Efter Middag læste jeg og snakkede med de kære rare Graaes og kørte så i Droske hen til Casino for at tage Billet til Kameliadamen. Jeg gik hen til Christian Rantzau for at få ham med. Han var der ikke, så jeg måtte sidde et Kvarters Tid og underholde mig med Monsieur Roux.
Efter at have fuldendt Engelsktimen hos Fugl gik jeg hen for at tage Billetter til Miss Helyett på Casino til Preben (mærkelig Distraktion) Haffner og mig. I Strandstræde så jeg Prinsesse marie spadsere med en lille Dreng ved hver Hånd, de er så søde hendes Børn.
Jeg glædede mig enormt til Kameliadamen og nød det i høj Grad, mere end sidst. Fru Sechers ”Kameliadame” kan ikke overtræffes af nogen dansk Kunstnerinde. Man føler sig overbevist om at hun er således som Marguerite var i 1845 i Alexandre Dumas Hjerne.
Efter Middagen og Cigarer, hvilken sidste blev nydt i Prebens Værelse, hvor Graaes også sad, klædte vi os om til Teatret. Vi skulle først hente Waldemar, talte med Wilhelm deroppe, kørte med Waldemar i Sporvognen til Kronprinsessegade og hentede Lercherne.
Preben og jeg spiste Middag alene med Moder, da Fader var til Herreselskab hos Frijs. Umiddelbart efter Bordet toge vi Afsked og gik hen til Casino. Constantin og Waldemar sad allerede i Logen.
Vi var i Casino og så Edward Brandes ret underholdende, men skabelonmæssige og overdrevne Drama Et Brud. Bagefter gik Mikadoen. Vi sad ved Siden af Professor Ipsen, med hvem vi talte i Mellemakterne, i den lange Pause talte jeg med Kandidat Höhling.
Var om Aftenen i Casino og så Dronning Crinoline. Sad ved Siden af Overhofceremonimester Oxholm og Frue. Fru Oxholm bemærkede særdeles træffende om de i Stykket optrædende Damer: ”De ville forekomme mindre uanstændige såfremt de slet ingen Klæder havde på”.
Vi havde det meget hyggeligt og var bagefter henne på Casino at se En Bortførelse ved Det kongelige Teater. Bortføreren er den bekendte Admiral, Grev Danneskiold og hans Ven er Grev Ahlefeldt-Laurvig.
Efter Middag var jeg henne på Casino at se det uhyggelige og triste, men meget interessante tyske Stykke Sodomas Undergang: En ung Mand af fattige Forældre er blevet Kunstner og er med et Slag blevet berømt ved sit Maleri ”Sodomas Undergang”.
Så Cornevilles Klokker og talte i Foyeren med en af Blocherne.
Var til Eftermiddagsforestilling på Folketeatret og så et ganske morsomt amerikansk Lystspil Færdig med Kvinder, morsomt at gense Mathilde Nielsen.
Besøgte Starck, der var glad over den lille usle Rolle, han havde i Hendes gamle Nåde, han vil som alle Skuespillerne gerne arbejde.
Arbejdede på Storkansleren, lige til Karl Gustav kom; han prøvede hver dag i Fru Inger til Østraat men så ellers ikke lyst på Betty Nansen Teatrets Fremtid, da der stadig var gabende tomt til Forestillingerne.
Klokken 12 frøs det 16 (Seksten) Graders Reaumur, mærkeligt tre Vinter i Træk, Krigsvintre, Polarkulde, en Ulykke kommer aldrig alene. Karl Gustav kom Kl. 3 og medbragte Krokus samt nogle Prøvebilleder, hvoraf jeg skulle vælge to, der lignede ham, og her som altid var han aldeles naturlig.
Nåede at arbejde på ”Storkansleren” inden jeg skulle til Eftermiddagsforestillingen på Frederiksberg Kl. 3; det var det amerikanske Stykke Vor By af Thomas Wilder; jeg syntes godt om Stykket, dets Alvor, Bredde og Poesi.
Havde Besøg af Karl Gustav Kl. 2. han var meget ked over, at han var gået glip af Direktør Melsings Engagementstilbud for næste Gang, men han måtte afslå det, skønt han overhovedet ikke aner, om der eksisterer noget Betty Nansen Teater til August.
Spiste i Drachmannskroen en udmærket Middag og var så henne på Frederiksberg Teater at se Shakespeares Trold kan tæmmes. Direktør Melsing var kommet godt fra Iscenesættelsen; Skuespillerne råbte lovlig meget, hvilket gik ud over Talens Tydelighed.
Havde en dejlig Dag med Karl Gustav, der var smuk som en græsk Gud, og i Modsætning til sidst, glad og meddelsom, han føler det vist til syvende og sidst alligevel som en Lettelse at være blevet af med den gnavne og besværlige Kone.
Karl Gustav er ked af Betty Nansen Teatret og længes efter at komme til Frederiksberg Teater, hvis Direktør Melsing havde sagt til ham, at [han] meget ønskede at få ham til sit Teater: ”ikke fordi De er en Ahlefeldt eller på Grund af Deres Faders mange Penge, men på Grund af Deres store Talent”.
Den tyske Hær rykker mod Syd i Frankrig for at hindre Amerikanerne i at indskibe sig til Marseille. Det arme Frankrig er blevet hårdt straffet for den Letsindighed, hvormed det erklærede Tyskland Krig i 1939. Mon dette nu ikke skulle blive Begyndelsen til Enden på Krigen?