Jeg havde – halvt modstræbende bestemt mig til at gå hen i Biografteatret at se den så meget omtalte Film Terje Wigen.
Sad først lidt inde hos Starck på hans Værelse, så kom Frøken Holmblad ind og bad os drikke Te med hende, hun ser så træt, distræt og forpint ud, hun holder vist meget af Starck, blev ganske forbavset ved at erfare, at Frøken Holmblad var 68 År.
Var henne at besøge Houmark, der talte om, at Karl Gustav havde gode Chancer for at komme til Det Kongelige Teater, Teaterforholdene er ellers rent desperate.
Havde en rar Eftermiddag henne i Kinopalæet, hvor jeg for anden Gang så Hans Onsdagsveninde. Karl Gustav så så godt ud; det upålidelige, der er i hans Karakter, har han ikke vanskeligt ved at gengive i Rollen her; lo hjerteligt over Peter Malberg som Baldur Svanemose.
Arbejdede på Storkansleren. Så den amerikanske Film, der har vakt så stor Opsigt over hele Verden Månen skjuler sig. Filmen foregår under Besættelsen i Norge, men den er uden Fanatisme.