Heise fortalte en Mængde interessante Ting i Historietimen, efter dens Slutning måtte jeg på Ove Krarups Bøn diktere ham Slægtskabsforholdene hos Bourbonerne, Orleánerne og Bonaparterne, Genealogi det er nu min stærke Side. Hvem mon det bliver, der får Magten i Frankrig?
Rejste med den Gamle til Odense. Under Turen sagde han mig Ubehageligheder durch die Blume. Særlig angreb han, uden at nævne mig, de Mennesker, der holde af at rejse, kaldte det at rejse for skadeligt Dagdriveri, talte dernæst, stadig uden at nævne mig, om Droner og unyttige Eksistenser.
Jeg pakkede mine Kufferter og tog til Weimar, hvor jeg på det huldsaligste modtoges af Vetter. Imellem Brevene fandt jeg et højst ubehageligt og foruroligende fra Barberen i Claragade i Odense. Allerup havde tit nok advaret mig mod Slubberten.
Der var et Svarbrev fra Barberen i Odense. Sagen er ikke nær så slem som jeg troede i den første heftige Forskrækkelse. Barbersvenden vil hjælpes til Amerika, og det er jo ikke uoverkommeligt.
Jeg spiste ingen Frokost men derimod Middag Kl. 4 på Grund af Turen til Odense. Forinden skrev jeg en Del Breve. Halv seks kørte jeg ud af Gården og nåede Industripalæet i Odense lige som Schnedler-Petersens Koncert skulle begynde.
Da jeg kom hjem forefandt jeg et højst ubehageligt Brev fra Slubberten i Claragade i Odense, ham Barberen. I en meget brøsig og truende Tone fortæller han mig, at den til Amerika rejste Svend trods sin skriftlige Erklæring må have sladret af Skole.
Jeg har ikke reageret på Olauf Nielsens sidste Brev med Opfordringen til at sende ham Resten af Erstatningen. Efter hvad jeg har bragt i Erfaring har han virkelig forladt Odense og har begivet sig til Nykøbing på Falster, hvor Faderen har en Barberforretning.
Barber Nielsen skrev til mig fra Nykøbing at han om cirka 14 Dage kom til Odense og der agtede at overgive Sagen til Sagfører Frandsen. Så må jeg nok en af Dagene til Odense at tale med Frandsen. Lukkede som sædvanlig om Søndagen Døren til min Stue i Lås for at have Fred.
I Odense gik jeg i det øsende Regnvejr op i Overgade 3 for efter Aftale at træffe Frandsen. Sagfører Krarup, en ung smuk, stærkt blond Mand, kom mig i Møde og meddelte mig, at Frandsen havde været nødsaget til at tage til København men havde efterladt et Brev til mig.
Kl. 10 satte vi os alle 3 i den åbne Landauer og kørte under munter Samtale og Spøg til Odense, hvor vi i den allerbedste Stemning spiste Frokost og bagefter besørgede en Bunke Ansigtskort. Beså det indre af Domkirken og aflagde et Besøg i H.C. Andersens Hus.
En lykkelig, mindeværdig Dag! Jeg tog ind til Odense med 11 Toget, afleverede den store Buket ved Garderoben, lod mig barbere hos Beyer og sad derpå roligt en ¾ Tid på mit Værelse henne på Grand Hotel. Gik så hen på Banegården og mødte Viggo på Perrontrappen, han så smuk og god ud, den kære.
Juel-Madsen telefonerede og bad mig komme ud at se hans Malerier. Jeg havde megen Glæde af at se hans mange Billeder og Udkast, skønt han mest maler gråt, er der dog så megen Glæde over hans Landskaber, og så megen Romantik. En Lærke, der fløj op over en Mark, tiltalte mig meget.
Tog med Toget til Odense, hvor jeg straks tog ind på Grand Hotel, var derpå henne hos Fru Møller at blive manicureret og pedicureret. Var til en god Aften henne i Sønderjysk Samfund: Pastor Jensen, der et helt År har været Præst for de sønderjyske Krigsfanger i Frankrig.
Der var mange, som skulle med Toget fra Kerteminde, var glad over at skulle til Odense, disse Ture er jeg kommet til at holde meget af. Talte på Stationen med Pastor Bierre om Prebens eventuelle Foredrag.
Mødtes henne på Højesteretssagfører Graaes Kontor med Baronesse Gerda Bille-Brahe, der var yderlig misfornøjet med hvad hun foreløbig ville få at leve af efter sin Svigerfader. Jeg manede hende til Sparsommelighed.
Inde hos Barberen traf jeg den unge Bent Holstein, han var som altid Fyr og Flamme for den sønderjyske Sag, arbejdede for Flensborg, meget eksalteret er han. Havde en meget interessant Aften ude i Politikens Sal, hvor Strindbergs dybt virkelighedstro Frøken Julie blev opført.
Var henne hos Pasfotografen for at blive fotograferet til Passet til min Rejse til Sønderjylland Dagen efter Afstemningen i første Zone – mit Hjerte banker stærkere hver Gang jeg tænker på den Rejse.
Rart Brev fra Therkildsen, der giver begejstrede Skildringer af Jublen i Sønderjylland; han var tilstede, da Wilhelm den førstes Statue blev nedrevet i Haderslev. Hvem der var rask og kunne ile derned. Kedeligt med den Uorden i Statsministeriets Regnskaber.
Talte i Telefonen med Redaktør Andersen, der for et Par Dage siden havde talt med Landbrugsministeren, der havde sagt, at selvom Kommissionen gav os Flensborg, ville Regeringen ikke tage derimod, ifald der var dansk Mindretal.
Der er udbrudt Oprør nede i Hertugdømmerne, den slesvig-holstenske Stat er proklameret i Rendsborg.