Ese Quaade har nu også fået samlet en Loge til Dagmarteatret i Vinter, nu have vi da skaffet Professoren i Jernbanegaden to Loger med crème de la crème af Københavns Adel til hans Teater, han gnider sine hænder, det er noget for ham.
Kl. 1 kørte Moder og jeg til Fredericia, mon jeg nogensinde mere får Grandmama at se? Ved Dampfærgen skiltes Moder og jeg og lidt efter sad jeg i Kupeen, mit højeste Ønske, at komme til at rejse alene til Udlandet, var opnået og henrykt var jeg.
Vi var komne til halvtropiske Egne og kørte gennem virkelige Urskove fulde af Skildpadder og Sumpene og Ådselgribbe oppe i Træerne. Jo mere man kommer mod Syd des mere mærker man til Negerne og til de Hvides Foragt for disse.
Aftenen tilbragte vi i et ret kedeligt Varieteagtigt Teater, hvor de arme Negre havde en bestemt Plads oppe i Galleriet, andre Steder måtte de ikke [være], her have de endog bestemte Sporvogne.
Og så havde jeg netop talt så meget om ham med Houmark, da han er Viggo Jarls faste Forbindelse, de er gamle Klassekammerater og have stået i Forhold til hinanden lige siden dengang, han hørte uden Forbavselse på det, da jeg fortalte ham, at Viggo Jarl kom til Lundsgaard til Sommer.
Aviserne tale så godt som kun om Landmandsbankens Fallit, endog en Begivenhed som Grækernes knusende Nederlag i Krigen med Tyrkerne, en Begivenhed, der måske kan fremkalde en ny Verdenskrig, behandles som quantité négligeable.
Preben kom lige fra Ø.K. og havde lige talt med Etatsråd Andersen, der overfor ham udtalte, at hvor meget han end holdt af Danmark, skulle han fødes på ny og begynde forfra ville han vælge at være Kosmopolit.
Rart at se, som H.N. Andersen nu ved sin Død overalt i Verden omtales smukt, det gælder særlig England, han anses som en af vor Tids store Mænd; der kommer meget frem nu angående H.N. Andersens Virksomhed under Verdenskrigen, da han rejste fra London direkte til Berlin for at mægle Fred.