Spiste Frokost hos Haffner og tog så derfra ud til Fru Aggersberg og Fru Wittrup. Inden jeg begav mig til Eftermiddagsforestillingen på Det Kgl. Teater gik jeg op at tage Afsked med Fru de Gohr, der var meget bevæget ved Afskeden.
Op i det hyggelige og elegante Hotel Bristol, hvor jeg traf Allerup oppe hos Paul Reimers. Allerup gik hurtig, og så gik Paul og jeg hen i Skandinavisk Musikhandel. Begge Cheferne er nok des notres, hvad jeg nok kunne mærke, da jeg havde fået det at vide, den yngre er køn.
Kl. 5 var jeg ude på Bristol hos Paul Reimers, der var ved at pakke ind til Afrejsen med Nattoget til Berlin. Fredag kommer han tilbage til sin Lørdagskoncert, hvor jeg dog gerne ville være her til den Tid, men så skal jeg plages hjemme meed Konulenter og Fjerkræmøde.
Besøgte Ehlers, der med Besvær overfor mig søgte at skjule sin Jalousi over Paul Reimers. Paul mente, at Ehlers havde gjort hvad han kunne for at skade ham. Ehlers skulle efter Pauls Opfattelse, som Følge af snobbet Beundring, være helt anderledes over for mig end over for andre.
Atter en stor og uhyggelig Sædelighedsaffære i København, Stellan Rye og Arendrup er arresterede.
Tog ind på Hotel Bristol, der tiltalte mig så meget dengang Reimers boede der, at jeg besluttede at benytte det i Fremtiden. Fik et meget stor, elegant og hyggeligt Værelse.
Jeg spiste her på Bristol og var så henne i Dagmarteatret at høre Fra Diavolo. Herolds rige Fantasi og hans Maskeringsevne kom ham tilgode i denne Rolle, Måneskinsarien i anden Akt sang han med ganske svag Stemme og opnåede derved yderligere Virkning.
Var til Møde hos Grosserer Boas i Hvile- og Rekreationshjemmet og derfra hen at se [at se] Genboerne. Det var de unge, der havde overtaget Rollerne, af de gamle var kun Olaf Poulsen tilbage som Løjtnant Buddinge. I Mellemakten havde jeg en interessant Samtale med Oberst Rist.
Til Middag kom die gute Wimpffen og Annie Scavenius.
Spiste hos Haffner og var bagefter med ham henne at se Ambrosius på Dagmarteatret.
Af Aviserne ser jeg, at Dagmarteatret for Tiden opfører Hostrups Under Snefog. Hvor husker jeg tydeligt Stykkets første Opførelse i 1888 med den fint afstemte Blochske Iscenesættelse af Datidens udmærkede Skuespilleres Spil.
I København var vi allerede inden 5. Jeg gik først hen at lade mig klippe og barbere samt købe hvide Handsker inden jeg gik til Kronprinsessegade. Begge Forældrene var stærkt grebne af Kongens Død.
Jeg kørte i Automobil ned til Roskilde sammen med Faderen og Onkel Julius. Den uniformerede Forsamling ude på Domkirkepladsen så imponerende, men noget for broget ud til den sørgelige Anledning.
Stærkt rystet ved Efterretningen om Kong Georgs Mord. Fik et yderst elskværdigt Brev fra Grev Linden, der skriver, at han vil komme til Lundsgaard sidst i Maj, jeg var meget glad over det Brev.
I Det Ny Teater så jeg et meget spændende amerikansk Stykke Lovens Arm, hvori en purung Frøken Ungermann spillede fortrinligt i Hovedrollen. Hvor underligt, at de skuespillerinder, som nu spille Ungpigerollerne, kunne jeg være Fader til.
Var til Eftermiddagsforestillingen på Det Kongelige og så Johannes Magnussens intelligente Hans eneste Kone. Poul Reumert og Johannes Poulsen var udmærkede i Hovedrollerne.
Stadig utilpas men ikke træt så jeg kunne læse godt – Peter Hansens Theaterhistorie. Spiste en god Middag på Hotellet og var så ude i Det Ny Teater for at se nøjere på Det Kongelige Teaters nye Akkvisition, Frøken Ungermann, der tiltræder næste Sæson.
Så var jeg henne at se Sparekassen og glædede mig over Det Kongelige Teaters Stab af unge Kunstnere, Ingeborg Larsen, Johannes Poulsen og Poul Reumert. Der er lidt vemodigt ved at se Olaf Poulsen, for man siger til sig selv, måske bliver det sidste Gang.
Til sidst besøgte jeg Albrecht Schmidt, der lever [som] en Garcon med sin Broder og omgivet af Malerier lige op til Gesimsen. Han så så køn og elegant ud. Spiste på Bristol og var så henne på det stakkels omtumlede Dagmarteater at se Edgard Høyers nye Svamp.