Havde et langt Besøg af Starck, på ham jeg virkelig kan mærke, at han holder lidt af mig, han er så bange, at jeg skal anse ham for påtrængende eller tro, at det er Lensgreven i mig, han dyrker.
Så i Det Kongelige Teater Sophus Michaëlis Lægen. Indignationen over det russiske Kejserdømmes Gerninger synes allerede så forældet nu under Bolsjevikkernes blodbestænkte og tyranniske Regimente.
Var dårlig og ilde tilpas. Op ad Dagen blev det bedre, så jeg havde Glæde af Ved Bosporus og Kermessen i Brügge. Nede i Hallen på d’Angleterre sad Fabrikant Hans Steensen i en meget øm tete-a-tete med en ung Løjtnant.
Blodig Borgerkrig i Finland, de yderliggående Socialdemokrater synes at have tilrevet dem Magten, det er Bolsjevikkernes Propaganda, der virker, I Tyskland er der omfattende Strejker, ja, Verden knager i sine Fuger.
De Allieredes Fremskridt er ganske forbløffende. Moder og jeg var nede hos Sørups for at bevidne vor Deltagelse i Anledning af Sønnens Død. Han blev skudt ned af en Officer ombord på en tysk Undervandsbåd ude på Vesterhavet.
Så i Det Kgl. Teater Goldschmidts En Skavank med Mantzius som Prokurator Severin, både interessantere og morsommere fandt jeg Det Kongelige Teaters nye Kraft Bertel Krause, han er den første siden Olaf Poulsens Afgang, der virkelig kan fremkalde Latter.
Var henne at besøge Onkel Isse og købte derpå to smukke Billeder af Napoleon den Tredje henne hos Billedhandleren i Dronningens Tværgade. I det Kongelige Teater så jeg Oehlenschlägers Tordenskjold. En underlig Ide af Johannes Poulsen at snakke norsk, men det gav Rollen en vis cachet.
Rart Brev fra Therkildsen, der giver begejstrede Skildringer af Jublen i Sønderjylland; han var tilstede, da Wilhelm den førstes Statue blev nedrevet i Haderslev. Hvem der var rask og kunne ile derned. Kedeligt med den Uorden i Statsministeriets Regnskaber.
Der var langt Brev fra Hans Ehlers fra Sønderborg, der uden mange Omsvøb lod mig forstå, at han ”som Beboer af Als og Søn af en flensborgsk” Fader ikke kunne dele min Glæde over Sønderjyllands Løsrivelse fra det tyske Fædreland.
Preben havde spist hos Enkekejserinden i går, og hun havde sagt: ”Jeg tog ikke imod Kongen af Italien forleden, jeg ville ikke have noget at gøre med den Mand, der har trykket min Søns Mordere i Hånden.” Deraf fremgår det at Kejserinden ikke tror, at Sønnen er i Live.
Atter et stort Nederlag for Lloyd Georges, Tyrkerne trænger frem på Balkanhalvøen og ville snart igen være Herrer i Konstantinopel.
Var til en udmærket Forestilling om Eftermiddagen på Det Kgl. Teater, det var Strindbergs Båndet. Poul Reumert og Bodil Ipsen havde hovedrollerne.
Var om Aftenen henne i Det Kgl. Teater, hvor Carl Gandrups 3 nye Enaktere gik. I Faldne Engle havde Sceneinstruktøren virkelig skabt en Uhyggestemning fra 1914, Sne, Blod, Sårede, men hvor hans Personer dog taler et unaturligt Sprog.
Frantz Schack var oppe hos mig i Anledning af Indsamlingen til Kejserinde Dagmar.
Nu trækker det op til en alvorlig Strejke i England, jeg vil håbe, at Socialistregeringen er kommet til Magten, inden Strejken bryder ud, så vil den lære det som Der Zauberlehrling hos Goethe lærte; at det er lettere at slippe Ånderne løs end atter at binde dem.
Hvem skulle egentlig have troet, at to så konservative Lande som Kina og Tyrkiet skulle blive Republikker? Nu har Tyrkiet oven i Købet jaget den afsatte Sultan ud af Landet. Hvem havde før 1914 troet, at Kongedømmet skulle vare længere i Italien og Spanien end i Rusland og Tyskland?