Var til den retrospektive Afskedsforestilling på Dagmarteatret, det var arrangeret af Politiken. Det bedste var Robert Neiiendams af gode Grunde stærkt koncentrerede Foredrag om Dagmarteatret gennem Årene. Meget smuk var Henrik Nathansens Epilog, fremsagt med dyb Følelse af Johannes Poulsen.
Var henne at besøge Direktør Thorvald Larsen på Folketeatret. Han så ikke så mørkt på Teaterforholdene, idet både Casino og Nørrebro Teater reddes.
De flest af Bladene beskæftige sig indgående med min Strid med Odense Teater, ”Børsen” skriver meget pænt, at det er usømmeligt af Skuespillerne ved Trusler at ville tiltvinge sig en Gave; i Berlingske skriver ”Ærbødigst” et meget morsomt Vers om Sagen.
Arbejdede nogle Timer med Graae, der fortalte mig, at Direktør Rungwalds og Fyns Venstreblads gemene Overfald på mig havde skadet Odense Teaters Sag meget oppe i Undervisningsministeriet.
Fik Besøg af Redaktør Garde fra Tilskueren, han kom dels for at sige, at han sympatiserede med mig i min Strid med Odense Teater, i hvilken Strid efter hans Mening alle retsindige Mennesker holdt med mig.
Havde en længere Forhandling med Graae, der mente, at det trak op til en Proces, efter hvad Hartvig Jacobsen havde meddelt ham, var det Personalet ved Odense Teater, der ville sagsøge mig, hvilket turde være Løgn.
Flere Breve fra Carl Lauritzen, der åbenbart er meget ulykkelig over, at der er faldet Mistanke på ham for at være med i Odense Teaters stygge Kampagne mod mig, skønt han står i Taknemmelighedsgæld til mig.
Redaktør Paul Dreyer fra Fyns Stiftstidende var her til Frokost med sin nydelige unge Frue.
Højesteretssagfører Hartvig Jacobsen er åbenbart meget pinligt berørt over at være grebet i Løgn, idet Sceneinstruktør Carl Lauritzen har meddelt ham, at han ikke har skrevet under på ”Klagen” fra Odense Teater.
Var oppe at se til Starck, der er dybt nedtrykt over sin sørgelige Tilværelse, også hans Håb om at blive Fremmedfører, er slået fejl. Han sagde, at Fru Nansen lukkede sit Teater, og at hendes Skuespillere under Jakob Nielsens Ægide gik til Aalborg, hvad gør Karl Gustav?
Overkellneren fortalte mig, at den 3. September begynder Per Knutzon igen i Riddersalen, Erling Schroeder og Kjærulff-Schmidt var engagerede.
Mødte Robert Neiiendam, der ligesom jeg var henne at se på Nedrivningen af Dagmarteatret, der gjorde ham ondt, ligesom det gør mig ondt.
Fik fat i et Par Numre af Kommunisternes Organ ”Arbejderbladet” og læste til min Forbavselse de hårdeste Angreb på Stalin, der blev kaldt Tyran og de russiske Arbejderes Undertrykker.
Jeg benyttede Situationen til at skrive et langt Brev ud til Tisvildeleje for at give ham nogle Direktiver i Sagen contra Odense Teater.
Var henne at tage Billet på Folketeatret til Premieren på Kaj Munks Sejren, rart at Sæsonen nu begynder, blot jeg må få Kræfter til at glæde mig over Teatrene.
For første Gang i lang Tid trak jeg i Smoking og var til den med så megen Spænding imødesete Premiere på Kaj Munks Sejren.
Sendte Direktør Thorvald Larsen en lang Redegørelse for mine Indtryk af Sejren, meddelte ham også Sammenhængen i min Strid med Odense Teater, sendte ham også mit Fotografi.
Var i Det Kgl. Teater at se Alfred de Mussets En Caprice, hvori Poul Reumert spillede dårligt. Derefter spilledes Heibergs Aprilsnarrene.
Brev fra Starck om en Samtale med Skuespillerforbundets Formand, Olaf Fønss, der havde udtalt, at det hverken var ham eller Rungwald, der ville have Sagsanlæg mod mig, men Odense Teaters Bestyrelse!
Var henne i Teatermuseet og fordybede mig rigtig i dets Skatte. Fejrede Gensyn med min Ungdoms og Barndoms Teatersværmerier, hvor var dog Marie Hunderup, født Andersen yndig!