Købte hos Butz-Møller en Fødselsdagsgave til Faderen og var i Finansministeriet at besøge Haffner, så hen til Frøken Jarfeldt i Frederiksberggade at blive manicureret og pedicureret.
Kørte i Kalechen til Odense, hvor jeg som sædvanlig stod ud på Gråbrødretorv og gik hen at blive klippet hos Beyer, med hvem jeg som sædvanlig passiarede om Krigen.
Man meddelte mig, at ved Mobilisering ville kun de 18 Årgange blive indkaldte, og jeg gamle Liv hører nu til 20ende.
Var henne at købe Champagne hos Stausholm i Bredgade, mærkeligt at Champagnen trods Krigen ikke er blevet dyrere, men Tyskerne gav dem god Tid inden deres Nederlag ved Marne og troede de havde Måneder for dem til at plyndre Vin.
Var til Eftermiddagsforestilling på Det Ny Teater og så Palle Rosenkrantzes Den bestøvlede Kat. Albrecht var blevet ganske slank og gennemført katteagtigt udseende, det er egentlig et rigtig godt Stykke, jeg morede mig godt.
Tog afsted til Tranekær, led og ked af det hele, hvor Livet dog er en Plage. I Stenstrup kom Lof og Kone ind i min Kupe sammen med deres lille 15 måneders Pige. I en forrygende Snestorm og i Mulm og Mørke kørte jeg fra Rudkøbing til Tranekær, hvor Onkel Isses, Hanses og Kai var ankomne.
Til min store Glæde kom der Brev fra Viggo med Billede af hans sidste Værk, Sejrherren fra Marathon, jeg viste det til Moder, der taler med så varm Sympati om Viggo. Der var også et Kort fra Axel Heine med et smukt Vers. Med Faderen og Hans oppe at se det store Ostelager på Mejeriet.
Langt, kærligt Brev fra Viggo, skrevet på Løndal. Læste i Ibsens Brand, men måtte tænde Lys Kl. 12 på Grund af det buldrende Mørke. Efter Frokost aflagde jeg nogle Visitter nede i Byen.
Kl. 5 gik jeg hen på Paladshotellet for efter Aftale at mødes med Viggo, der var et Rykud og Rykind som i en Myretue, uniformerede Officerer, siden Sikringsstyrkens Indkaldelse ser man så mange Uniformer, også mange Udlændinge, Damernes Krinoliner fyldte meget.
En lykkelig, mindeværdig Dag! Jeg tog ind til Odense med 11 Toget, afleverede den store Buket ved Garderoben, lod mig barbere hos Beyer og sad derpå roligt en ¾ Tid på mit Værelse henne på Grand Hotel. Gik så hen på Banegården og mødte Viggo på Perrontrappen, han så smuk og god ud, den kære.
Juel-Madsen telefonerede og bad mig komme ud at se hans Malerier. Jeg havde megen Glæde af at se hans mange Billeder og Udkast, skønt han mest maler gråt, er der dog så megen Glæde over hans Landskaber, og så megen Romantik. En Lærke, der fløj op over en Mark, tiltalte mig meget.
Tog med Toget til Odense, hvor jeg straks tog ind på Grand Hotel, var derpå henne hos Fru Møller at blive manicureret og pedicureret. Var til en god Aften henne i Sønderjysk Samfund: Pastor Jensen, der et helt År har været Præst for de sønderjyske Krigsfanger i Frankrig.
Jeg spiste hos Preben og Mary henne på Monopol og havde det rigtig rart, hvor er dog Mary rar. Synd at Preben stadig bider hende af. Vi var så til den store sceniske Begivenhed, Opførelsen af Sigurd Braa.
Der var mange, som skulle med Toget fra Kerteminde, var glad over at skulle til Odense, disse Ture er jeg kommet til at holde meget af. Talte på Stationen med Pastor Bierre om Prebens eventuelle Foredrag.
Medens jeg gik og klædte mig på om Morgenen, kom Christian ind i Sovekammeret og meddelte mig ganske bestyrtet, at der blev telefoneret fra Tranekær, at Fader var blevet syg og om jeg ville komme øjeblikkelig.
Jeg var så betaget, at jeg lå hele Natten uden at kunne sove, endelig blev det Morgen, og Albert kom ind i min Stue. Så snart jeg havde drukket min Havresuppe inde i min Stue gik jeg ind til Moder, der lå i Sengen og græd, Hans sad hos hende, vi græd længe sammen.
Moder og jeg talte om, hvorledes vi skulle indrette vort Liv nu efter Faders Død.
Albert hjalp mig med at hænge Uniformen og alle Ordnerne på. Hans og jeg kørte i god Tid ned at modtage Kongen på Aasø Skibsbro, Amtmanden og Borgmesteren var der alt. Kongen kom per. Torpedobåd og blev sat i Land af en Minekran.
Aflagde et hyggeligt Besøg hos min gode Veninde Komtesse Lerche, der havde haft en højst ubehagelig Rejse fra Langeland hertil iforgårs. Om Aftenen så jeg på Det Ny Teater den store Succes, Svend Rindoms Det sorte Får. Forfatteren har en sikker Sans for Aktualiteten.
Jeg havde en overordentlig god Aften ude i Det Ny Teater, hvor jeg så et nyt ungarsk Drama: En 19 Års Yngling bliver forført af en erfaren, fejende Verdensdame. Sujettet var behandlet med Poesi, og Gerhard Jessen gav den unge Mand med henrivende Skønhed.