Tranekær Slot

Om Aftenen gik jeg i Dagmarteatret og så Esmanns Før Brylluppet og Geijerstams Amor og Psyke. Det var en meget fornøjelig Aften. I Mellemakten traf jeg en af de Forstelever, der var på Tranekær i den Sommerferie da jeg var bleven Student, det var ham, der hed Holm.

I Dag måtte jeg altså efter Timen med Manuduktøren hen at gøre Hoveriarbejde hos Fader; det er for Resten påfaldende, hvor meget venligere han er imod mig når han er i København, end når han er på Langeland.

Vi havde det meget hyggeligt og var bagefter henne på Casino at se En Bortførelse ved Det kongelige Teater. Bortføreren er den bekendte Admiral, Grev Danneskiold og hans Ven er Grev Ahlefeldt-Laurvig.

Fader var i Dag oppe hos Prins Christian for at invitere ham til Tranekær, men kunne som sædvanlig intet Svar få, da Prinsen først skulle bede sin Fader om Tilladelse. De kære Mennesker er aldrig til at få et bestemt Svar af.

Lidt over halv nu var Preben og jeg på Banegården og noget efter så vi Kaptajn Jakobsens, Prins Christians Adjudant komme. Prinsen selv kom kørende 5 minutter før Togets Afgang omtrent samtidig med de to Scavenius, Appeldorn og Carl Bille-Brahe. Vi steg ind i to Kupeer.

Prinsen var tidlig om Morgenen ude med Christian Nielsen efter Hjorte og Bukke og fik to af de første og en af de sidste.

Der var Jagt. Modbydeligt!

Juleaften har fra Arilds Tid på Tranekær været et mixtum compositum af Jagt, Skænderi, hyklet Gudsfrygt og Juletræ. Ikke anderledes var det i År.

Pastor Sabro holdt en kedelig Prædiken. Jeg blev meget glad ved efter Frokost at forefinde et rart Brev fra Gammel Estrup. Om Eftermiddagen så Hans og jeg sammen med Faderen og Onkel Isse på Landvæsen ude på Pæregaard og […]. I Kostalden løb til min Rædsel Kattene mellem Benene på mig.

Honoratiores mellem Naboerne var budne til Middag. Egelykkerne, Nedergaarderne og Steensgaarderne. Jeg var så heldig at få Fru Kaas, født Heiberg til Bords, og glædede mig over hendes smukke Organ og den korrekte Udtale, hun har lært af sin berømte ”Mama”. Hendes Tale er fuld af Ånd og Liv.

Jeg udviste det moralske Mod at undlade at gå på Fasanjagt med Hans og Julius. Den gamle mukkede ikke. Hele Langeland, i alt 150 Mennesker, vare mødte til Ballet. Da Leths kom for sent, måtte jeg åbne Ballet med en af Provstens Døtre i Stedet for med Frøken Zachariae.

Vi var i Kirke. Bagefter gjorde jeg nogle Visitter. Der er almindelig Misfornøjelse i Byen over de slette usunde Boliger, der give Anledning til megen Sygdom, sligt tjener ikke til at gøre den Gamle afholdt. Fader, Onkel Isse, Hans, Vincens og jeg gik ud ad Landevejen nord på.

Med Undtagelse af Frøken Blumer og Frederik var vi alle i Kirke, denne yndige pro forma gåen i Kirke, et Led i den Kæde af Løgn, hvori man lever på Tranekær. Efter Frokost var vi Herrer ude at se på Landvæsen. Til Middag var Pastor Sabro. Han bringer Liv og Friskhed med sig.

I Morgen skal jeg atter plages med at tage til Tranekær.

På Tranekær var Onkel Isse og Tante Polly ankomne fra København. Medens de 4 spillede Bridge, sad jeg og talte med Frøken Blumer.

Der var som sædvanlig Klapjagt på Juleaftensdag, den Gamle plejer sædvanlig ikke at skælde og smælde på denne Jagt. Heldigvis varer denne Jagt ikke længe på Grund af Kirkegangen og den forudgående Frokost. Jeg var glad, da det var overstået.

Jeg er så led ved denne Råben glædelig Jul til højre og venstre, at jeg ikke kan få de to Ord over mine Læber, særlig har den Gamle en for mig irriterende Måde at sige dem på.

Faderen havde Visit af Lehfeldt, jeg vil ikke påstå, han behandlede sin Faders Halvbroder med megen égard. Og dog er Lehfeldt født og opvokset på Tranekær sammen med min Oldefaders mange andre uægte Børn.

Vi var alle sammen ude at uddele Julegaver til Byens Børn og derefter til Eftermiddagsgudstjeneste. Sabro, den nye Provst, holdt en ret mager Tale. Til Middag kom som altid den kedelige Pape.

Jeg havde stolet alt for sikkert på at jeg kunne tiltræde min Rejse så snart jeg kom hjem fra den nødvendige Københavnstur, for imorges var der Brev fra Moder om at Kronprinsen og Kronprinsessen kom til Tranekær 1ste og 2den December.

Tog afsted til Tranekær, led og ked af det hele, hvor Livet dog er en Plage. I Stenstrup kom Lof og Kone ind i min Kupe sammen med deres lille 15 måneders Pige. I en forrygende Snestorm og i Mulm og Mørke kørte jeg fra Rudkøbing til Tranekær, hvor Onkel Isses, Hanses og Kai var ankomne.

Til min store Glæde kom der Brev fra Viggo med Billede af hans sidste Værk, Sejrherren fra Marathon, jeg viste det til Moder, der taler med så varm Sympati om Viggo. Der var også et Kort fra Axel Heine med et smukt Vers. Med Faderen og Hans oppe at se det store Ostelager på Mejeriet.

Langt, kærligt Brev fra Viggo, skrevet på Løndal. Læste i Ibsens Brand, men måtte tænde Lys Kl. 12 på Grund af det buldrende Mørke. Efter Frokost aflagde jeg nogle Visitter nede i Byen.

Medens jeg gik og klædte mig på om Morgenen, kom Christian ind i Sovekammeret og meddelte mig ganske bestyrtet, at der blev telefoneret fra Tranekær, at Fader var blevet syg og om jeg ville komme øjeblikkelig.

Jeg var så betaget, at jeg lå hele Natten uden at kunne sove, endelig blev det Morgen, og Albert kom ind i min Stue. Så snart jeg havde drukket min Havresuppe inde i min Stue gik jeg ind til Moder, der lå i Sengen og græd, Hans sad hos hende, vi græd længe sammen.

Moder og jeg talte om, hvorledes vi skulle indrette vort Liv nu efter Faders Død.

Albert hjalp mig med at hænge Uniformen og alle Ordnerne på. Hans og jeg kørte i god Tid ned at modtage Kongen på Aasø Skibsbro, Amtmanden og Borgmesteren var der alt. Kongen kom per. Torpedobåd og blev sat i Land af en Minekran.

Ude på det ihærdigt arbejdende Betty Nansen Teater så jeg Bjørnsons Daglannet, hvor er der meget i dette Stykke, der minder om Forholdene på Tranekær. Ragna klædte Betty Nansen. Rart at gense Oda Nielsen, hvor er det meningsløst, at hun ikke er ved noget Teater.

Provsten fortalte i sin Prædiken i dag om et Billede, på hvilket man så Kejser Wilhelm stå over for Kong Albert. Kejseren har en brutal og hoven Mine, rundt om ham ser man Huse i Ruiner, rygende Tomter, flygtende Kvinder og Børn.

Et Kvarter over 2 satte Moder og jeg os ind i Kareten, Kirstine sad på Bagsædet, og så rullede vi ned ad Banken. I Byen stod Folk i Vinduerne for at se vor Bortdragen. På hele Strækningen ned til Broløkke så vi kun en Mark, hvor Kornet ikke var bragt ind.

Jeg sad oppe i min Stue og ventede på det Øjeblik da den elskede Viggo skulle komme. Sad og læste i Martha Ottesens Danmarks Grænsevagt mod Syd da jeg hørte den lette gule Vogn køre op ad Banken. Viggo så så glad ud, det kunne jeg se oppe fra mit Vindue.

Viggo kom ind til mig om Morgenen i min Stue og hilste mig som altid med et Kys. Da vi havde siddet lidt og talt gik vi rundt at se Huset, vi var helt oppe i Prebens og min gamle Dagligstue. Så på Malerierne i Underværelserne.

Fru Hansen kom ud i Døren at hilse på mig, hun og Manden havde haft megen Glæde af Festen for Skovriderens Søster, Billedhugger Steins Enke, der blev 80.

Det var drøjt at måtte sige de gamle Folk, at vi var nødt til at lukke Tranekær, de lod alle til at forstå det og indså at det infame Ministerium Zahle har Skylden. Frøken Jensen græd sine modige Tårer, også Gartner Rasmussen var meget bevægede.

Var med Moder en Tur ude i Frederiksberg Have. Skrev til Langelands Folkeblad for at dementere det Sludder Bladet har skrevet angående Grevskabets Afløsning. Frøken Wimpffen kom på Visit.

Måtte ind til Odense til Tandlæge Riis-Petersen, og det viste sig, at der atter var kommet Rodbetændelse. Bagefter var jeg henne i Landsarkivet at tale med den nye Arkivar om det, jeg efter min Død efterlader Arkivet, det er mine Dagbøger, og så de Breve, jeg gennem mit hele Liv har modtaget.

Var inde i Odense at tale med Overretssagfører Frandsen om § 6 i Lensloven; han rådede til stejlt at nægte Andrup Adgang til Tranekær og Kronprinsessegade 20, trække Sagen ud og tilsidst fordre at jeg selv ville ordne det med Takseringen.

Var til en pragtfuld Koncert, Ellen Becks. Forbavsende, at hun, der nu nærmer sig de 60, har bevaret sin Stemme så godt, hun kan synge alle vore andre Sangerinder sønder og sammen, hun har den store Stil, både hvad det sanglige og hvad Teksten angår.

Havde en yndig Dag. Havde meget skriftligt Arbejde om Formiddagen. Medens jeg klædte mig om til Turen til Odense, kom Godsfuldmægtig Andersen for at bede om sin Afsked.

Det synes at interessere Folk hvad jeg har skrevet om Heibergs Syvsoverdag. Odense Teaters Opførelse af Dramaet synes at skulle blive en Begivenhed.

Arbejdede nogle Timer med Graae, der fortalte mig, at Direktør Rungwalds og Fyns Venstreblads gemene Overfald på mig havde skadet Odense Teaters Sag meget oppe i Undervisningsministeriet.

Var ude på Langelinje, der nu delvis er åbnet igen, men Lystbådehavnen og Kgl. Dansk Yachtklubs Havn har måttet rømmes. Store Begivenheder, Englænderne og Franskmændene er jagede ud af Norge, og Kong Haakon menes at være flygtet, enten til Sverige eller med en engelsk Krydser til England.

Tyskerne fandt ikke, der var fri Udsigt nok oppe fra Tårnet fra Tranekær, da Tovløkke og Byskov spærrede for Synet til Stranden, blot de nu ikke vil lade Skovene rasere.

Det er ikke billigt at være et omvendt Menneske og navnlig ikke at høre til Indre Mission, Præsterne flår mig til Skindet; men Pengene går dog til gode Formål, religiøse og velgørende; den værste Blodigle er dog Bartholdy.

Inden jeg gik hen i Det Kongelige Bibliotek, var jeg inde at blive barberet af den pæne Nielsen, der lod mig forstå, at han vidste, at Karl Gustav var min Søn. Nielsen havde bedt Karl Gustav om gennem Svigerfaderen at skaffe ham Plads som Politibetjent.

Arbejdede trods tiltagende Utilpashed på Storkansleren. Var Kl. 2½ oppe hos Landsretssagfører Kehler, der med megen Vægt gjorde mig opmærksom på den enorme Skat, Karl Gustav ville komme til at svare, ifald jeg gjorde ham til min Universalarving.

Så mange Arbejdsløse er vandrede til Tyskland, at Kommunen har svært ved at få Snemasserne kørte væk, og Barbererne kan ikke få Svende. Meget smukt Takkebrev fra Professor Søe i Anledning af et Rådyr fra Tranekær.

Der kommer stadig Takkeskrivelser fra dem, som have fået Vildt fra Tranekær. Var atter henne i Riddersalen at se Hamlet efter forinden at have spist i Drachmannskroen, hvor de to store Plomber faldt ud.

De illoyale Blade have udspredt den Røverhistorie, at Tranekær er besat af Tyskerne.