Opgav at tage til Lørdagsforedraget i Studenterforeningen, da der Aften efter Aften er Luftalarm, og jeg ikke vil risikere at måtte gå i et offentligt Beskyttelsesrum. Det bliver siden Bombardementet taget meget strengere, og Gaderne er nu øjeblikkelig tomme; så snart Sirenerne lyder.
Overordentlig smukt Brev fra Direktør Svend Melsing. Også Paul sendte en Takkeskrivelse, fordi jeg havde bidraget til Gaven, til hans 60 Års Fødselsdag, en Buste af ham. Det er langt pænere på den Måde, et trykt Takkecirkulære er ingen Opmærksomhed.
Tunis og Bizerta er erobrede af de Allierede, mon det vil rykke Freden nærmere? Vil de Allierede prøve på at trænge ind i det europæiske Fastland over Sicilien eller over Tyrkiet? Men hvorledes vil det gå med Tyrkiets Neutralitet? Måske har England lovet Tyrkiet Beskyttelse mod Rusland.
Hellan Kolbye besøgte mig lige inden han skulle tilbage til Odense; fra mig skulle han hen at spise Frokost hos Svend Fridbergs Forældre og derefter være ene med den Elskede, lige til han skulle afsted på den i vor Tid så ubehagelige og besværlige Rejse til Odense.
Havde en rar Eftermiddag henne i Kinopalæet, hvor jeg for anden Gang så Hans Onsdagsveninde. Karl Gustav så så godt ud; det upålidelige, der er i hans Karakter, har han ikke vanskeligt ved at gengive i Rollen her; lo hjerteligt over Peter Malberg som Baldur Svanemose.
Krigen synes foreløbig at være gået i stå. Kongen har det bedre, var oven i Købet i Det Kgl. Teater i går, mægtig hyldet af det overraskede og begejstrede Publikum.
Kehler bemærkede meget rigtigt, at Karl Gustav havde det som Blommen i et Æg.
Dybt bedrøvet ved Tanken om, at Englænderne have halvt ødelagt Kølner Domen; Englænderne er Vandalernes og Hunnernes Efterfølgere. Var til en dejlig Mozart-Koncert i Tivoli; smukkest var Aksel Schiøtzes Foredrag af Ottavios Arie af Don Juan.
Mussolini er kastet til Side af sit eget Parti. Arbejdede længe på Storkansleren.
I dag for 60 År siden flyttede jeg til Roskilde, og et nyt betydningsfuldt Afsnit af mit Liv begyndte. Blev færdig med det første Kapitel af Storkansleren VII.
Fru Jensen, der har en Søster i Odense, fortalte, at Spektaklerne var begyndt med, at nogle unge Mennesker havde fået fat i de tyske Soldaters danske Piger, havde raget alt Håret af dem, hvorpå de kylede dem i Odense Å.
Et meget alvorligt og indtrængende Opråb til det danske Folk fra Regering og Rigsdag i Anledning af de sidste Dage med de uafbrudte Optøjer og Sabotagehandlinger; Opråbet skildrer vores Stilling som yderst farlig. Stadig brændende Hede; sad længe i min Have og nød Varmen.
Der er nu erklæret Undtagelsestilstand, ingen må gå ud efter Solnedgang, Teatre, Biografer, Restaurationer lukker om Aftenen (men der må gives Eftermiddagsforestillinger). Det danske Politi er afsat, det tyske Militær overtager Opretholdelsen af Ordenen, Telefon, Telegraf, Postvæsen er afbrudt.
Kaj Munk er blevet myrdet, temmelig sikkert af Medlemmer af Schalburgkorpset; en kendt Borger i Slagelse er også blevet myrdet; der er Forfærdelse hele Landet over; alle forstår, at Kaj Munk skulle dræbes, fordi han så ofte havde tilkendegivet sin Uvilje mod Tyskerne.
Da Olga var gået, kom Karl Gustav, der er meget optaget af sin Rolle i Celestina og læser det meste af Dagen udenfor Teaterarbejdet på den.
Atter alvorlige Begivenheder, det er fremkaldt af en ny Strid mellem det danske Politi og den tyske Værnemagt, der utvivlsomt med rette, beskylder Politiet for roligt at se til, når der er Optøjer og Overfald, hvilket nu hører næsten til Dagens Orden.