Kl. 10 mødtes jeg med Forældrene inde på Villaen og tog så med dem ind til Nizza for at tage imod Kongen og Dronningen. I Nizza gik vi hen at købe Blomster til hendes Majestæt og spiste så en meget fin Frokost på Café de la Régense, hvor jeg for første Gang i lang Tid drak Vin.
I København var vi allerede inden 5. Jeg gik først hen at lade mig klippe og barbere samt købe hvide Handsker inden jeg gik til Kronprinsessegade. Begge Forældrene var stærkt grebne af Kongens Død.
Jeg kørte i Automobil ned til Roskilde sammen med Faderen og Onkel Julius. Den uniformerede Forsamling ude på Domkirkepladsen så imponerende, men noget for broget ud til den sørgelige Anledning.
Stærkt rystet ved Efterretningen om Kong Georgs Mord. Fik et yderst elskværdigt Brev fra Grev Linden, der skriver, at han vil komme til Lundsgaard sidst i Maj, jeg var meget glad over det Brev.
Bladene melde, at Estrup er død. Det går næsten lige så upåagtet hen som i sin Tid, da Hall døde, jeg hørte dengang til Ungdommen og jeg tænker den nuværende unge Generation føler lige så lidt ved Estrups Død som vi Unge dengang ved Halls.
Udenfor talte jeg med Elith Reumert, der var opfyldt af alt hvad Dronning Alexandra havde gjort for ham dengang han var på sin H.C. Andersens turne i England.
Aviserne beskæftige deres Spalte op og Spalte ned med Einar Christiansens nye Stykke Tronfølgeren. Da det handler om en ung Kronprins med homoseksuelle Tilbøjeligheder, har Sladderen naturligvis straks fået fat på, at det skulle være vor Kongefamilie der er tale om.
Læste om Aftenen Einar Christiansens opsigtsvækkende nye Drama Kongemagt, der med så stor Dristighed og Alvor drøfter det homoseksuelle Spørgsmål.
Og så havde jeg netop talt så meget om ham med Houmark, da han er Viggo Jarls faste Forbindelse, de er gamle Klassekammerater og have stået i Forhold til hinanden lige siden dengang, han hørte uden Forbavselse på det, da jeg fortalte ham, at Viggo Jarl kom til Lundsgaard til Sommer.
Så var jeg ude hos Viktor Lange, den gammelkendte ”Ørelæge” og afleverede Veisses Brev. Han er den gammeldags Lægetype, fuld af faderlig overstrømmende Velvilje og med et endeløst Snakketøj, han var i høj Grad laudator temporis acti.
Viggo kom med strålende Øjne ind til mig. Vi hentede Houmark og kørte så ad Fyens Hoved til. Jeg havde så længe drømt om at foretage denne Tur sammen med Viggo.
Der var et rart Brev fra Komtesse Lerche, hun forstår mig så godt. Viggo kom ned til sædvanlig Tid, vi talte sammen om filantropiske Foretagender; da der blev en lille vemodig Pause, tog Viggo mig i sine Arme og sagde: ”Tak for de dejlige Dage!”. Automobilet kom Kl. 11.
Albrecht Schmidt og jeg spillede Tennis om Formiddagen, Houmark kom til Frokost for at tage Afsked med Schmidt, der tog afsted med 3.20 Toget, og så kørte Houmark og jeg ned til Svendborg for at hente Viggo.
Viggo kom ned til mig Kl. 10, og jeg sad og så til, medens han drak Te. Så gik vi ned i Holme Skov, forbi Skovfogedboligen, ind i Polakhuset og op til Frokosten, hvori Houmark deltog.
Viggo og jeg havde, siddende på den grønne Sofa i Hovedstuen en alvorlig og indgående Samtale. Houmark kom til den aftalte Tid og kørte med os per Automobil ad Nyborg til. Ud fra Risinge mødte vi Rudolphine Salicath kørende med alle sine Gæster.
En rar Formiddag. Besørgede en Del Skriveri og begav mig per Cykel ind til Kerteminde, hvor Folk stod i Grupper foran Husene og på Gadehjørnerne og talte med Ængstelse om Krigen.