Der var mange, som skulle med Toget fra Kerteminde, var glad over at skulle til Odense, disse Ture er jeg kommet til at holde meget af. Talte på Stationen med Pastor Bierre om Prebens eventuelle Foredrag.
Jeg tog med første Morgentog til Korsør. Pressen er noget beroliget ved vor Erklæring, men Chauvinistpressen rejser endnu Børster. Jeg kom til at tænke på hvad Clan sagde i går, at Danmark lever af Det tyske Riges Nåde, alt får vi dernedefra, både Kul, Petroleum og Benzin.
Lå det meste af Natten med Feber og havde den største Lyst til at blive liggende i Seng, men jeg ville nødig sende Afbud til Enkedronningen, og det ender jo altid med, at jeg tager mig sammen. Jeg havde fået en pæn Vogn fra Jørgensen med hvilken jeg kørte op til Døren på Charlottenlund.
Var til Audiens hos Kongen, det medfører i alt Fald en Fordel at være Lensgreve nemlig den, at jeg straks kommer ind til Kongen når jeg skal til Audiens, selvom der er nok så mange Generaler og Kammerherrer i Forgemakket. Kongen var meget venlig imod mig, sagde han ville besøge mig.
Havde et langt Besøg af Starck, på ham jeg virkelig kan mærke, at han holder lidt af mig, han er så bange, at jeg skal anse ham for påtrængende eller tro, at det er Lensgreven i mig, han dyrker.
Havde en længere Forhandling med Højesteretssagfører Graae angående Arveanmeldelsen. Han så mørkt på Fremtiden både udadtil og indadtil.
Blodig Borgerkrig i Finland, de yderliggående Socialdemokrater synes at have tilrevet dem Magten, det er Bolsjevikkernes Propaganda, der virker, I Tyskland er der omfattende Strejker, ja, Verden knager i sine Fuger.
Hvilken Fryd for Øjne og Øren at se og høre Regnen strømmede ned fra Himlen. Kørte til Rudkøbing. Talte i Kahytten lidt med Hotelvært Sørensen, der med sin Familie skulle på Lysttur til Faaborg. Gik en rar Tur, de halvanden Time jeg havde i Svendborg.
Jeg kunne ikke dy mig for at gå op til Dr. Broch for at tale om den sønderjyske Adresse, han mindede om, at mange imellem de Allieredes Befolkninger ville tale Sønderjydernes Sag, når Fredskongressen nu snart trådte sammen. Professor Werrier ville blive hørt i Frankrig, Roosevelt i Amerika.
Vi var alle i Kirke. Inden Prædiken holdt Provsten en Bøn, hvori han takkede Vorherre fordi han havde skabt Fred i Verden samt takkede ham fordi vi nu snart fik Sønderjylland tilbage.