Om Aftenen fortalte Preben om Kongens Irritation over Ministeriets engelske Orientering, Kongen er da også meget irriteret på Preben over hans Iver for at støtte Ministeriet på det Punkt, også den engelske Udstilling var Kongen meget misfornøjet med. Det er H.N. Andersen, der står bag ved.
Det Kongelige Teaters Stærekasse bliver nu nedlagt, det har været en grundig Fiasko med den Talescene, Venstre synes nærmest stemt for Det Kongelige Teaters Afskaffelse, Borgbjerg kæmper med rosværdig Iver for Bevarelsen.
Hvor er det dog en smuk Årstid! I Dag så jeg de første Skovmærker. Ude i Verden er det ikke så smukt, men det trækker dog af til fredeligere Forhold.
Pænt Brev fra Frøken Clara Schwartz, der skriver om Karl Gustav Olsen, at han er et elskeligt Menneske.
Finansminister Bramsnæs bor altid hos Preben, når han er i London med Kommissionen. Preben synes så godt om ham og forbavses over denne socialdemokratiske Ministers Foragt for Rigsdage, Parlamentarisme og Folkenes Forbund.
Den nye Direktør på Odense Teater, Helge Rungwald, der har gjort sig så fordelagtigt bekendt som Leder af Riddersalen, især ved den store Succes Melodien der blev væk aflagde mig et Besøg.
Var med Frøken Bernild i Det Kgl. Teater at se Heibergs En Sjæl efter Døden og Helge Rodes Alt er godt.
I Dag kom Karl Gustav hertil på sin Motorcykel og besøgte mig, han var kønnere end nogensinde og med dette Præg af Livsglæde over sig.
Der er noget komisk ved den Enstemmighed, hvorved de fynske Blade lobhudler Direktør Rungwald på Forhånd, inden han endnu har præsteret noget som helst.
Alle Bladene er enige om at rose Karl Gustav for hans Udførelse af Hovedrollen i Melodien der blev væk. Mærkværdigt som Militærvæsenet stille sig velvilligt overfor Karl Gustav, han må være meget afholdt af sine Foresatte.
Glædede mig ved at læse Valdemar Rørdams dejlige Prolog, der blev fremsagt af Roose ved Festen for H.P. Hansens Minde, gid jeg havde været på Det Kongelige Teater den Aften, men jeg er for træt.
Atter Uro i Frankrig, Blums højre Hånd, Indenrigsminister Salengro har taget sig af Dage ved Gasforgiftning, efter at hans politiske Modstandere have beskyldt ham for at være deserteret under Verdenskrigen og være løbet over til Preusserne. Hvorledes er det mon med denne Desertion?
Mon nogensinde i Verden en Kvinde er blevet så meget omtalt som Mrs. Simpson?
Den snedige Satan til Fru Simpson har nu fundet på at proklamere i Bladene, at hun giver Afkald på Kong Edvard, et bedre Middel til at holde ham fast kunne hun næppe have fundet på.
Langt Brev fra Preben, der skildrer Mrs. Simpson som en Rakkermær, der trækker Kongen ned, bringer ham i dårligt Selskab.
Skrev et langt Brev til Preben og bebrejdede ham hans næsegruse Beundring for Stauning, der naturligvis har smigret Preben under sit Ophold i London, og det kan Preben ikke stå for. Stauning er en foragtelig Karl, fordrukken og usædelig.
Var i Det Kongelige Teater og så Strindbergs Dødsdansen med Poul Reumert og Bodil Ipsen i Hovedrollerne. Ja nu er altså Reumert vendt tilbage til Kongens Nytorv, Johannes Poulsen fnyser vist af Vrede, han har gjort hvad han kunne for at holde Reumert borte.
De pjattede Københavnere taler om det gamle, halvrådne, grimme, brandfarlige Dagmarteaters Nedrivelse som om en National Ulykke, så blæse være med det, om Slottene med deres store Kulturværdier omskabes til Galeanstalter eller Rekreationshjem.
Var henne at besøge Direktør Thorvald Larsen på Folketeatret. Han så ikke så mørkt på Teaterforholdene, idet både Casino og Nørrebro Teater reddes.
De flest af Bladene beskæftige sig indgående med min Strid med Odense Teater, ”Børsen” skriver meget pænt, at det er usømmeligt af Skuespillerne ved Trusler at ville tiltvinge sig en Gave; i Berlingske skriver ”Ærbødigst” et meget morsomt Vers om Sagen.