Jeg spiste her hjemme sammen med Siegfried Scheel og gik med ham hen at se Otto Benzons nye Stykke Moderate Løjer, der naturligvis blev spillet a la perfection og der blev le[e]t meget men klappet lidt.
Jeg lider i denne Tid meget stærkt af min Nervøsitet, Uro, Tvangstanker og Anfald af Melankoli, måske gør det noget, at jeg i indeværende Måned ikke tager Compound Syrup, men jeg vil først begynde igen til Februar, da Afbrydelser af og til er godt.
Jeg var ude på Frederiksberg hos Fru Oda Nielsen for at tale med hende om hendes Assistance ved Klubbens Fest. Hun ville helst synge franske Sange, da hun ikke var vant til at læse op. I højeste Grad venlig, næsten indsmigrende er hun og trods sin ret modne Alder ser hun ud som en lille Pige.
Jeg så om Aftenen Eventyrersken med Fru Oda Nielsen i Titelrollen samt Gustav Wieds ganske nette Skærmydsler. Baron og Baronesse Gyldenstjerne talte jeg med i Teatret.
Jeg var om aftenen henne at høre Lohengrin. Skønt jeg har hørt Opera i Gud ved hvor mange Byer Verden over har jeg dog ingen Tenor hørt, der kunne nå op imod Herold i Stemmecharme og dramatisk Begavelse.
Fru Tobiesen fortalte mig, at Einar Christiansen ville gå af fra sin Stilling som Direktør ved det Kgl. Teater og at man havde tilbudt pladsen til hendes Broder, Obert Rist, der havde afslået det, da han ikke ville være under Danneskjold.
Så var vi henne i Logen i Dagmarteatret at se Emil Poulsens to Sønner i Drachmanns Renæssance. Særlig Adam Poulsen har utvivlsomt et stort Talent. Af Ansigt ligner han Moderen, men han har Faderens klangskønne Organ. Han deklamerer smukkere end nogen anden Skuespiller for Tiden.
På Vejen til Ministeriet mødte jeg Professor Rosenfeld, med hvem jeg fulgte til Kongens Nytorv. Han beklagede sig over Forholdene ved Operaen, de indstuderede altid kun en Opera ad Gangen, derved trættedes Stemmerne.
På Trappen mødte jeg Peter Cornelius, som jeg til hans synlige Glæde standsede.
Vi var alle i Logen i Dagmarteatret til En Folkefjende, der naturligvis gav Anledning til megen Tankeudveksling mellem os Medlemmer af Logen.
Jeg gik hen at høre på Militærkoncerten foran Slottet og møder der Emil Holm sammen med nogle andre fra Teatret. Da jeg havde spist begav jeg mig til Urbanstrasse 130.
Jeg har tilbragt en dejlig Dag, som jeg altid vil mindes, hele Tiden sammen med Emil Holm. Uagtet jeg var meget nervøs inden han kom, mærkede jeg fra det Øjeblik af at han og jeg var sammen ikke mere til at jeg havde Nerver og har sjældent tilbragt en Dag så uforstyrret af Plageånder.
En dejlig Dag, som jeg altid skal huske. At den nu også allerede skal være forbi og aldrig komme igen, denne evige mødes og skilles er så oprivende. Det har været som en Drøm disse 8 Dage her i Stuttgart.
Jeg spiste Middag hos dem og gik så hen i Dagmarteatret, hvor jeg efter Aftale traf Axel. Vi så Hertz’ Besøget i København, der kun for Sophus Neumanns vedkommende spilledes helt godt, han var Justitsråden. Jeg talte med de elskværdige Treschows fra Brahesborg.
Om Aftenen så jeg Erasmus Montanus og Henrik og Pernille, det var meget Holberg på en gang, men af Holberg får jeg ikke let for meget, især når han bliver tolket som på Det kgl. Teater. Olaf Poulsens Per Degn og Jerndorfs Leonard er noget man vil huske.
Jeg spiste med Wittrup på d’Angleterre og var så med ham og Haffner henne at se Tolstojs Opstandelse. Fru Emma Thomsen havde Hovedrollen og ydede stor og gribende Kunst.
Preben, Graae og jeg var henne i det kgl. Teater til Premiere. Der gik et nydeligt Stykke af en ganske ung Forfatter, Aage Barfod, hvis Moder var en Andersen, en Kusine til Oberst Graae. Stykket blev fortrinligt spillet.