eller glad ud over at træffe mig. Han havde sin trætte og blaserede Mine på. Det var ikke lykkedes ham at finde en Lejlighed. Han så smukkere ud end i Kolding.
Mødtes henne på Højesteretssagfører Graaes Kontor med Baronesse Gerda Bille-Brahe, der var yderlig misfornøjet med hvad hun foreløbig ville få at leve af efter sin Svigerfader. Jeg manede hende til Sparsommelighed.
Sad lige til 11½ for at vente på om Viggo dog ikke ville komme ned til mig for at gøre det godt igen at han havde brudt sit Løfte i går Aftes, men der kom ingen. Så gik jeg op til Heine, da Rubow er bortrejst. Han mente, jeg havde haft godt af Bicykelturene, men gentog, at mit Hjerte var svagt.
Fra Viggo hører jeg stadig ikke, han kunne for den Sags Skyld lige så godt være i London.
De Allieredes Fremskridt er ganske forbløffende. Moder og jeg var nede hos Sørups for at bevidne vor Deltagelse i Anledning af Sønnens Død. Han blev skudt ned af en Officer ombord på en tysk Undervandsbåd ude på Vesterhavet.
Et langt overstrømmende kærligt Brev fra Viggo fyldte min Sind med Glæde. Også fra Axel Jarl var der Brev, han glæder sig over Viggos og min Lykke. Store Begivenheder!
Jeg kunne ikke dy mig for at gå op til Dr. Broch for at tale om den sønderjyske Adresse, han mindede om, at mange imellem de Allieredes Befolkninger ville tale Sønderjydernes Sag, når Fredskongressen nu snart trådte sammen. Professor Werrier ville blive hørt i Frankrig, Roosevelt i Amerika.
Vi var alle i Kirke. Inden Prædiken holdt Provsten en Bøn, hvori han takkede Vorherre fordi han havde skabt Fred i Verden samt takkede ham fordi vi nu snart fik Sønderjylland tilbage.
Var ude på Det Ny Teater at se en yderst spændende Detektivkomedie Barton-Mysteriet. Talte med Amtmand Grøn.
På Folketeatret så jeg det slet skrevne Hausse, der gør så stor Lykke fordi det er aktuelt.
Rudolph Juel telefonerede til mig, at han ville give 10.000 til den sønderjyske Fond, så må jeg give det samme.
Måtte trods Mathed og Sløjhed tidligt op for at træffe den unge Elefantridder H.N. Andersen oppe i Østasiatisk Kompagni. Han lovede meget beredvilligt at skaffe Landet så meget Kyllingefoder som muligt.
Arbejdede med Hinrichsen på Imødegåelsen af den truende Lov om Len og Stamhuse, men nu forsvinder formodentlig Ministeriet Zahle, og I.C. Christensen lader formodentlig denne radikale Lov gå i sin Moder igen.