Dagmarteatret

Det er nu igen begyndt at gå godt i Græsk. Mathiesen har givet os fri både for Fransk og Stil til den første Dag efter Fastelavnsfesten.

Vi begyndte med romersk Bad og kom hjem med god Appetit til Teen. Efter Frokost gjorde vi Visit hos Bedstefader, med hvilke to + Frederik vi gik en lille Tur, derpå var vi alle uden Bedstefader henne at se Kæmpen i National, på Hjemturen var vi inde hos Konditoren på Amagertorv.

Min Maskeradedragt bliver elegant, jeg har fået Brev fra Børresen om, at han har været i Dagmarteatrets Garderobe for at se Originalen, efter hvilken han nøjagtigt vil sy den: Blå Silkefrakke, hvid Silkevest og ditto blå Benklæder.
 

Da jeg i Morges efter en lang Søvn vågnede mærkede jeg ikke mere noget til Forkølelse, Tæpperne havde ligget rolige i Nat og Prebens Seng havde stået tæt op til min.

Heise fortalte en Mængde interessante Ting i Historietimen, efter dens Slutning måtte jeg på Ove Krarups Bøn diktere ham Slægtskabsforholdene hos Bourbonerne, Orleánerne og Bonaparterne, Genealogi det er nu min stærke Side. Hvem mon det bliver, der får Magten i Frankrig?

Om Aftenen gik jeg i Dagmarteatret og så Esmanns Før Brylluppet og Geijerstams Amor og Psyke. Det var en meget fornøjelig Aften. I Mellemakten traf jeg en af de Forstelever, der var på Tranekær i den Sommerferie da jeg var bleven Student, det var ham, der hed Holm.

Jeg har oplevet noget, der er meget glædeligt i Dag, noget der måske vil have stor Betydning for min Fremtid, nu skulle I høre – ja det varer for Resten lidt endnu. Dagen begyndte hos Grev Reventlow, hvorfra jeg gik til den romerske Badeanstalt og tog Bad, derfra hjem.

Efter Middag havde jeg min sædvanlige Undervisningstime i L’Hombre af Graaes og gik derefter hen i Dagmarteatret og så Et Sølvbryllup.

Preben og jeg spiste så en hyggelig Middag sammen i Dagmarhotellet og vare i Dagmartheatret til Den indbildte Syge og morede os i Særdeleshed over Sophus Schandorph der sad på første Række og formelig jublede over de i Stykket forekommende Platituder.

Så på Dagmarteatret et stærkt folkekomedieagtigt Drama Proletarer, af den ungarske Forfatter Csiky. Det var dårligt indstuderet, i Huj og Hast og slet sammenspillet, det er første Gang, jeg under Professor Riis-Knudsens Direktorat har set en helt ud tarvelig Forestilling.

Ese Quaade har nu også fået samlet en Loge til Dagmarteatret i Vinter, nu have vi da skaffet Professoren i Jernbanegaden to Loger med crème de la crème af Københavns Adel til hans Teater, han gnider sine hænder, det er noget for ham.

Preben og jeg gik med Sophus hen i Dagmarteatret at se det nye svenske Stykke Fætter Georg. Det indeholder en hel Del lattervækkende Scener og det blev spillet godt af Dagmarteatrets flinke Skuespillere. Neumann vakte i en stærkt karikaturagtig Rolle ustandselig Moro.

Efter Frokost gik jeg hen i Strandstræde 10 for at høre om jeg kunne træffe Solodanser Hans Beck. En ung Pige åbnede for mig og sagde at Hans Beck først var hjemme Klokken 4. Så gik jeg op i Café Bernina og sad der en Times Tid og så ud at besøge Søstrene på Nørregade.

Preben og jeg var i Dagmarteatret med Sophus Scavenius og så Gjellerups nye Skuespil, En Million. Det er pyramidalsk kedeligt og Handlingen fjollet: En Millionær elsker en ung Fyrstinde men frygter for at hun kun tragter efter hans Penge uden at føle Kærlighed til ham.

Derfra gik jeg i Dagmarteatret, hvor jeg kom til anden Akt af Fætter Georg. Ved Siden af mig sad Charlotte Holm, som jeg havde set sidst for 4 År siden, den Sommer jeg var bleven Student.

Jeg var om Aftenen til en af Dagmarteatrets virkelig gode Forestillinger, bestående af Den indbildt Syge og Fru Lefflers Den Kærlighed den Kærlighed.

Jeg var oppe at se til Hans Beck, der nu er bleven Balletmester. Han var synlig glad ved at se mig igen og havde en Masse at fortælle mig om sin Ferie og sin Balletturné i Provinsbyerne.

Hvilket yndigt Vejr! Preben og jeg tog vore Cykler frem og kørte ud til Dyrehaven, der lå drømmende i den underlige vemodige Efterårsstemning. Vi spiste på d’Angleterre med Faderen, Onkel Fritz og Erik. Preben og jeg bagefter hen i vort så kære Dagmarteater og så to nye Stykker.

Jeg gik en lang Tur efter Frokost med Flemming Lerche. Med Preben gjorde jeg en Del Pligtvisitter og halv seks gik jeg op til Wilhelm Wiehe for at bede ham om nogle Timers dramatisk Undervisning.

Dagmarteatrets Udførelse af Oehlenschlägers Stærkodder blev et nyt Led i Kæden af smukke Tragedie-aftener denne Scene har haft så mange af. Selvfølgelig var Wiehe og Frøken Blad, der som Eigil og Helga plukkede de fleste kunstneriske Laurbær.

Efter at jeg havde løst Billet til Stærkodder, cyklede jeg en Tur ud ad Strandvejen. Ved Middagen sad Preben og jeg og glædede os til Stærkodder og Graaes erklærede at de var meget spændt på at se det til Abonnementet på Mandag.

P.A. Rosenbergs nye Stykke Henning Tondorf på Dagmarteatret gjorde stormende Lykke. Det er et Indlæg for den Anskuelse at en Mand, der opdager at han ikke har følt den rette Kærlighed til sin Kone, har lov til at forlade hende og følge den han virkelig elsker.

Jeg kunne ikke modstå det, men måtte hen at se Henning Tondorf igen, og det for tredje Gang.

Vi fik i Dag Besøg af Hans Beck, der med den for sceniske Kunstnere ejendommelige Sangvinitet så det kgl. Teaters Fremtid under dets nye Chefer i de mest rosenrøde Farver.

Det Kongelige Teater og Dagmarteatret fejrede i Dag Årsdagen for Oehlenschlägers Fødselsdag ved Opførelsen af henholdsvis Dronning Margareta og Stærkodder.

Allerede i Dag måtte jeg hen på Dagmarteatret for at tage Billetter til Vasantasenas Opførelse på Søndag. Hele Gulvet er udsolgt til dobbelte Priser og jeg måtte tage til Fremmedlogen. Folk stode i Række til helt ud på Gaden. Vi spiste Middag med Fader, Onkel Isse og Grev Frijs.

Jeg gik i Dag en Tur gennem Botanisk Have, man kan i Grunden ikke tænke sig en smukkere Udsigt end den fra Terrassen udenfor Palmehuset. Preben og jeg var naturligvis atter til Vasantasena og nød det lige så meget som i Går men på en mere rolig og reflekteret Måde.

Da vi i Aften atter var til Vasantasena traf vi en hel Mængde Bekendte, deriblandt Kaases og Frøken Falbe. Da vi fortalte sidstnævnte at det var tredje Gang vi så Stykket sagde hun med sin morsomme Blanding af Alvor og Skæmt: De elsker nok også Skønhed.

Jeg var i Aften for fjerde Gang med Preben henne at se Vasantasena. Det er bleven et Kassestykke, hvortil der ikke er set Magen siden 1887 da Landsoldaten gik. Aften efter Aften udsolgt Hus til fordoblede og forhøjede Priser. Vi traf i Teatret Arendrup og Moltke-Huitfeldterne.

Preben og jeg gik en Tur med Sophus Scavenius og Arendrup og var for femte Gang til Vasantasena, denne Gang fra vor Abonnementsloge. Alle Damerne svømmede i Begejstringstårer og var ude af sig selv af Glæde over den gribende sidste Akt.

Premiere på Casino. Erna Juel-Hansen holdt for med en 3 Akter af den gammelkendte Art Principerne leve. Et tamt og flovt Udfald mod den Moderne Kvindeemancipation, Jacques og Emma Wiehe fik dog Lejlighed til heri at yde god Kunst.

Dagmarteatrets Primadonna, Frøken Hornemann, har opsagt sin Kontrakt med Professor Riis-Knudsen, da hun ikke vil blive brugt i Resten af Sæsonen på Grund af Professorens nuværende Passiar for Frøken Blads Talent.

Om Morgenen var jeg henne at se til Sophus Scavenius, der fuldt påklædt lå og sov på Sofaen efter Nattens Udskejelser. Med Haffner, som jeg traf udenfor Porten fulgtes jeg til Vestervold, han skulle til en bedre Frokost hos Marie Treschow.

I Dag spiste jeg på Phoenix med Fader, Scheel og Treschow Sannarp. Oppen-Schilden og Scheel var i sidste Øjeblik blevne tilsagte til Taffel hos Kronprinsen men knap en Time efter at de var kørte til Amalienborg sad de ved vort Bord på Hotellet.

Jeg gik mig en meget rar Tur ud på Landet, Sneen lå skær og hvid på Markerne og glitrede i Solskinnet. Jeg gik hjem ad Frederiksbergs Villaveje, der kan jeg så godt lide at gå.

Sophus Scavenius hentede mig til en Spadseretur ud til Enden af Frihedspromenaden, det var så koldt at vi næsten var de eneste derude.

Jeg gik mig en rar Tur ud gennem Yderkanterne af Byen og da jeg Kl. 7 gik fra Manuduktøren styrede jeg mine Fjed mod Jernbanegade. Forestillingen var imidlertid blevet forandret på Grund af Fru Riis-Knudsens Sygdom og Scenens Børn gaves i Stedet for den averterede Forestilling.

Jeg gik med Graae en Tur gennem Frihavnen og kom først hjem lige til Middag. På Casino så jeg en vild engelsk Farce Niobe i hvilken Fru Gjørling optrådte som Gæst.

Et heftigt Snefog har det været hele Dagen, og heftigt fygede det da jeg efter Middag gik til Kofoed for at få min Time i Statistik. Derfra vadede jeg fuld af Glæde ad Strøget til Dagmarteatret.

Jeg var igen henne at se Et Ungkarlehjem og havde megen Glæde af Neumanns frodige Lune, Augusta Møllers rappe Husbestyrerinde. Jeg traf Neergaard fra Faarevejle, der havde gået over Isen fra Rudkøbing og var kommen med Istransport over Storebælt.

Jeg spiste atter i Dag en hyggelig Middag med Fader og Bøgh og medens de to gik til Madame Sans-Gêne ilede jeg til det for mig kæreste Sted, Dagmarteatret, hvor jeg atter så Et Ungkarlehjem.

Jeg var atter i Aften henne at se Scenens Børn, dette Stykke har noget underligt tiltrækkende for mig, det er især de mange vittige og åndrige Replikker i Stykket, der hør, at jeg så mange Gange kan se Stykket.

Jeg gik hen til mit kære Dagmarteater og så Et Ungkarlehjem og Et Oprør. Traf Marer, der foreslog mig at læse nogle Roller sammen med ham, siden jeg interesserede mig så meget for dramatisk Kunst, hvilket jeg med stor Glæde takkede for.

Preben og jeg var henne hos Marer, vor dramatiske Læremester. Når jeg fraregner de Timer, hvori Jeg er i Dagmarteatret, er den Tid, i hvilken jeg nyder Marers Instruktion, den behageligste.

Jeg så Gabrielle de Belle-Isle igen og fandt at de optrædende efterhånden vinde i Sikkerhed i Formen, særlig Fru Riis. Nede i Caféen traf jeg Sophus Scavenius og Carl Leth, der begge døsede livstrætte over deres Cognac.
 

Oppe på Tennispladsen mellem en Masse Damer og Herrer traf jeg Henny Moltke, men kunne naturligvis der mindre end andre Steder komme til at tale alene med hende, hun og Agnete var i øvrigt uadskillelige, og jeg måtte så snakke til dem begge på en Gang.

Jeg så i Aften atter det interessante borgerlige Skuespil Maria Magdalene og nød som sædvanligt Frøken Hornemanns gribnde Spil, også Marer yder noget virkelig godt som den letsindige og godmodige Carl, måske arbejder han for stærkt på at gøre Figuren sympatisk.

Der skete et ganske pudsigt Uheld ved Opførelsen af Kampen for Tilværelsen i Aften. Idet Alfred Møller skal til af skyde sin Datters Forfører, Paul Astier alias Bjørn Bjørnson klikker Pistolen, men den tykke Alfred taber ikke Kontenancen.

Uagtet vi havde Abonnement i Dagmarteatret i Aften satte jeg mig dog ned på min sædvanlige plads i Parkettet for at undgå alt Pjattet af Logernes Befolkning. Der gik Elith Reumerts Tevandsenakter Amoriner og Gustav af Geijerstams noget tynde Farce Aldrig i Livet.

Jeg var med Preben henne på Dagmarteatret at leje en ny og større Loge for næste Sæson. Så kørte vi på Cykel ud til Skodsborg. Jeg så for første Gang i lang Tid Dronningen kørende i åben Vogn, hun havde Frøken Falbe med.

Et Sidestykke til Fader så jeg i Aften på Dagmarteatret i Edgar Høyers nye Stykke Etatsrådens Stiftelse. Departementschef Andersen forfølger ligesom han med blindt Had alle de nye Bevægelser i Tiden, kun det, som havde Kurs i hans Ungdom duer til noget.

Jeg var for anden Gang henne at se Etatsrådens Stiftelse på Dagmarteatret. Stykkets vittige Dialog og på sine Steder ret rammende Satire morede mig atter.

Med Godske-Nielsenerne var jeg en Tur ude at vandre på Landet og spiste Middag hos Moder. Med Moder og Frøken Bluhme havde jeg en ivrig Diskussion om det evindelige Ægteskab. Så var vi alle henne i Dagmarteatret for at se Oehlenschlägers Tordenskjold.

Om Aftenen var jeg med Preben henne at se Etatsrådens Stiftelse. Man kan ikke nægte, at det jo er med meget Humør og Vid at Overretssagfører Edgar Høyer i dette Stykke revser den gamle Generations Bornerthed og Mangel på Forståelse overfor Rørelserne hos de Unge.

Jeg var om Aftenen henne i Dagmarteatret at se Varulven og César Girodot. Særlig det sidste Stykke gik i en betydelig mere afrundet Skikkelse end ved Premieren og der var mere festivitas over Neumanns Isidore.

Jeg gik en Tur med Faderen. Om Aftenen var jeg henne at se Fætter Georg. Albrecht Schmidt havde arvet Titelrollen efter Martinius Nielsen og var adskillig naturligere end Forgængeren. Af Bekendte traf jeg i Teatret Wiehe og Carl Behrens.

Erik Schrams nye Stykke Ungt Bal er noget tyndt. De elskovsfulde Samtaler mellem de mere eller mindre havarerede Kærestefolk er imidlertid smukke og originalt friske.

Forældrene ligge ude på Rheden med Gæa. Jeg var derfor sammen med Preben ude at besøge dem. Vi kørte alle 4 ud ad Strandvejen. I Taarbæk besøgte vi Alfred Benzons. Hvor er den permanent hvidklædte Fru Benzon dog yndig.

Jeg kørte en Tur med Moder ud til Runddelen, hvorefter vi spadserede gennem Frederiksberg Have og Søndermarken. Om Aftenen så jeg på Dagmarteatret Professor Crampton. Hvad der mest glædede mig ved denne Forestilling var [at] se Schyberg som Elskeren.

Så på Dagmarteatret Zakarias Nielsens ret tarvelige Ellen Vaage. Udførelsen bødede ikke på Stykkets Mangler.

Med Preben var jeg i Dagmarteatret og så Hugos Angelo.

Jeg lider i denne Tid meget stærkt af min Nervøsitet, Uro, Tvangstanker og Anfald af Melankoli, måske gør det noget, at jeg i indeværende Måned ikke tager Compound Syrup, men jeg vil først begynde igen til Februar, da Afbrydelser af og til er godt.

Fru Tobiesen fortalte mig, at Einar Christiansen ville gå af fra sin Stilling som Direktør ved det Kgl. Teater og at man havde tilbudt pladsen til hendes Broder, Obert Rist, der havde afslået det, da han ikke ville være under Danneskjold.

Så var vi henne i Logen i Dagmarteatret at se Emil Poulsens to Sønner i Drachmanns Renæssance. Særlig Adam Poulsen har utvivlsomt et stort Talent. Af Ansigt ligner han Moderen, men han har Faderens klangskønne Organ. Han deklamerer smukkere end nogen anden Skuespiller for Tiden.

Vi var alle i Logen i Dagmarteatret til En Folkefjende, der naturligvis gav Anledning til megen Tankeudveksling mellem os Medlemmer af Logen.

Albrecht Schmidt og jeg stod tidligt op for at få et Parti Lawn Tennis på Falderebet. Vi spiste Frokost Kl. 11, og 10 Minutter over halv tolv kørte Schmidt af Sted til Ullerslev. Prøverne på Dagmarteatret begynde nemlig i Aften.

Jeg spiste Middag hos dem og gik så hen i Dagmarteatret, hvor jeg efter Aftale traf Axel. Vi så Hertz’ Besøget i København, der kun for Sophus Neumanns vedkommende spilledes helt godt, han var Justitsråden. Jeg talte med de elskværdige Treschows fra Brahesborg.

Spiste Middag hos Nimb inde i Tivoli og betjentes af en nydelig Opvarter. Inde på Hotellet kunne jeg i Ro og Mag pakke ud og ordne inden jeg Kl. 8 begav mig hen på Dagmarteatret at se Bernsteins Samson.

Jeg spiste her på Bristol og var så henne i Dagmarteatret at høre Fra Diavolo. Herolds rige Fantasi og hans Maskeringsevne kom ham tilgode i denne Rolle, Måneskinsarien i anden Akt sang han med ganske svag Stemme og opnåede derved yderligere Virkning.

Spiste hos Haffner og var bagefter med ham henne at se Ambrosius på Dagmarteatret.

Af Aviserne ser jeg, at Dagmarteatret for Tiden opfører Hostrups Under Snefog. Hvor husker jeg tydeligt Stykkets første Opførelse i 1888 med den fint afstemte Blochske Iscenesættelse af Datidens udmærkede Skuespilleres Spil.

Var til Eftermiddagsforestillingen på Det Kongelige og så Johannes Magnussens intelligente Hans eneste Kone. Poul Reumert og Johannes Poulsen var udmærkede i Hovedrollerne.

Til sidst besøgte jeg Albrecht Schmidt, der lever [som] en Garcon med sin Broder og omgivet af Malerier lige op til Gesimsen. Han så så køn og elegant ud. Spiste på Bristol og var så henne på det stakkels omtumlede Dagmarteater at se Edgard Høyers nye Svamp.

Fik per Brev en meget indtrængende Anmodning om at overtage Direktionen af Dagmarteatret. Det kunne aldrig falde mig ind, jeg har hverken Tid eller Råd.

Dagmarteatret er stadig efter mig for at få Fingre i mig, nu ville de have mig til at gå i Kompagniskab med Martinius Nielsen.

Var til Eftermiddagsforestilling på Dagmarteatret og så Pygmalion. Spiste her på Hotellet bagefter og nød rigtig en Times Tid at sidde og læse i Problematische Naturer. Gik hen til Komtesse Lerche, hos hvem jeg traf Admiral Evers og Frue samt Ida Skeel og Regitze Lerche.

Jeg var til Eftermiddagsforestilling i Dagmarteatret og så Strindbergs dejlige Et Drømmespil.

Mødtes henne på Højesteretssagfører Graaes Kontor med Baronesse Gerda Bille-Brahe, der var yderlig misfornøjet med hvad hun foreløbig ville få at leve af efter sin Svigerfader. Jeg manede hende til Sparsommelighed.

Var længe inde hos Tvyde, hvor jeg fordybede mig i Bogkataloger, Billedværker og nye Landkort, Europakortet er ikke til at kende fra som det så ud i 1914, fik et Udklip med Kai Hoffmanns dejlige Digt København til Sønderjylland.

Var henne hos Pasfotografen for at blive fotograferet til Passet til min Rejse til Sønderjylland Dagen efter Afstemningen i første Zone – mit Hjerte banker stærkere hver Gang jeg tænker på den Rejse.

Besøgte Houmark, der var meget glad over, at han var kommet på Finansloven med en særdeles rundelig Forfattergage.

Talte udenfor med Albrecht Schmidt, der efter Hofmans Krak er blevet midlertidigt Direktør for Dagmarteatret, han ville nødig fortsætte næste sæson; sagde, at det Folk helst ville se i Teatret var på en Gang muntre og sentimentale Stykker.

Henvendelse fra Skuespillerne på Dagmarteatret med Anmodning til mig om at redde Teatret. Fra forskellige Sider er Anmodningerne kommet først fra Holger Rørdam, nu senest fra Fru Olivia Norrie.

Om Aftenen så jeg Verdenssuccessen, Marcel Pagnols Den store A.B.C. på Dagmarteatret. Stykket harcelerer vittigt over Korruptionen i Forretnings- og Regeringskredse, og gør tykt Nar af de naive Mennesker, der troede, at Verden skulle gå lutret og forbedret ud af Verdenskrigen.

Krigen mellem Kina og Japan er nu udbrudt til Trods for det latterlige Folkeforbunds Bestræbelser for at forhindre det. Blot vi nu ikke står over for en ny Verdenskrig. Jeg gyser.

Direktør Thorvald Larsen sendte mig en Bunke Skuespilmanuskripter til Gennemlæsning – Odense Teater er en Oase i den danske Teaterørken. Fik en Henvendelse med Bøn om Hjælp fra Halvdelen af Dagmarteatrets Personale, der ønsker at bryde ud og danne en ny Scene! De Stakler!

Var i Dagmarteatret og [så] et meget morsomt amerikansk Lystspil af Samson Raphaelson Vi unge Mennesker. Hovedrollerne blev naturligvis spillede af Poul Reumert og Kone. Dagmarteatret har en talentfuld Skuespiller Angelo Bruun, der minder om Karl Gustav.

Var i Dagmarteatret til en meget begivenhedsrig[t] Aften, Fru Bloch havde 50 Års Jubilæum og Poul Reumert kreerede en ny Rolle. Det var Sherwoods Dronningens Mand, der omhandler 1930’ernes Foreteelser Kongemagt-Diktatur-Folkevælde.

Var i Dagmarteatret at se Gösta Ekman i Kanske en Digter.

De pjattede Københavnere taler om det gamle, halvrådne, grimme, brandfarlige Dagmarteaters Nedrivelse som om en National Ulykke, så blæse være med det, om Slottene med deres store Kulturværdier omskabes til Galeanstalter eller Rekreationshjem.

Odensebladene opgør facit af Odense Teaters sidste Sæson: Let Underholdning og ikke en eneste alvorlig Forestilling, kun Fyns Stiftstidende antyder, at Rungwalds Ufornuft, ikke at tage mod min Støtte, er Skyld i det magre Resultat.

Var om Aftenen henne at tage Afsked med Dagmarteatret inden det nu snart skal rives ned. Der blev spillet en umoralsk Farce, Cassini de Paris, der lefler for Publikums allersletteste Instinkter.

Var til den retrospektive Afskedsforestilling på Dagmarteatret, det var arrangeret af Politiken. Det bedste var Robert Neiiendams af gode Grunde stærkt koncentrerede Foredrag om Dagmarteatret gennem Årene. Meget smuk var Henrik Nathansens Epilog, fremsagt med dyb Følelse af Johannes Poulsen.

Mødte Robert Neiiendam, der ligesom jeg var henne at se på Nedrivningen af Dagmarteatret, der gjorde ham ondt, ligesom det gør mig ondt.

Tunis og Bizerta er erobrede af de Allierede, mon det vil rykke Freden nærmere? Vil de Allierede prøve på at trænge ind i det europæiske Fastland over Sicilien eller over Tyrkiet? Men hvorledes vil det gå med Tyrkiets Neutralitet? Måske har England lovet Tyrkiet Beskyttelse mod Rusland.

Karl Gustav havde plaget mig til at se Dagmarrevyen, noget dumt Tøjeri, som ikke engang var morsomt.

Redaktør Asger Kanstrup vil have mig til at svare offentligt på de mange Indlæg, min Afhandling om Livet efter Døden har givet Anledning til; jeg kunne nok have Lyst til det. Var for anden Gang henne at se Dagmarrevyen.

Mange Provinsblade gengiver i Uddrag min Artikel om Arveprinsesse Caroline. Var henne hos Karl Gustav, der for hver Dag bliver synligt raskere og friskere; han skal op imorgen, og samtidig begynder Massagen af Benet, som han viste mig; det så nu så temmelig normalt ud.

Gik langs Søerne, og Drømme fra længst forsvundne Dage kom op i mig, jeg mindedes en Sommeraften 1889, da jeg havde været i Dagmarteatret og set Wilhelm Wiehe i Ludvig den 11tes Ungdom; efter Forestillingens Slutning fulgte jeg efter ham på Afstand.