Lå det meste af Natten med Feber og havde den største Lyst til at blive liggende i Seng, men jeg ville nødig sende Afbud til Enkedronningen, og det ender jo altid med, at jeg tager mig sammen. Jeg havde fået en pæn Vogn fra Jørgensen med hvilken jeg kørte op til Døren på Charlottenlund.
Var til Audiens hos Kongen, det medfører i alt Fald en Fordel at være Lensgreve nemlig den, at jeg straks kommer ind til Kongen når jeg skal til Audiens, selvom der er nok så mange Generaler og Kammerherrer i Forgemakket. Kongen var meget venlig imod mig, sagde han ville besøge mig.
Havde et langt hyggeligt Besøg af Bobé. Skrev en Del Breve, besørgede nogle Forretninger og var om Aftenen i Det Kongelige at se Helge Rodes Det store Forlis! Talte i Mellemakten med Axel Gade og Dr. Heine.
Var til Eftermiddagsforestilling på Alexandra Teatret og så Fru Betty Nansen som Hedda Gabler, en Rolle, der ligger for hende. Stykket er et af de interessanteste, men mest utiltalende af Ibsen. Den Slags Kvinder er dog værre end Petroleuser.
Havde en længere Forhandling med Højesteretssagfører Graae angående Arveanmeldelsen. Han så mørkt på Fremtiden både udadtil og indadtil.
Ude på det ihærdigt arbejdende Betty Nansen Teater så jeg Bjørnsons Daglannet, hvor er der meget i dette Stykke, der minder om Forholdene på Tranekær. Ragna klædte Betty Nansen. Rart at gense Oda Nielsen, hvor er det meningsløst, at hun ikke er ved noget Teater.
Så i Det Kongelige Teater Sophus Michaëlis Lægen. Indignationen over det russiske Kejserdømmes Gerninger synes allerede så forældet nu under Bolsjevikkernes blodbestænkte og tyranniske Regimente.
Var dårlig og ilde tilpas. Op ad Dagen blev det bedre, så jeg havde Glæde af Ved Bosporus og Kermessen i Brügge. Nede i Hallen på d’Angleterre sad Fabrikant Hans Steensen i en meget øm tete-a-tete med en ung Løjtnant.
Kærligt Brev fra Viggo, der nu endelig lader til at ville vende hjem til Danmark, jeg tror det vil give mig Ro at have ham her i Landet, han er og bliver dog min store Kærlighed, og der har manglet mig noget de År, jeg har måttet undvære ham.
Det var en hel Vognpark, der rykkede ud fra Slottet mod Lohals, først de 3 Damer med Kammerjomfruer i Lundsgaardsvognen, så jeg i den gule og endelig Bagagevognen. I Lohals måtte vi vente lidt på Damperen. Det var så varmt, at Damerne kunne sidde oppe på Dækket.
Der var langt Brev fra Viggo – i denne Måned må han da komme, jeg længes så meget efter ham.
Fra Viggo hører jeg stadig ikke, han kunne for den Sags Skyld lige så godt være i London.
De Allieredes Fremskridt er ganske forbløffende. Moder og jeg var nede hos Sørups for at bevidne vor Deltagelse i Anledning af Sønnens Død. Han blev skudt ned af en Officer ombord på en tysk Undervandsbåd ude på Vesterhavet.
Et langt overstrømmende kærligt Brev fra Viggo fyldte min Sind med Glæde. Også fra Axel Jarl var der Brev, han glæder sig over Viggos og min Lykke. Store Begivenheder!
Jeg kunne ikke dy mig for at gå op til Dr. Broch for at tale om den sønderjyske Adresse, han mindede om, at mange imellem de Allieredes Befolkninger ville tale Sønderjydernes Sag, når Fredskongressen nu snart trådte sammen. Professor Werrier ville blive hørt i Frankrig, Roosevelt i Amerika.
Vi var alle i Kirke. Inden Prædiken holdt Provsten en Bøn, hvori han takkede Vorherre fordi han havde skabt Fred i Verden samt takkede ham fordi vi nu snart fik Sønderjylland tilbage.