Meget glad over at skulle til Odense. Tog afsted med 3 Toget, talte i Toget med Fru Bichel og om hvad andet end den russiske Revolution, den fylder jo alles Sind.
Kørte i Kupe til Odense med Fru Brienne, der var meget tilfreds med det stedfundne Fjerkrækursus og med min Ledelse af samme, vi talte også om de forbavsende hurtige Virkninger af den meget høje Spiritusafgift, Kønssygdommene er således i de 3 Uger gåede ned med 30 Procent.
Tog et rart Bad henne i Studiestræde, for ikke at skulle stå i Kø, Badeanstalten er på Grund af Kulmanglen kun åben de 4 af Ugens Dage, tog jeg et Luksusbad, dem er der ingen rift om, da de er dyre.
Der var mange, som skulle med Toget fra Kerteminde, var glad over at skulle til Odense, disse Ture er jeg kommet til at holde meget af. Talte på Stationen med Pastor Bierre om Prebens eventuelle Foredrag.
Jeg tog med første Morgentog til Korsør. Pressen er noget beroliget ved vor Erklæring, men Chauvinistpressen rejser endnu Børster. Jeg kom til at tænke på hvad Clan sagde i går, at Danmark lever af Det tyske Riges Nåde, alt får vi dernedefra, både Kul, Petroleum og Benzin.
Tog med 3 Toget til Odense. Hentede først min Billet på Teatret og var så henne at blive klippet og barberet hos Bayer. Hvilede inden Middag på mit Værelse på Grand Hotel. Fik en udmærket Gedde til Middag. Var i Teatret og så Czardafyrstinden.
Havde en ret ubehagelig Køretur til Nyborg, idet Jens Kusk i en ret brøsig Tone klagede over, at Fru Nielsen gav ham stødt Sukker i Stedet for Hugget i Kaffen og truede oven i Købet med at bringe Sagen frem i Aviserne.
Spiste den gode Middag på Hotel Dagmar og sad roligt hele Aftenen og læste i ”J’accuse” von einem Deutscher og i Starches Philisophie. Sad med Frakke på og Tæppe over Benene, overalt i København fryser man, der er ingen Kul, og Kakkelovnene ikke indrettede på Brænde og Tørv.
Havde Inspektionen i Sparekassen. Meyer fortalte, at Kaptajn Pontoppidans Kone havde udtalt sig meget pessimistisk om Situationen på Krigsskuepladsen og om Nødstilstanden hjemme. Når en tysk Dame indrømmer sligt, må det se galt ud i det tyske Rige.
Havde et langt Besøg af Starck, på ham jeg virkelig kan mærke, at han holder lidt af mig, han er så bange, at jeg skal anse ham for påtrængende eller tro, at det er Lensgreven i mig, han dyrker.
Havde en længere Forhandling med Højesteretssagfører Graae angående Arveanmeldelsen. Han så mørkt på Fremtiden både udadtil og indadtil.
Blodig Borgerkrig i Finland, de yderliggående Socialdemokrater synes at have tilrevet dem Magten, det er Bolsjevikkernes Propaganda, der virker, I Tyskland er der omfattende Strejker, ja, Verden knager i sine Fuger.