Får en Del Breve fra Læsere af ”Storkanslerens” femte Del, særlig anerkendende skriver en så fin Kender af Historie som Landsarkiver Knudsen; også Lektor Schaustrup har læst Bogen med megen Interesse.
Houmark rådede mig til Samarbejde med Riddersalen fremfor med Frederiksberg Teater, da jeg ville synes langt bedre om Per Knutzon end om Melsing.
Foreslog Riddersalen at spille Helge Rodes Dansen går, ifald Don Carlos ikke må opføres, som anden Forestilling foreslog jeg Oehlenschlägers Yrsa og Hermann Bahrs Es lebe das Leben, subsidiært Alfred de Mussets Les caprices de Marianne.
Så mange Arbejdsløse er vandrede til Tyskland, at Kommunen har svært ved at få Snemasserne kørte væk, og Barbererne kan ikke få Svende. Meget smukt Takkebrev fra Professor Søe i Anledning af et Rådyr fra Tranekær.
Rart at de frie politiske Partier er enige om, at det er umuligt at presse flere direkte Skatter ud af Skatteyderne. Mon jeg skulle støtte Direktør Melsing på Frederiksberg Teater i Stedet for Riddersalen?
Karl Gustav har ladet sig engagere til Frederiksberg Teater; så har Direktør Melsing da endelig fået sit brændende Ønske opfyldt, jeg afbryder så Forhandlingerne med Riddersalen efter min Søns mindre hensynsfulde Optræden.
Sverige venter engelsk Indfald i Landet og ruster sig til Tænderne; underligt er det ikke, at Svenskerne frygter en engelsk Sejr, efter at Eden i Underhuset har udtalt, at efter Freden skal hele Østeuropa overlades til Rusland.
Arkitekt Petri var oppe hos mig; han havde talt med en tysk Officer, der var flygtet fra en russisk Fangelejr; Officeren havde med sine egne Øjne set, hvorledes Russerne pinte deres Krigsfanger.
Ser stadig ikke noget til Karl Gustav, der formodentlig spiller fornærmet; han har skrevet i B.T. om Gösta Ekman. Var henne hos Rydgaard at få den sædvanlige Indsprøjtning; nu har jeg fået ti siden første August, men der var også meget at indhente efter min lange Sygeperiode.
Vågnede glad og tænkte på Musikken igår. Fotografen fra Gyldendal var her for at portrættere Maleriet af Michael Rosing til Doktor Schybergs Bog. Fotografen gav Udtryk for den sig almindelig bredende Opfattelse, Skræk for at de Allierede skal skænke Rusland Danmark.
Meget pinligt berørt af Tyskernes Nederlag ved Stalingrad. I Tyskland lægges der slet ikke Skjul på Nederlaget, der åbent omtales som en national Ulykke, samtidig med at man hævder, at Heltene fra Stalingrad have reddet Tyskland og Europas Fastland.
Havde Besøg af Bartholdy, der var meget opfyldt af Tanken om, at der måske snart bliver Fred; han er engelskvenlig om en Hals og tror fuldt og fast på Englændernes Sejr, han mente ikke, at Københavnerne bar Nag til Englænderne på Grund af Bombardementet.
Læser med Skræk [med Skræk] den Tale, som Goebbels har holdt, Goebbels udtaler med rene Ord, at der er Fare for, at Bolsjevikkerne snart vil oversvømme Europa og tilintetgøre Civilisationen. Gud give Tyskerne Sejren.
Så for anden Gang Pelikanen, der allerede tages af Plakaten på Lørdag, altså en regulær Fiasko; hvorfor trak Strindbergs Frøken Julie stadig fuldt Hus henne i Riddersalen, medens ingen vil se Pelikanen?
Talte med Thormann, der tidligere var Konsul for Estland og stadig er godt underrettet om hvad der foregår i Rusland; han fortalte, at Rusland samlede nye store Troppemasser, som skulle besætte Rusland.
Tunis og Bizerta er erobrede af de Allierede, mon det vil rykke Freden nærmere? Vil de Allierede prøve på at trænge ind i det europæiske Fastland over Sicilien eller over Tyrkiet? Men hvorledes vil det gå med Tyrkiets Neutralitet? Måske har England lovet Tyrkiet Beskyttelse mod Rusland.
Hellan Kolbye besøgte mig lige inden han skulle tilbage til Odense; fra mig skulle han hen at spise Frokost hos Svend Fridbergs Forældre og derefter være ene med den Elskede, lige til han skulle afsted på den i vor Tid så ubehagelige og besværlige Rejse til Odense.
Karl Gustav fortalte, at Per Knutzon vil gøre ham til Meddirektør i Riddersalen, ifald jeg ville yde Teatret økonomisk Støtte; Harald Moltke havde skrevet til ham, at han glædede sig så meget til at male ham, og til at talte med ham.
Kehler bemærkede meget rigtigt, at Karl Gustav havde det som Blommen i et Æg.