Vi sov temmelig længe begge to, vi havde brugt os godt i går. Starck ”sidder” sært åndeligt ned, han lægger overfor mig ingen Skjul på, at han er en af vore, men foragter denne Sag som Samtaleemne. Sneen væltede ned, vi gik en lang Tur i Skovene, da vi kom hjem, viste jeg ham Lejligheden ovenpå.
Juel-Madsen kom efter den længere Pause og fortsatte med Maleriet, jeg kan ikke rigtig forsone mig med de Billeder, der bliver til lutter Klatter på nært Hold. Juel-Madsen var meget optaget af sit Samvær med Starck hos lille Jørgen.
Det var næstsidste Gang, at Juel-Madsen malede på mit Billede, han har fået særdeles godt fat på Udtrykket, også Staffagen er god. Han tog afsted en Time efter Frokost, disse Seancer er gåede efter en Snor.
Juel-Madsen var herude for i bogstavelig Forstand at give Maleriet den sidste Olie, han var barnligt glad over Bladenes meget rosende Omtale af hans Illustrationer til Justesens Friluftsliv. Da han var taget afsted, gik jeg en Omgang at se til mine Sager.
Fulgtes med Hellborns til Odense, hvor jeg mødte Hofman-Bang og passiarede med ham på hele Turen.
Der var mange, som skulle med Toget fra Kerteminde, var glad over at skulle til Odense, disse Ture er jeg kommet til at holde meget af. Talte på Stationen med Pastor Bierre om Prebens eventuelle Foredrag.
Havde en ret ubehagelig Køretur til Nyborg, idet Jens Kusk i en ret brøsig Tone klagede over, at Fru Nielsen gav ham stødt Sukker i Stedet for Hugget i Kaffen og truede oven i Købet med at bringe Sagen frem i Aviserne.
Havde et langt Besøg af Starck, på ham jeg virkelig kan mærke, at han holder lidt af mig, han er så bange, at jeg skal anse ham for påtrængende eller tro, at det er Lensgreven i mig, han dyrker.
Blodig Borgerkrig i Finland, de yderliggående Socialdemokrater synes at have tilrevet dem Magten, det er Bolsjevikkernes Propaganda, der virker, I Tyskland er der omfattende Strejker, ja, Verden knager i sine Fuger.
I Odense gik jeg straks hen på Grand Hotel, glad over at være i Odense, det var grønnedes stærkt i Kongens Have, rart at jeg havde fået min nye Sommerfrakke, for det var meget lunt. På Grand Hotel er der indrettet Salon straks i Indgangen, der hvor Portieren før havde sin Loge.
Hvilken Fryd for Øjne og Øren at se og høre Regnen strømmede ned fra Himlen. Kørte til Rudkøbing. Talte i Kahytten lidt med Hotelvært Sørensen, der med sin Familie skulle på Lysttur til Faaborg. Gik en rar Tur, de halvanden Time jeg havde i Svendborg.
Gik i en Fart hjem for at spise tidlig Middag inden Friluftsteaterforestillingen. Der var engang gik næsten endnu smukkere end sidst, mest betog mig Tanken på Prinsen af Danmarks blinde Tillid til Prinsessen af Illyrien, det er dog en af de smukkeste Følelser i Livet.
Mødtes henne på Højesteretssagfører Graaes Kontor med Baronesse Gerda Bille-Brahe, der var yderlig misfornøjet med hvad hun foreløbig ville få at leve af efter sin Svigerfader. Jeg manede hende til Sparsommelighed.
De Allieredes Fremskridt er ganske forbløffende. Moder og jeg var nede hos Sørups for at bevidne vor Deltagelse i Anledning af Sønnens Død. Han blev skudt ned af en Officer ombord på en tysk Undervandsbåd ude på Vesterhavet.
Var længe inde hos Tvyde, hvor jeg fordybede mig i Bogkataloger, Billedværker og nye Landkort, Europakortet er ikke til at kende fra som det så ud i 1914, fik et Udklip med Kai Hoffmanns dejlige Digt København til Sønderjylland.
Var henne hos Pasfotografen for at blive fotograferet til Passet til min Rejse til Sønderjylland Dagen efter Afstemningen i første Zone – mit Hjerte banker stærkere hver Gang jeg tænker på den Rejse.
Atter et stort Nederlag for Lloyd Georges, Tyrkerne trænger frem på Balkanhalvøen og ville snart igen være Herrer i Konstantinopel.
Nu trækker det op til en alvorlig Strejke i England, jeg vil håbe, at Socialistregeringen er kommet til Magten, inden Strejken bryder ud, så vil den lære det som Der Zauberlehrling hos Goethe lærte; at det er lettere at slippe Ånderne løs end atter at binde dem.
Brev fra Houmark, der meddeler mig, at hans Ven, Prins Vilhelm af Sverige så gerne ville til Lundsgaard når han holdt foredrag i Odense. Havde Christian Jørgensen oppe at forbeholde ham, at han skulle holde Fred med sine Folk derude på Revningegården.
Nu er den skændige Handling, Vedtagelsen af Grønlandstraktaten fuldbyrdet i Rigsdagen, det er alt hvad Ministeriet Stauning har udført i denne Sommersamling, efter al den megen Forhåndspraleri og den ledsagende Hån af Ministeriet Neergaard.