Godsdrift

Om Aftenen gik jeg i Dagmarteatret og så Esmanns Før Brylluppet og Geijerstams Amor og Psyke. Det var en meget fornøjelig Aften. I Mellemakten traf jeg en af de Forstelever, der var på Tranekær i den Sommerferie da jeg var bleven Student, det var ham, der hed Holm.

I Dag måtte jeg altså efter Timen med Manuduktøren hen at gøre Hoveriarbejde hos Fader; det er for Resten påfaldende, hvor meget venligere han er imod mig når han er i København, end når han er på Langeland.

Vi havde det meget hyggeligt og var bagefter henne på Casino at se En Bortførelse ved Det kongelige Teater. Bortføreren er den bekendte Admiral, Grev Danneskiold og hans Ven er Grev Ahlefeldt-Laurvig.

Det er nu slået fast, at Fader fra Maj 1897 overlader mig Lundsgaard med dets Hovedgård, Skove og Bøndergods, NB ikke en eneste Fæstegård er solgt.

Jeg gik op på Amalienborg og var en af de første i Forgemakket. Den noget brusque og uslebne Kommandør Scheller havde jour. Efterhånden kom der så mange, at Gemakket næsten blev fuldt.

Vi var alle sammen ude at uddele Julegaver til Byens Børn og derefter til Eftermiddagsgudstjeneste. Sabro, den nye Provst, holdt en ret mager Tale. Til Middag kom som altid den kedelige Pape.

Jeg havde stolet alt for sikkert på at jeg kunne tiltræde min Rejse så snart jeg kom hjem fra den nødvendige Københavnstur, for imorges var der Brev fra Moder om at Kronprinsen og Kronprinsessen kom til Tranekær 1ste og 2den December.

Jeg blev vækket 6 ¾ og røg glad og oplivet ud af Sengen og glædede mig til at komme hjem til Lundsgaard. Jeg tog kun og pakkede Toiletrekvisitterne ind i min Håndkuffert og lod alt det øvrige ligge da jeg jo kommer igen Torsdag Aften.

Havde Frøken Fibiger og Jomfru Petersen hver for sig oppe hos mig for at give dem Instrukser vedrørende de kommende Dages Rykind af Gæster. De to Damer ligger nok, efter hvad jeg hører, mere end nogensinde i Hårene på hinanden, formodentlig har den arrige Jomfru Petersen Hovedskylden.

Leths og Haffner rejste om Morgenen tidlig over Ullerslev. Lunde kom Kl. 10 for at tilse Statshønseriet – hvor er den skikkelige Mand langsom.

Havde en Del Skriveri om Morgenen. Så sammen med Reimers på mine Billeder og Kunstsager. Efter Frokost kørte vi ud i Charabanc. Luften var lidt fugtig og blød, med en ganske fin Dis.

Kl. 10 satte vi os alle 3 i den åbne Landauer og kørte under munter Samtale og Spøg til Odense, hvor vi i den allerbedste Stemning spiste Frokost og bagefter besørgede en Bunke Ansigtskort. Beså det indre af Domkirken og aflagde et Besøg i H.C. Andersens Hus.

Drak Te sammen med Paul og besørgede så en Del Skriveri. Meget lystige ved Frokosten og ganske overstadige bagefter inde i den tyrkiske Stue, jeg gennemlever une seconde jeunesse i disse vidunderlige uforglemmelige Dage.

Med 11 Toget rejste mine to Gæster, og jeg var alene i det store Hus. Allerup så efter den bortkørende Vogn med et døende Blik. Jeg gik ud i Marken og havde desuden en lang Forhandling i Hønseriet med Rasmus. Med Conradsen talte jeg længe oppe på Avlsgården og gik så alle Markerne rundt.

Tog med halvsyv Toget nd til Odense og kørte i Kupé med Borgmsteren og Frits Juul-Brockdorff. I Odense gik vi først hen til Barberen og så op at høre Parolen på Industripalæet. Der traf jeg den Gamle og Onkel Julius.

Medens jeg gik og klædte mig på om Morgenen, kom Christian ind i Sovekammeret og meddelte mig ganske bestyrtet, at der blev telefoneret fra Tranekær, at Fader var blevet syg og om jeg ville komme øjeblikkelig.

Jeg var så betaget, at jeg lå hele Natten uden at kunne sove, endelig blev det Morgen, og Albert kom ind i min Stue. Så snart jeg havde drukket min Havresuppe inde i min Stue gik jeg ind til Moder, der lå i Sengen og græd, Hans sad hos hende, vi græd længe sammen.

Moder og jeg talte om, hvorledes vi skulle indrette vort Liv nu efter Faders Død.

Albert hjalp mig med at hænge Uniformen og alle Ordnerne på. Hans og jeg kørte i god Tid ned at modtage Kongen på Aasø Skibsbro, Amtmanden og Borgmesteren var der alt. Kongen kom per. Torpedobåd og blev sat i Land af en Minekran.

Havde en længere Forhandling med Højesteretssagfører Graae angående Arveanmeldelsen. Han så mørkt på Fremtiden både udadtil og indadtil.

Hvilken Fryd for Øjne og Øren at se og høre Regnen strømmede ned fra Himlen. Kørte til Rudkøbing. Talte i Kahytten lidt med Hotelvært Sørensen, der med sin Familie skulle på Lysttur til Faaborg. Gik en rar Tur, de halvanden Time jeg havde i Svendborg.

Provsten fortalte i sin Prædiken i dag om et Billede, på hvilket man så Kejser Wilhelm stå over for Kong Albert. Kejseren har en brutal og hoven Mine, rundt om ham ser man Huse i Ruiner, rygende Tomter, flygtende Kvinder og Børn.

Et Kvarter over 2 satte Moder og jeg os ind i Kareten, Kirstine sad på Bagsædet, og så rullede vi ned ad Banken. I Byen stod Folk i Vinduerne for at se vor Bortdragen. På hele Strækningen ned til Broløkke så vi kun en Mark, hvor Kornet ikke var bragt ind.

Viggo kom ind til mig om Morgenen i min Stue og hilste mig som altid med et Kys. Da vi havde siddet lidt og talt gik vi rundt at se Huset, vi var helt oppe i Prebens og min gamle Dagligstue. Så på Malerierne i Underværelserne.

Samtlige fynske Majoratsbesiddere holdt Møde henne i Klubben angående Loven om Len og Stamhuse, som alle var enige om at erklære for et eksempelløst Rov, men alle var også enige om, at der var intet at gøre.

Arbejdede med Hinrichsen på Imødegåelsen af den truende Lov om Len og Stamhuse, men nu forsvinder formodentlig Ministeriet Zahle, og I.C. Christensen lader formodentlig denne radikale Lov gå i sin Moder igen.

Det var drøjt at måtte sige de gamle Folk, at vi var nødt til at lukke Tranekær, de lod alle til at forstå det og indså at det infame Ministerium Zahle har Skylden. Frøken Jensen græd sine modige Tårer, også Gartner Rasmussen var meget bevægede.

Var inde i Odense at tale med Overretssagfører Frandsen om § 6 i Lensloven; han rådede til stejlt at nægte Andrup Adgang til Tranekær og Kronprinsessegade 20, trække Sagen ud og tilsidst fordre at jeg selv ville ordne det med Takseringen.

Var til en pragtfuld Koncert, Ellen Becks. Forbavsende, at hun, der nu nærmer sig de 60, har bevaret sin Stemme så godt, hun kan synge alle vore andre Sangerinder sønder og sammen, hun har den store Stil, både hvad det sanglige og hvad Teksten angår.

Havde en yndig Dag. Havde meget skriftligt Arbejde om Formiddagen. Medens jeg klædte mig om til Turen til Odense, kom Godsfuldmægtig Andersen for at bede om sin Afsked.

Det synes at interessere Folk hvad jeg har skrevet om Heibergs Syvsoverdag. Odense Teaters Opførelse af Dramaet synes at skulle blive en Begivenhed.

Så ud til Pløjningen, Eleverne takkede pænt for Teateraftenen. Stupide Kritiker af Kejseren af Amerika, i de dumme Odenseblade, som jeg foragter for dybt til at ærgre mig over.

De pjattede Københavnere taler om det gamle, halvrådne, grimme, brandfarlige Dagmarteaters Nedrivelse som om en National Ulykke, så blæse være med det, om Slottene med deres store Kulturværdier omskabes til Galeanstalter eller Rekreationshjem.

Arbejdede nogle Timer med Graae, der fortalte mig, at Direktør Rungwalds og Fyns Venstreblads gemene Overfald på mig havde skadet Odense Teaters Sag meget oppe i Undervisningsministeriet.

Fik Besøg af Redaktør Garde fra Tilskueren, han kom dels for at sige, at han sympatiserede med mig i min Strid med Odense Teater, i hvilken Strid efter hans Mening alle retsindige Mennesker holdt med mig.