Japan

Kejser Wilhelm har på nogle Punkter været klogere end sin Samtid, blandt andet med Hensyn til den gule Fare, thi det at Englands og Frankrigs Politik tvinger Japan, og dermed Kina, lige i Armene på Rusland, må unægtelig betragtes som en stor Fare.

Hans og Kai rejste om Morgenen tidligt. Mary kørte om Eftermiddagen ind til Damefrisøren i Odense, og Preben og jeg gik en god Tur. Preben fortalte meget fra Verdenspolitikken, blandt andet fra Forholdene i Rusland.

Krigen mellem Kina og Japan er nu udbrudt til Trods for det latterlige Folkeforbunds Bestræbelser for at forhindre det. Blot vi nu ikke står over for en ny Verdenskrig. Jeg gyser.

Det trækker op til Krig mellem Japan og Rusland i Anledning af de russiske Grænsestrækninger ved Manchuriet, gid nu Europa og Amerika vil lade Japanerne banke de infame Russere af, så synger måske Bolsjevismen på sit sidste Vers.

Forfærdelige Begivenheder nede i Berlin, ubegribelig er den Dumhed, der har drevet Kommunisterne til at afbrænde Rigsdagsbygningen et Par Dage før Valget og derved give Hitlers Regering et velkomment Påskud til Undtagelseslove imod Omstyrtningspartierne.

Preben er meget ængstelig ved Situationen i Østasien, da Japanerne ikke har Penge. Han troede dog ikke, at Rusland ville gribe ind til Fordel for Kina, den russiske Hær er ganske desorganiseret, efter at de øverste Anførere er blevne hængte.

Det går efter mit Ønske ude på de to store Krigsskuepladser; Mussolini har højt proklameret sin Vilje til at hjælpe Franco, således at der ikke opstår noget bolsjevikisk Spanien.

Nu er der Uro i et andet Verdenshjørne, Japanerne vil smide Englænderne ud af Tientsin; hvor træder dog Englands Svækkelse stærkere og stærkere frem.

Det er vist meget slemt med Bombardementerne over Tyskland, særlig Berlin, men det skjules naturligvis så meget som muligt; nu lader det til, at også Spanien vil slutte Forbund med Tyskland og Italien. Er nu helt færdig med fjerde Del af Storkansleren.

Begivenhederne styrter over hinanden, Hitler har ikke alene haft Forhandlinger med Franco på den fransk-spanske Grænse, men også med Laval inde i Frankrig, og nu meddeles det officielt, at det tyske og det franske Statsoverhoved forhandler om Separatfred.

Roosevelts Tale i Kongressen tyder på, at Amerika er bange for at skulle komme med i Krigen og måtte slås på to Fronter, ved Stillehavet mod Japan og ved Atlanterhavet mod Tyskland, hvis Front strækker sig fra Nordkap til Biarritz.

Den japanske Regering har erklæret, at så snart Amerika erklærer Tyskland Krig, træder Japan ind i Krigen; overalt vokser Uroen, Finland venter et nyt Overfald af Rusland.

Nu ser det uroligt ud i Østasien, hvor Japanerne formodentlig skal have fat i Olien fra Hollands Indiens Oliekilder; det ser England og Amerika næppe roligt på, så får Tyskland Ro til uforstyrret at bekæmpe Rusland og bringe ordnede Tilstande tilveje der.

Kom et langt Stykke frem i Storkansleren, nød rigtig det Arbejde, ligesom de andre Dage. Medens jeg hvilede efter Spadsereturen, kom Karl Gustav for på Fru Betty Nansens Vegne, at takke for min Hjælp til Teatrets Drift.

Meget tidligt oppe og arbejde på Storkansleren, skønt jeg var dybt deprimeret. Var til den sædvanlige Hormonindsprøjtning hos Overlæge Rydberg, der som altid var særdeles godt underrettet.

Nu begynder Tyskland ligesom de andre krigsførende Magter at skifte Overanfører, von Brauchitsch har trukket sig tilbage ”som følge af et svagt Hjerte”, og Hitler har stillet sig selv i Spidsen for sin Hær.

Japanerne har nu erobret Singapore, måske kan det bringe en Ende på Krigen; Japanerne er også gåede i Land på Ny Guinea og nærmer sig altså Australien.

Verdenskrigen er endt Tirsdag, Folk ser ret uinteresserede ud. Hvor har jeg ondt af det mig så sympatiske japanske Folk, med dets politiske Konservatisme og dets Kærlighed til Dynastiet.