Det Kongelige Teater

Det er nu igen begyndt at gå godt i Græsk. Mathiesen har givet os fri både for Fransk og Stil til den første Dag efter Fastelavnsfesten.

Efter Middag styrtede vi over Hals og Hoved til Aladdin og kom fem Minutter for tidligt. Stykket varer fra syv til tre Kvarter på Tolv, har 22 (toogtyve) Tableauer og Forspil af Orkestret er strøget for at det ikke skal vare endnu længere.

Jeg gik hjem til Nørre Farimagsgade og klædte mig om for at spise med Forældrene. Vi fire vare til Førsteopførelsen af Operaen Heksen.

Vi spiste til Middag hos Forældrene, der begge vare meget fornøjede med Aftenen i Går. Moder fortalte mig at hun netop i Går for 23 År siden havde været til en lignende Lørdagsdans hos mine afdøde Bedsteforældre og at hun på den Aften var bleven forlovet med Fader.

Kom ikke til Manuduktionen i Morges, heller ikke til engelsk. Jeg læste hele Eftermiddagen i "Felttogene 48-49-50” og ikke mine Lektioner. Efter Middag havde vi et længere Besøg af Reumert.

Spiste med Preben hos Moder og var til en ny Fiasko på det kgl. Teater; det var Premieren af Gunnar Heibergs Kunstnere, noget elendigt Makværk, der blev hysset til døde af Publikum.

Preben og jeg gik med Sophus hen i Dagmarteatret at se det nye svenske Stykke Fætter Georg. Det indeholder en hel Del lattervækkende Scener og det blev spillet godt af Dagmarteatrets flinke Skuespillere. Neumann vakte i en stærkt karikaturagtig Rolle ustandselig Moro.

Med Moder var Preben og jeg henne at se Førsteopførelsen af Macbeth. Nu da Det Kongelige Teater aldrig spiller andet end Tragedier bliver der da endelig Anvendelse for Fru Nyrup, der som Lady Macbeth ret af Hjertens Lyst slog sig løs.

Borgmester Chemnitz i Haderslev er bleven afskediget som følge af hans brutale Adfærd overfor de danske Skuespillere. Der kan man dog se at det var ganske godt vi for en Gangs Skyld satte os på Bagbenene, ellers var den Sag helt dødt hen.

Jeg så om Aftenen Eventyrersken med Fru Oda Nielsen i Titelrollen samt Gustav Wieds ganske nette Skærmydsler. Baron og Baronesse Gyldenstjerne talte jeg med i Teatret.

Jeg var om aftenen henne at høre Lohengrin. Skønt jeg har hørt Opera i Gud ved hvor mange Byer Verden over har jeg dog ingen Tenor hørt, der kunne nå op imod Herold i Stemmecharme og dramatisk Begavelse.

Fru Tobiesen fortalte mig, at Einar Christiansen ville gå af fra sin Stilling som Direktør ved det Kgl. Teater og at man havde tilbudt pladsen til hendes Broder, Obert Rist, der havde afslået det, da han ikke ville være under Danneskjold.

På Vejen til Ministeriet mødte jeg Professor Rosenfeld, med hvem jeg fulgte til Kongens Nytorv. Han beklagede sig over Forholdene ved Operaen, de indstuderede altid kun en Opera ad Gangen, derved trættedes Stemmerne.

På Trappen mødte jeg Peter Cornelius, som jeg til hans synlige Glæde standsede.

Jeg gik hen at høre på Militærkoncerten foran Slottet og møder der Emil Holm sammen med nogle andre fra Teatret. Da jeg havde spist begav jeg mig til Urbanstrasse 130.

Spiste min Middag her på Hotellet og så derefter Penelope på det Kgl. Teater – et temmelig tomt og tyndt Lystspil, der stærkt grænser til Farcen – det sørgelige er, at vore kongelige Skuespillere netop spiller den Slags Stykker á la perfection.

Spiste Frokost hos Haffner og tog så derfra ud til Fru Aggersberg og Fru Wittrup. Inden jeg begav mig til Eftermiddagsforestillingen på Det Kgl. Teater gik jeg op at tage Afsked med Fru de Gohr, der var meget bevæget ved Afskeden.

Tog ind på Hotel Bristol, der tiltalte mig så meget dengang Reimers boede der, at jeg besluttede at benytte det i Fremtiden. Fik et meget stor, elegant og hyggeligt Værelse.

Var til Møde hos Grosserer Boas i Hvile- og Rekreationshjemmet og derfra hen at se [at se] Genboerne. Det var de unge, der havde overtaget Rollerne, af de gamle var kun Olaf Poulsen tilbage som Løjtnant Buddinge. I Mellemakten havde jeg en interessant Samtale med Oberst Rist.

Spiste hos Haffner og var bagefter med ham henne at se Ambrosius på Dagmarteatret.

Af Aviserne ser jeg, at Dagmarteatret for Tiden opfører Hostrups Under Snefog. Hvor husker jeg tydeligt Stykkets første Opførelse i 1888 med den fint afstemte Blochske Iscenesættelse af Datidens udmærkede Skuespilleres Spil.

Stadig utilpas men ikke træt så jeg kunne læse godt – Peter Hansens Theaterhistorie. Spiste en god Middag på Hotellet og var så ude i Det Ny Teater for at se nøjere på Det Kongelige Teaters nye Akkvisition, Frøken Ungermann, der tiltræder næste Sæson.

Så var jeg henne at se Sparekassen og glædede mig over Det Kongelige Teaters Stab af unge Kunstnere, Ingeborg Larsen, Johannes Poulsen og Poul Reumert. Der er lidt vemodigt ved at se Olaf Poulsen, for man siger til sig selv, måske bliver det sidste Gang.

Houmark ventede Direktør Ivar Schmidt fra Det Ny Teater – for at læse Hans Lützow for ham. I øvrigt ville han på den ene Side helst have sit Drama frem på Det Kgl. Teater.

I Det Kongelige Teater så jeg Otto Benzons Forår og Efterår, et af den Slags Stykker, der for Det Kongelige Teater er som Fod i Hose. Hvor er Poul Reumert charmerende og mindede om Faderen i dennes unge Dage, blot en forfinet Udgave af Fader.

Spiste Frokost hos Haffner og var så til Te hos Albrecht Schmidt ude på Lykkesholms Alle. Han var meget glad ved sin optræden i Jeromes Den sidste Gæst, som jeg lover mig meget af i morgen.

Så var jeg ude hos Viktor Lange, den gammelkendte ”Ørelæge” og afleverede Veisses Brev. Han er den gammeldags Lægetype, fuld af faderlig overstrømmende Velvilje og med et endeløst Snakketøj, han var i høj Grad laudator temporis acti.

Havde Næseblod om Morgenen efter at have ligget med Hovedpine i Nat. Jeg var henne til Palais-Koncerten. Schnedler-Petersen fremførte Tchaikovskys smukke Symfoni Nr. 6. Der var som altid fuldt Hus.

Spiste som sædvanlig her på Hotellet og var bagefter til Premieren på Det Kongelige Teater, hvor afdøde Hjalmar Bergstrøms Prøvens Dag blev opført.

Med Moder på Amalienborg og fulgte med hende hjem, hvor Lisbeth og begge Frøkenerne Wimpfen sad oppe i Faderens Stue. Efter Middag var jeg med begge Damerne til Det gamle Spil om Enhver, der lod til meget at interessere begge Parter.

 Var til Eftermiddagsforestilling på Det Ny Teater og så Palle Rosenkrantzes Den bestøvlede Kat. Albrecht var blevet ganske slank og gennemført katteagtigt udseende, det er egentlig et rigtig godt Stykke, jeg morede mig godt.

Frantz Schack var oppe hos mig i Anledning af Indsamlingen til Kejserinde Dagmar.

Var til en udmærket Forestilling om Eftermiddagen på Det Kgl. Teater, det var Strindbergs Båndet. Poul Reumert og Bodil Ipsen havde hovedrollerne.

Var om Aftenen henne at se Som man behager. De tvende Primadonnaer, Fruerne Ipsen og Pontoppidan som Rosalinda og Celia snakkede så københavnsk at man troede sig hensat til Vognmagergade.

Var om Aftenen henne at se Tor Hedbergs Rembrandts Søn, der var meget stillestående og absolut ingen Lykke gjorde, alt var ellers forberedt på Succes, Forfatteren selv sad på en ret fremskudt Plads i Festdragt, men blev ikke fremkaldt.

Kejserinde Dagmar er død. Jeg tænkte en hel Del på denne i enhver Henseende stort anlagte Kvinde, som jeg har haft den Lykke at komme i et lidt nærmere Forhold til end Folk i Almindelighed.

Var i det Kgl. Teater at se Schillers Maria Stuart. Dette Drama har altid virket på [mig] som Slangens Blik på Frugten. Min efterhånden noget aftagende Hørelse generede mig noget under den dejlige Scene i Begyndelsen af tredje Akt.

Var til den store Diskussionsaften i Studentersamfundet, det er blevet stærkt radikaliseret siden jeg var Medlem i Halvfemserne, de ældre og yngre Medlemmer synes alle at være overbeviste Socialdemokrater. Redaktør Reventlow og Professor Knud Berlin.

Om Aftenen så jeg på Det Kgl. teater det anonyme Stykke Anna Aurora, det smigrer tykt for de brede Lag, men er morsomt, og flere af Personerne er godt sete og så blev det spillet á la perfection. Naturligvis først og fremmest af Fru Bodil Ipsen, der var den bodfærdige Magadalene.

Så om Aftenen på Det Kgl. Teater Sven Langes Til Skjaldens Ihukommelse. Den Slags Hæklearbejde er vist nemt at forfærdige, og var det ikke de historisk bekendte Personer i Stykket og de kongelige Skuespilleres fortrinlige Spil, gad vist ingen Kat se det.

Det var en god Opførelse af Elverhøj på Odense Teater, navnlig Poul Flemming og Albert Ebbesen, der er det ømme Punkt alle Dagene, også på Det Kgl. Teater; blev godt spillede af Carl Jørgensen og Mervild.

Morer mig over Det Kongelige Teaters Skuespillere. Ved sidste Folketingsvalg gik de med bram og brask til Valg højt proklamerende at de ville stemme socialdemokratisk.

Det er nogle ordentlige Spektakler på Det kgl. Teater i Anledning af Adam Poulsens Udnævnelse til Teaterchef, der er en almindelig Udvandring af de bedste Kræfter fra Teatret.

Havde en længere Samtale med Redaktør Nielsen angående Situationen, desværre bliver der temmelig sikkert lockout. Var i god Tid færdig til jeg skulle køre til Odense og tog afsted Kl. 2.

Direktør Thorvald Larsen sendte mig en Bunke Skuespilmanuskripter til Gennemlæsning – Odense Teater er en Oase i den danske Teaterørken. Fik en Henvendelse med Bøn om Hjælp fra Halvdelen af Dagmarteatrets Personale, der ønsker at bryde ud og danne en ny Scene! De Stakler!

Var i Det Kongelige Teater og så Strindbergs Dødsdansen med Poul Reumert og Bodil Ipsen i Hovedrollerne. Ja nu er altså Reumert vendt tilbage til Kongens Nytorv, Johannes Poulsen fnyser vist af Vrede, han har gjort hvad han kunne for at holde Reumert borte.

De flest af Bladene beskæftige sig indgående med min Strid med Odense Teater, ”Børsen” skriver meget pænt, at det er usømmeligt af Skuespillerne ved Trusler at ville tiltvinge sig en Gave; i Berlingske skriver ”Ærbødigst” et meget morsomt Vers om Sagen.

Skrev et langt Brev til Preben, derefter skrev jeg til Landsretssagfører Eigenbrod i Odense om Hjælpen til Chr. Jørgensen i Handrup og til Hæmmer og om Striden med Odense Teater.

Houmark havde talt med Teaterchef Andreas Møller, der omgikkes med Planer om at engagere Karl Gustav til Det Kongelige Teater, Fru Betty Nansen mente, at Karl Gustav havde godt af at blive lidt hos hende endnu.

Rart at se, som H.N. Andersen nu ved sin Død overalt i Verden omtales smukt, det gælder særlig England, han anses som en af vor Tids store Mænd; der kommer meget frem nu angående H.N. Andersens Virksomhed under Verdenskrigen, da han rejste fra London direkte til Berlin for at mægle Fred.

Var i Det Kongelige Teater til en strålende Opførelse af Hoffmanns Eventyr, der var sat i Scene af Svend Gade.

Tyskland har nu afsluttet Militæralliance med Italien. England vil ingen Alliance slutte men vil have Rusland og Frankrig til at rage Kastanjerne ud af Ilden for sig, ifald der udbryder Krig mellem Polen og Tyskland.

Busck fortalte en hel Del om Kaj Munk, der udsender sine Bøger på Buscks Forlag. Forbindelsen mellem de to skriver sig fra Regenstiden, da Kaj Munk som så mange andre Regensianere fik sine Bøger fra Buscks Boghandel, ligesom de andre Regensianere kalder Munk Busck for ”Onkel Busck”.

Var til Eftermiddagsforestilling på Det Kongelige Teater, hvor de opførte Kjeld Abells Anna Sophie Hedvig, som interesserede mig, selvom min tiltagende Tunghørhed generede mig.

Var henne at besøge Houmark, der talte om, at Karl Gustav havde gode Chancer for at komme til Det Kongelige Teater, Teaterforholdene er ellers rent desperate.

Mine Udtalelser til Berlingske Tidende er bleven til en hel Lavine, Pressen over hele Landet har travlt med Sagen og holder absolut med mig; i dag skriver Professor Ellinger om Stykket og forlanger, at Det Kongelige Teater, at Forestillingen ikke må finde Sted, men skal aflyses.

De mange Protester med Egelykke, har bevirket, at Teaterchefen vil lade foretage nogle Ændringer i Stykket.

Besøgte Starck, der var glad over den lille usle Rolle, han havde i Hendes gamle Nåde, han vil som alle Skuespillerne gerne arbejde.

Hellan Kolbye besøgte mig lige inden han skulle tilbage til Odense; fra mig skulle han hen at spise Frokost hos Svend Fridbergs Forældre og derefter være ene med den Elskede, lige til han skulle afsted på den i vor Tid så ubehagelige og besværlige Rejse til Odense.

Krigen synes foreløbig at være gået i stå. Kongen har det bedre, var oven i Købet i Det Kgl. Teater i går, mægtig hyldet af det overraskede og begejstrede Publikum.

Om Aftenen læste jeg i Olaf Gynts Drama Kydos, som jeg har fået tilegnet af Dirigenten; der er ingen Retfærdighed til, ifald dette Stykke ikke kommer frem på Det Kongelige Teater. Skrev til Preben.

Karl Gustav fortalte om Episoden på Det Kongelige Teater, hvor Ebbe Rode har overfaldet Frantz Andersen, der havde udtalt sig meget stærkt om Seligmannes ondskabsfulde og uretfærdige Anmeldelse af Opførelsen af Don Juan.

Kl. 2 kom Erling Schroeder; han var særlig smuk i dag; vi sad den meste Tid [med] hinanden i Hænderne og lidt efter lidt blev vi Dus; han sagde, at han havde noget vanskelig ved det, ”for jeg har sådan en Ærbødighed for dig”, sagde han; men det gik dog glat.