Fyn

Til Svendborg havde den Gamle og jeg Selskab af Juels og Louise Wedell, til Odense af van Wylich. Der blev talt meget om Gustav Esmanns Drab, den Gamle fandt Frøken Hammerichs Gerning meget fortjenstfuld.

Hele Selskabet skulle til København og naturligvis per Automobil, til Ære for Raben. Det gik som sædvanligt ved den Gamles Automobilfremvisninger, det blev en Fiasko. I den forreste sad den Gamle med Raben og Benzon; i den lukkede Moder, Frøken Blumer, Kirstine og jeg, Hans ved Siden af Lars.

Nede på Godskontoret kom Andersen og hentede mig for at jeg skulle se den prægtige Gase, hans Kone har købt på Bregentved. Middagen hos Fru Teisen var meget behagelig. Der var Omegnens store Godsejere med Damer samt Delcomyns.

Jeg spiste ude på Hverringe. Henrik Wedell er der for Tiden, Christian fra Kjærsgaard var bedt med til Middagen, han er en skikkelig Fyr men græsselig simpel.

Andersen kom og hentede mig Kl. 9, og vi gik sammen ud til Kauslunde. Undervejs fortalte Andersen, at han i Går hos Bøttme havde hørt en hel Del om Sædelighedsaffæren, der griber mere og mere om sig og truer med at vokse Accessor Wilcke over Hovedet, bare jeg slipper.

Da vi kom hjem, sad den Gamle og var meget optaget af, at Fynboerne havde måttet krybe til Korset og bede ham om at modtage Genvalg til Landstinget, da det ikke var muligt [at] opdrive en dertil egnet Godsejer på hele Fyn.

Den Gamle kom meget glad tilbage fra Audiensen hos Kongen, der havde tilkendegivet sin Beklagelse af hvad der var sket i Odense samt takket ham fordi han straks havde taget Hensyn til hans Ønske.

Jeg var i en romantisk Stemning da jeg red ud ad Middelfart Landevej, jeg drejede af og kørte ad brogede Biveje til Fyns højeste Punkt og denne Landsdels Skamlingsbanke vi eje, Frøbjerg Bavnehøj.

Christian havde fyret lidt for stærkt inde i Sovekammeret, og jeg behøvede blot at gå fra dette ind i den koldere Stue ved Siden af for straks at blive forkølet. Var til overmåde behagelig Middag hos de rare Juels på Hverringe.

Var til Kuren på Amalienborg. Den unge Kronprins så helt pæn ud i sin Sekondløjtnantsuniform. Udenfor Barberen i Phoenix stødte jeg på Frederik Treshow, der præsenterede en ualmindelig net voksen Søn for mig, han er meget høj og ligner sin onkel, Danseren Uhlendorff.

Samtlige fynske Majoratsbesiddere holdt Møde henne i Klubben angående Loven om Len og Stamhuse, som alle var enige om at erklære for et eksempelløst Rov, men alle var også enige om, at der var intet at gøre.

Var inde til Majoratsbesiddermødet, der er blevet indkaldt i Anledning af Højesterets Dom om Majoratsbesiddernes Skatter.

Arbejdede på min Afhandling om Schillers Røverne, det bliver en temmelig lang Ledetråd, men Fyns Stiftstidende vil gerne have sine Læsere orienterede.

Urolighederne have bredt sig til Svendborg, hvor det går til som i Odense, alle Jernbaner på Fyn er sat ud af Funktion, og der går ingen Færger over Storebælt.

Under de store Luftkampe på Fyn er Gamtofte Kirke og Præstegaard blevet ødelagt. Arbejdede på Storkansleren. Brev fra Karl Gustav, overstrømmende af Kærlighed.