Vi var komne til halvtropiske Egne og kørte gennem virkelige Urskove fulde af Skildpadder og Sumpene og Ådselgribbe oppe i Træerne. Jo mere man kommer mod Syd des mere mærker man til Negerne og til de Hvides Foragt for disse.
Aftenen tilbragte vi i et ret kedeligt Varieteagtigt Teater, hvor de arme Negre havde en bestemt Plads oppe i Galleriet, andre Steder måtte de ikke [være], her have de endog bestemte Sporvogne.
Jeg kørte i Automobil ned til Roskilde sammen med Faderen og Onkel Julius. Den uniformerede Forsamling ude på Domkirkepladsen så imponerende, men noget for broget ud til den sørgelige Anledning.
Vincens Leth kom om Morgenen for at følges med Hans og mig til Onkel Julius’ Begravelse. Vi kørte i Automobil til Rudkøbing, hvor Ekstraskibet, der skulle sejle Langelænderne over til Svendborg, havde Dampen oppe.
Viggo kom med strålende Øjne ind til mig. Vi hentede Houmark og kørte så ad Fyens Hoved til. Jeg havde så længe drømt om at foretage denne Tur sammen med Viggo.
Der var et rart Brev fra Komtesse Lerche, hun forstår mig så godt. Viggo kom ned til sædvanlig Tid, vi talte sammen om filantropiske Foretagender; da der blev en lille vemodig Pause, tog Viggo mig i sine Arme og sagde: ”Tak for de dejlige Dage!”. Automobilet kom Kl. 11.
Albrecht Schmidt og jeg spillede Tennis om Formiddagen, Houmark kom til Frokost for at tage Afsked med Schmidt, der tog afsted med 3.20 Toget, og så kørte Houmark og jeg ned til Svendborg for at hente Viggo.
Viggo kom ned til mig Kl. 10, og jeg sad og så til, medens han drak Te. Så gik vi ned i Holme Skov, forbi Skovfogedboligen, ind i Polakhuset og op til Frokosten, hvori Houmark deltog.
Viggo og jeg havde, siddende på den grønne Sofa i Hovedstuen en alvorlig og indgående Samtale. Houmark kom til den aftalte Tid og kørte med os per Automobil ad Nyborg til. Ud fra Risinge mødte vi Rudolphine Salicath kørende med alle sine Gæster.
Var syg og utilpas, det er 3die Gang Viggo kommer til Lundsgaard, og hver Gang har jeg følt mig syg på Ankomstdagen, det er fortvivlende altid at være dårlig.
Langt kærligt Brev fra Viggo, som jeg netop har tænkt så meget på i disse Dage. Han fortæller interessant om den smukke Stemning, der hersker i Paris, alle er beredte til at ofre Liv og Velfærd, der hersker Ro, Tillid og Tryghed.
Jeg har efterhånden fået adskillige Søndagsvaner, først den gamle at ligge længe om Morgenen, dernæst at springe Frokosten over og i Stedet for at drikke Fru Nielsens lækre Chokolade, dernæst ikke at gå ud hele Dagen og at samle en Del Brevskriveri til Søndag.
Hentede Houmark, der spiste med mig. Han glædede mig med at fortælle, at hans nye Bog snart udkom; jeg længes meget efter at læse den, Viggo og jeg er portrætterede i den. Han sagde, at Arvid Rørdam havde fortalt, at Viggo arbejdede på et kunstværk til mig.
Langt Brev fra den kære Viggo, der arbejder flittigt og lever stille i det uddøde Paris, han har fået Tilladelse til at aflægge et Besøg ved Fronten. Havde en Del Skriveri og gik Haven Rundt et Par Gange da jeg mærker at jeg ikke har godt af at sidde inde og læse hele Søndagen.
Efter at jeg havde læst Aviserne og set, at der endnu ikke er svageste Håb om Ende på den forfærdelige Krig skrev jeg en Del Breve, 1½ kom Bentzen med Automobilet og kørte mig ad Bogense til på en Mindetur.
Tog med Toget nordpå. I Kupeen talte jeg med en Handelsrejsende, der fortalte mig, at oppe ved Limfjorden var alt [var] indrettet på at søge hindret, at Tyskerne trængte videre nord på ifald de skulle foretage Indfald i Nørrejylland.
Kl. 4 var jeg hos Københavns berømteste Spåkvinde, der endog benyttes af Kongehuset, Fru Post i Gyldenløvesgade. Jeg bad hende først sige mig noget, der kunne overbevise mig om, at der ingen Humbug var ved hendes Spådomme. Det ville falde hende let sagde hun.
Viggo havde været i Telefonen, medens jeg var ude, i morgen får jeg at vide, hvad han ville.
Viggo meddelte mig i Telefonen, at hans Moder havde det bedre, og at han selv snart kom herover til mig. Rart at høre hans kære Stemme.