Var til Eftermiddagsforestillingen på Det Kongelige og så Johannes Magnussens intelligente Hans eneste Kone. Poul Reumert og Johannes Poulsen var udmærkede i Hovedrollerne.
Stadig utilpas men ikke træt så jeg kunne læse godt – Peter Hansens Theaterhistorie. Spiste en god Middag på Hotellet og var så ude i Det Ny Teater for at se nøjere på Det Kongelige Teaters nye Akkvisition, Frøken Ungermann, der tiltræder næste Sæson.
Så var jeg henne at se Sparekassen og glædede mig over Det Kongelige Teaters Stab af unge Kunstnere, Ingeborg Larsen, Johannes Poulsen og Poul Reumert. Der er lidt vemodigt ved at se Olaf Poulsen, for man siger til sig selv, måske bliver det sidste Gang.
Hentede Houmark til en lang Tur om Munkebo Banke og hjem langs Odense Fjord. Vi havde det overmåde fornøjeligt og undervejs meddelte Houmark mig en detail Gangen i sit Skuespil, Grev Hans Lützow, som han arbejder på.
Houmark ventede Direktør Ivar Schmidt fra Det Ny Teater – for at læse Hans Lützow for ham. I øvrigt ville han på den ene Side helst have sit Drama frem på Det Kgl. Teater.
I Det Kongelige Teater så jeg Otto Benzons Forår og Efterår, et af den Slags Stykker, der for Det Kongelige Teater er som Fod i Hose. Hvor er Poul Reumert charmerende og mindede om Faderen i dennes unge Dage, blot en forfinet Udgave af Fader.
Spiste Frokost hos Haffner og var så til Te hos Albrecht Schmidt ude på Lykkesholms Alle. Han var meget glad ved sin optræden i Jeromes Den sidste Gæst, som jeg lover mig meget af i morgen.
Og så havde jeg netop talt så meget om ham med Houmark, da han er Viggo Jarls faste Forbindelse, de er gamle Klassekammerater og have stået i Forhold til hinanden lige siden dengang, han hørte uden Forbavselse på det, da jeg fortalte ham, at Viggo Jarl kom til Lundsgaard til Sommer.
Så var jeg ude hos Viktor Lange, den gammelkendte ”Ørelæge” og afleverede Veisses Brev. Han er den gammeldags Lægetype, fuld af faderlig overstrømmende Velvilje og med et endeløst Snakketøj, han var i høj Grad laudator temporis acti.
Købte hos Butz-Møller en Fødselsdagsgave til Faderen og var i Finansministeriet at besøge Haffner, så hen til Frøken Jarfeldt i Frederiksberggade at blive manicureret og pedicureret.
Viggo kom med strålende Øjne ind til mig. Vi hentede Houmark og kørte så ad Fyens Hoved til. Jeg havde så længe drømt om at foretage denne Tur sammen med Viggo.
Der var et rart Brev fra Komtesse Lerche, hun forstår mig så godt. Viggo kom ned til sædvanlig Tid, vi talte sammen om filantropiske Foretagender; da der blev en lille vemodig Pause, tog Viggo mig i sine Arme og sagde: ”Tak for de dejlige Dage!”. Automobilet kom Kl. 11.
Albrecht Schmidt læste en Mængde for mig, blandt andet Scener fra nogle af de Stykker, der gik under den Riis-Knudsenske Periode, den vi begge holdt så meget af. Albrecht Schmidt er en særdeles behagelig Gæst.
Albrecht Schmidt og jeg spillede Tennis om Formiddagen, Houmark kom til Frokost for at tage Afsked med Schmidt, der tog afsted med 3.20 Toget, og så kørte Houmark og jeg ned til Svendborg for at hente Viggo.
Viggo kom ned til mig Kl. 10, og jeg sad og så til, medens han drak Te. Så gik vi ned i Holme Skov, forbi Skovfogedboligen, ind i Polakhuset og op til Frokosten, hvori Houmark deltog.
Viggo og jeg havde, siddende på den grønne Sofa i Hovedstuen en alvorlig og indgående Samtale. Houmark kom til den aftalte Tid og kørte med os per Automobil ad Nyborg til. Ud fra Risinge mødte vi Rudolphine Salicath kørende med alle sine Gæster.
Telefonmeddelelse om at den store europæiske Krig står for Døren virkede trykkende og angstfyldende på os alle.
En rar Formiddag. Besørgede en Del Skriveri og begav mig per Cykel ind til Kerteminde, hvor Folk stod i Grupper foran Husene og på Gadehjørnerne og talte med Ængstelse om Krigen.