Stærkt rystet ved Efterretningen om Kong Georgs Mord. Fik et yderst elskværdigt Brev fra Grev Linden, der skriver, at han vil komme til Lundsgaard sidst i Maj, jeg var meget glad over det Brev.
Havde et langt Besøg af Starck, på ham jeg virkelig kan mærke, at han holder lidt af mig, han er så bange, at jeg skal anse ham for påtrængende eller tro, at det er Lensgreven i mig, han dyrker.
Hvem skulle egentlig have troet, at to så konservative Lande som Kina og Tyrkiet skulle blive Republikker? Nu har Tyrkiet oven i Købet jaget den afsatte Sultan ud af Landet. Hvem havde før 1914 troet, at Kongedømmet skulle vare længere i Italien og Spanien end i Rusland og Tyskland?
Glædede mig ved at læse Valdemar Rørdams dejlige Prolog, der blev fremsagt af Roose ved Festen for H.P. Hansens Minde, gid jeg havde været på Det Kongelige Teater den Aften, men jeg er for træt.
Atter Uro i Frankrig, Blums højre Hånd, Indenrigsminister Salengro har taget sig af Dage ved Gasforgiftning, efter at hans politiske Modstandere have beskyldt ham for at være deserteret under Verdenskrigen og være løbet over til Preusserne. Hvorledes er det mon med denne Desertion?
Chamberlain har nu slået i Bordet og erklæret, at ifald en fremmed Magt anfalder Polen, vil England erklære vedkommende Magt Krig. Der kan af gode Grunde ikke være Tale om anden Magt end Tyskland, for England og navnlig Frankrig, har nærmet sig stærkt til Rusland.
Forsvarsministeren har indkaldt 9000 Mand som Følge af de urolige Forhold i Europa, også et Par Krigsskibe er blevne bemandede. Der er såmænd al mulig Grund til det, da Situationen ser meget truende ud.
Hitlers med så megen Spænding af hele Verden ventede Tale er holdt i forholdsvis rolig Toneart, men han lader dog skimte, at han næppe holder Fingrene fra Danzig i Længden.
Tyskland har nu afsluttet Militæralliance med Italien. England vil ingen Alliance slutte men vil have Rusland og Frankrig til at rage Kastanjerne ud af Ilden for sig, ifald der udbryder Krig mellem Polen og Tyskland.
Den største Begivenhed i lange Tider er indtrådt, en Begivenhed, der vil have sådanne Følger, at de slet ikke er til at overskue: Rusland og Tyskland have sluttet en ikkeangrebspagt!
Tyskland synes noget at have forregnet sig med Hensyn til Virkningen af den nye Konstellation Rusland-Tyskland; England og Frankrig fastholder stadig, at ville støtte Polen i Tilfælde af Krig. De tyske Hære er på Vej mod den polske Grænse.
Situationen ser lidt roligere ud i Dag, idet Hitler har erklæret at ville nøjes med Danzig og Korridoren… Da jeg kom hjem, var Nyhederne atter dårligere, det lader til, at Hitler vil have tilbage de Dele af Polen, som Preussen havde inden 1919, det vil sikkert fremkalde Krig!
Får en Del Breve fra Læsere af ”Storkanslerens” femte Del, særlig anerkendende skriver en så fin Kender af Historie som Landsarkiver Knudsen; også Lektor Schaustrup har læst Bogen med megen Interesse.
Sverige venter engelsk Indfald i Landet og ruster sig til Tænderne; underligt er det ikke, at Svenskerne frygter en engelsk Sejr, efter at Eden i Underhuset har udtalt, at efter Freden skal hele Østeuropa overlades til Rusland.
Tyskerne er gåede over til Offensiven mod Vest, medens de Allierede skændes indbyrdes og Churchill og Eden bekæmper [Venner] Stalins Venner i Grækenland.
Fik Besøg af Karl Gustav, der var kommet lidt over Skuffelsen ved Don Carlos’ Fiasko; der bliver ikke noget af Oplæsningen in pleno af Schillers Tragedie, Svend Fridberg er bange for at blive lagt for Had af Pressen, der sikkert vil betragte det som en Demonstration.
Talte udenfor Frederiksberg Teater med Karl Jørgensen; det glæder mig, at han har fået Hofjægermesterens Rolle i Julen på Ravnsholt; det er drøjt for de Skuespillere, som han, der må gå og vente på en tilfældig Rolle og ellers være uden Engagement.
Arbejdede på Storkansleren. Var i Riddersalen og så for anden Gang Gorkijs Natteherberg, hvor jeg denne gang meget fængsledes af de rørende Scener; forrige Gang havde jeg mest fat på de voldsomme, virkningsfulde.