1900-1909
Jeg spiste her hjemme sammen med Siegfried Scheel og gik med ham hen at se Otto Benzons nye Stykke Moderate Løjer, der naturligvis blev spillet a la perfection og der blev le[e]t meget men klappet lidt.
Jeg lider i denne Tid meget stærkt af min Nervøsitet, Uro, Tvangstanker og Anfald af Melankoli, måske gør det noget, at jeg i indeværende Måned ikke tager Compound Syrup, men jeg vil først begynde igen til Februar, da Afbrydelser af og til er godt.
Jeg var oppe på d’Angleterre at se til Faderen, der rejser i Morgen, han var som sædvanlig meget venlig. Jeg var til en stor Middag hos Otto Benzon. En hel Del fra det Kgl. Teater var der, Olaf Poulsen, der gøglede hele Aftenen og var den samme som i Moderate Løjer.
Jeg var ude på Frederiksberg hos Fru Oda Nielsen for at tale med hende om hendes Assistance ved Klubbens Fest. Hun ville helst synge franske Sange, da hun ikke var vant til at læse op. I højeste Grad venlig, næsten indsmigrende er hun og trods sin ret modne Alder ser hun ud som en lille Pige.
Hans og jeg gik i Folketeatret og så den kåde engelske Farce Det kære Barn, hvori Hoffmann spillede Hovedrollen. Han skal nu til Det kgl. Teater og måske tage Arven op efter Olaf.
Jeg så om Aftenen Eventyrersken med Fru Oda Nielsen i Titelrollen samt Gustav Wieds ganske nette Skærmydsler. Baron og Baronesse Gyldenstjerne talte jeg med i Teatret.
Jeg var om aftenen henne at høre Lohengrin. Skønt jeg har hørt Opera i Gud ved hvor mange Byer Verden over har jeg dog ingen Tenor hørt, der kunne nå op imod Herold i Stemmecharme og dramatisk Begavelse.
Fru Tobiesen fortalte mig, at Einar Christiansen ville gå af fra sin Stilling som Direktør ved det Kgl. Teater og at man havde tilbudt pladsen til hendes Broder, Obert Rist, der havde afslået det, da han ikke ville være under Danneskjold.
Hvorpå jeg begav mig ind i Rigsdagskasernen for at se Kongen åbne Rigsdagen. Det skete med al mulig Pomp og Pragt, særlig har jeg aldrig set Kongen omgivet af et så stort Følge. Hele Familien var til Stede, lige fra Enkekejserinden ned til de yngre græske Prinser.
Så var vi henne i Logen i Dagmarteatret at se Emil Poulsens to Sønner i Drachmanns Renæssance. Særlig Adam Poulsen har utvivlsomt et stort Talent. Af Ansigt ligner han Moderen, men han har Faderens klangskønne Organ. Han deklamerer smukkere end nogen anden Skuespiller for Tiden.
Så sad jeg hjemme og læste til Middag og var så henne i Casino at se Sardues virkningsfulde Alt for Fædrelandet, der blev godt givet og synes at skulle blive et Kassestykke.
Haffner spiste hos mig og var med mig henne i Folketeatret at se Sherlock Holmes. Jeg har ikke i mange Tider tilbragt en så interessant Teateraften, næsten fra først til sidst under hele dette yderst effektfulde Drama sad jeg i den mest åndeløse Spænding.
På Vejen til Ministeriet mødte jeg Professor Rosenfeld, med hvem jeg fulgte til Kongens Nytorv. Han beklagede sig over Forholdene ved Operaen, de indstuderede altid kun en Opera ad Gangen, derved trættedes Stemmerne.
På Trappen mødte jeg Peter Cornelius, som jeg til hans synlige Glæde standsede.
Talte med Hans Rosenkrantz, han og Kone agte at tilbringe Vinteren her i Byen. Spiste hos Forældrene, var med Moder henne at se til Tante Ida, der fortalte en hel Del fra gamle Dage.
Jeg var ude på Vesterbro hos Albrecht Schmidt for at bede ham om at assistere ved den adelige Klubs Fest den 21. februar. Han modtog mig med den største Forekommenhed og Venlighed og var meget villig til at assistere. Han beklagede sig i øvrigt over Martinius Nielsens Despoti.
Jeg gik ud at se til Fru Graae. I Ministeriet var der meget at gøre. Der taltes meget deroppe om de ynkelige Figur som Deuntzer gør særlig med Hensyn til de Vestindiske Øers Salg og til hans Kandidatur i Sønderbrobykredsen.
Jeg spiste med Moder og Frøken Blumer og var bagefter med Moder henne hos Tante Ida. Tante Ida fortalte meget interessant om den Tid, da hun var Gesandtfrue i Hamburg, det var fra 1844-48. Hun og manden havde boet på Hjørnet af Dammtorstrasse og Jungfernstieg.
Vi var alle i Logen i Dagmarteatret til En Folkefjende, der naturligvis gav Anledning til megen Tankeudveksling mellem os Medlemmer af Logen.
Jeg gik hen at høre på Militærkoncerten foran Slottet og møder der Emil Holm sammen med nogle andre fra Teatret. Da jeg havde spist begav jeg mig til Urbanstrasse 130.
Jeg har tilbragt en dejlig Dag, som jeg altid vil mindes, hele Tiden sammen med Emil Holm. Uagtet jeg var meget nervøs inden han kom, mærkede jeg fra det Øjeblik af at han og jeg var sammen ikke mere til at jeg havde Nerver og har sjældent tilbragt en Dag så uforstyrret af Plageånder.
En dejlig Dag, som jeg altid skal huske. At den nu også allerede skal være forbi og aldrig komme igen, denne evige mødes og skilles er så oprivende. Det har været som en Drøm disse 8 Dage her i Stuttgart.
Til Middag havde jeg Rosenfeld, Albrecht Schmidt og Hofman-Bang. Til Teen kom Preben, Oscar Gohr, Haffner og Otto Lerche fra Middagen henne hos Gohrs. Selskabet gik overmåde behageligt, og Samtalen – fra 7 – 1 ¾ – livlig og uden Afbrydelser.
Deuntzer har gjort Alvor af sin Trussel og har hjemsendt Rigsdagen efter at Traktaten med Amerika om Afståelsen af de vestindiske Øer er bleven forkastet af Landstinget med 2 Stemmers Majoritet.
Preben og jeg have haft en vidunderlig dejlig Aften på Casino. Det var til Fru Oda Nielsens Velgørenhedsforestilling, ved hvilken Sardous Odette opførtes. Siden jeg i 1895 så Eleonora Duse i Kameliadamen har jeg ikke været så grebet nogen Teateraften som denne.
Bagefter var vi til Odette, der atter denne Gang gjorde et stærkt Indtryk på os. Hjemme hos Gohrs udspandt der sig en lang Diskussion om Stykket.
Efter Ministeriet var jeg ude at besøge Albrecht Schmidt i Fasangården. Han blev øjensynlig glad ved at se mig og udbrød: ”Nej Goddag Herr Greve, det var da morsomt”.
Lige som jeg skulle gå hen i Ministeriet, ringede Klokken, da jeg stod i Entreen med Hat og Stok åbnede jeg selv. Derude stod et menneskeligt Væsen, der så ud som et Barn, tarveligt, næsten fattigt klædt og spurgte om jeg var Grev Frits Ahlefeldt.
Vi vare alle 3 henne at se Syvsoverdag, der blev givet på den sædvanlige søvnige kgl. Teatermaner. I Mellemakten talte jeg med Gades og med Birkedommer Waleux.
Vi var komne til halvtropiske Egne og kørte gennem virkelige Urskove fulde af Skildpadder og Sumpene og Ådselgribbe oppe i Træerne. Jo mere man kommer mod Syd des mere mærker man til Negerne og til de Hvides Foragt for disse.
Aftenen tilbragte vi i et ret kedeligt Varieteagtigt Teater, hvor de arme Negre havde en bestemt Plads oppe i Galleriet, andre Steder måtte de ikke [være], her have de endog bestemte Sporvogne.
Jeg har set Kejserinde Eugenie!!! Meget har jeg set og oplevet på denne Rejse men jeg gav det gerne bort for det ene Øjeblik da Kejserinden gik forbi mig. Jeg var ikke en Alen fra hende og fik den venligste Hilsen jeg kunne tænke mig.
Juleaften har fra Arilds Tid på Tranekær været et mixtum compositum af Jagt, Skænderi, hyklet Gudsfrygt og Juletræ. Ikke anderledes var det i År.
Pastor Sabro holdt en kedelig Prædiken. Jeg blev meget glad ved efter Frokost at forefinde et rart Brev fra Gammel Estrup. Om Eftermiddagen så Hans og jeg sammen med Faderen og Onkel Isse på Landvæsen ude på Pæregaard og […]. I Kostalden løb til min Rædsel Kattene mellem Benene på mig.
Honoratiores mellem Naboerne var budne til Middag. Egelykkerne, Nedergaarderne og Steensgaarderne. Jeg var så heldig at få Fru Kaas, født Heiberg til Bords, og glædede mig over hendes smukke Organ og den korrekte Udtale, hun har lært af sin berømte ”Mama”. Hendes Tale er fuld af Ånd og Liv.
Jeg udviste det moralske Mod at undlade at gå på Fasanjagt med Hans og Julius. Den gamle mukkede ikke. Hele Langeland, i alt 150 Mennesker, vare mødte til Ballet. Da Leths kom for sent, måtte jeg åbne Ballet med en af Provstens Døtre i Stedet for med Frøken Zachariae.
Vi var i Kirke. Bagefter gjorde jeg nogle Visitter. Der er almindelig Misfornøjelse i Byen over de slette usunde Boliger, der give Anledning til megen Sygdom, sligt tjener ikke til at gøre den Gamle afholdt. Fader, Onkel Isse, Hans, Vincens og jeg gik ud ad Landevejen nord på.
Alt er lukket i København de 4 lange Helligdage, ikke en Butik åben, ikke en Koncert, ikke en Teaterforestilling, det er drøje Dage. Jeg så ud til Graaes, stakkels Fru Graae var stærkt angrebet af denne bandsatte Influenza. Moder og jeg tilbragte Aftenen roligt sammen.
Jeg har stor og rig Nydelse af mit Pianola, alt muligt kan jeg spille ved Hjælp af den: Wagner, Verdi, Mendelsohn, Grieg, Beethoven etc.
Jeg tog ind til London om Morgenen og direkte hen til Arild Rosenkrantz. Jeg blev vist ind i Atelieret, der var mere indrettet som Salon og ret divergerende fra hans Atelier i Rom. Syndens Pøl og Fristeren så mig genkendende i Møde.
Vi spillede Tennis og badede. Schmidt er så behagelig at have som Gæst, han er en for mig velgørende Blanding af Alvor og Ironi, af Æstetiker og Kyniker. Han føler sig selv meget vel her på Lundsgaard.
Albrecht Schmidt og jeg stod tidligt op for at få et Parti Lawn Tennis på Falderebet. Vi spiste Frokost Kl. 11, og 10 Minutter over halv tolv kørte Schmidt af Sted til Ullerslev. Prøverne på Dagmarteatret begynde nemlig i Aften.
Så forlod jeg København efter disse bedrøvelige Dage. I Ullerslev ventede Kalechen mig. Hvor anderledes var jeg ikke til Sinds, da jeg sidste Gang kørte derfra sammen med Fru Scheurleer. Da jeg var fuld af Håb.
Jeg cyklede ud på Revningegaarden. Efter Frokost gik jeg en lang Tur rundt på Godset og arbejdede derefter længe på Godskontoret. Efter Middag sad jeg på Klinten og stirrede drømmende ud over Bæltet, tænkte på Jens Larsen.
Disse rolige ensformige Dage gør Nerverne godt. Om Aftenen skrev jeg til ham.
Da jeg havde været nede at se til Hønsene, cyklede jeg til Kerteminde med Brevet til Jens Larsen i Lommen. Det var ikke uden Hjertebanken, at jeg kastede Brevet i Brevkassen, det var vist en letsindig Handling, men endnu kan jeg ikke se objektivt på Sagen, dog det skete står ikke til at ændre.
Atter i Dag meget nervøs. Det blev øget ved Eskadrens Nærværelse og deraf følgende Frygt for Komplikationer. Det hele var som blæst væk efter Middag. Men det kommer nok igen i Morgen. Jeg tænkte meget på Jens Larsen. Mon han svarer mig?
Der var ingen Brev fra Jens Larsen, og der kommer vel heller næppe noget, kom der et, ville det vel heller ikke bringe mig synderlig Trøst. Men umotiveret skuffet bliver jeg dog. Da jeg havde set til Haven og Hønseriet gik jeg op at snakke lidt med Andersens.
Jeg hentede den Gamle, der var i dårligt Humør over at Bønderne på Mødet i Odense havde haft en anden Mening end han, og fulgte ham til Stationen. Så gik jeg ud på Revningegården, spiste Frokost og gik rundt i Skovene.
Hele Selskabet skulle til København og naturligvis per Automobil, til Ære for Raben. Det gik som sædvanligt ved den Gamles Automobilfremvisninger, det blev en Fiasko. I den forreste sad den Gamle med Raben og Benzon; i den lukkede Moder, Frøken Blumer, Kirstine og jeg, Hans ved Siden af Lars.
Jeg spiste Middag hos dem og gik så hen i Dagmarteatret, hvor jeg efter Aftale traf Axel. Vi så Hertz’ Besøget i København, der kun for Sophus Neumanns vedkommende spilledes helt godt, han var Justitsråden. Jeg talte med de elskværdige Treschows fra Brahesborg.
Jeg var om Aftenen henne i Concertpalaiset at høre Herman Bangs Oplæsning. Han ser i Grunden meget mere tiltalende ud end på Billederne.
Da Klokken blev halv elleve begyndte jeg i feberagtig Spænding at vandre op og ned af Gulvet inde i den røde Stue, for Kl. 11 om Aftenen skulle han komme, som jeg har elsket fra min tidligste Ungdom og som jeg aldrig har ophørt at elske, mit Livs store og eneste sande Kærlighed Aage Moltke.
8½ stod jeg op for at tage Afsked med Aage, der skulle med det tidlige Morgentog fra Ullerslev. Ved Teen spurgte han mig, om jeg ikke nok kendte hans Broderdatter Asta. Mon der lå noget bag ved det Spørgsmål? Så kørte han ud i den mørke Nat.
Med Undtagelse af Frøken Blumer og Frederik var vi alle i Kirke, denne yndige pro forma gåen i Kirke, et Led i den Kæde af Løgn, hvori man lever på Tranekær. Efter Frokost var vi Herrer ude at se på Landvæsen. Til Middag var Pastor Sabro. Han bringer Liv og Friskhed med sig.
I Morgen skal jeg atter plages med at tage til Tranekær.
På Tranekær var Onkel Isse og Tante Polly ankomne fra København. Medens de 4 spillede Bridge, sad jeg og talte med Frøken Blumer.
Der var som sædvanlig Klapjagt på Juleaftensdag, den Gamle plejer sædvanlig ikke at skælde og smælde på denne Jagt. Heldigvis varer denne Jagt ikke længe på Grund af Kirkegangen og den forudgående Frokost. Jeg var glad, da det var overstået.
Jeg er så led ved denne Råben glædelig Jul til højre og venstre, at jeg ikke kan få de to Ord over mine Læber, særlig har den Gamle en for mig irriterende Måde at sige dem på.
Faderen havde Visit af Lehfeldt, jeg vil ikke påstå, han behandlede sin Faders Halvbroder med megen égard. Og dog er Lehfeldt født og opvokset på Tranekær sammen med min Oldefaders mange andre uægte Børn.
Gik længe med Andersen og så på Køerne. Jeg læser i denne Tid de Dramaer, jeg så under mit Ophold i Berlin i Efteråret. Det skaffer mig en stor Nydelse. Jeg læser kun lidt ad Gangen og blot om Aftenen, for at forlænge Nydelsen.
Jeg leder med Interesse alt Godset vedrørende, også Haven giver jeg mig meget af med, og med Forkærlighed dyrker jeg naturligvis Hønseriet.
Toft fortalte, at han fra sin Fader havde arvet en Sko, der havde tilhørt Pepita. Under den berømte spanske Danserindes Optræden i København hørte de to Busenfreunde Lars Toft og Frits Holst til hendes mest begunstigede Tilbedere. Pepita yndede åbenbart grimme men intelligente Herrer.
Jeg skrev til Albrecht Schmidt, at jeg nok ville støtte det nye Teaterforetagende ved at være Garant.
Jeg kørte om Aftenen ud til Arendrups fjerntliggende Bopæl i Faxe Tværgade. Gärtner kom lidt efter mig og noget senere Bjørnbach. Sidstnævntes Ydre skuffede mig en lille Smule. Han er noget tyk og har et sløvt Udtryk.
Jeg spiste en ganske hyggelig Frokost med Bjørnbach i Dagmar. Han fortalte mig om en herværende Agent, der en Gang om Ugen holdt åbent Hus for alle med os ligesindede. Han omtalte Frederik Jensen som en stor ”Forbruger”.
Om Aftenen så jeg Erasmus Montanus og Henrik og Pernille, det var meget Holberg på en gang, men af Holberg får jeg ikke let for meget, især når han bliver tolket som på Det kgl. Teater. Olaf Poulsens Per Degn og Jerndorfs Leonard er noget man vil huske.
Jeg gik op på Amalienborg og var en af de første i Forgemakket. Den noget brusque og uslebne Kommandør Scheller havde jour. Efterhånden kom der så mange, at Gemakket næsten blev fuldt.
Jeg drak Te alene nede i Spisestuen og overlod Adam Moltke til hans mange Forberedelser i Anledning af Kejserindens Komme. Jeg gik op til Svinninge og hen på Kirkegården og et godt Stykke hen ad Landevejen nordpå. Inden Frokost skrev jeg til Graae, Wittrup og Svendsen.
Jeg spiste med Wittrup på d’Angleterre og var så med ham og Haffner henne at se Tolstojs Opstandelse. Fru Emma Thomsen havde Hovedrollen og ydede stor og gribende Kunst.
Fred og Ro nyder jeg i disse Dage, sådanne Dage er mig så sjældent tilmålte. Men hvor går det dog ned ad Bakke med mig, mere og mere åndelig svækket og mere og mere i Fare for en Skandale og Flugt, for jeg er og har været uforsigtig, ligesom blindt og sløvt styrtet mig ind i det.
Rejste med den Gamle til Odense. Under Turen sagde han mig Ubehageligheder durch die Blume. Særlig angreb han, uden at nævne mig, de Mennesker, der holde af at rejse, kaldte det at rejse for skadeligt Dagdriveri, talte dernæst, stadig uden at nævne mig, om Droner og unyttige Eksistenser.
Allerup kom op og meddelte mig, at der var kommet Sladder ud i Anledning af de Penge, jeg af og til har givet Peter Gade. Hvad Folk sluttede deraf, havde han ikke kunnet få Rede på, det var Peter Havemand, der med en underfundig Latter havde fortalt ham det.
Nu er jeg ganske alene og knuget af Savnet. Det er fortvivlende, at disse 3 Dage er forbi, nu skal jeg igen tilbage til det evige gråt i grå, men jeg har Minderne om hans Besøg, dem må jeg leve på.
Vi var alle sammen ude at uddele Julegaver til Byens Børn og derefter til Eftermiddagsgudstjeneste. Sabro, den nye Provst, holdt en ret mager Tale. Til Middag kom som altid den kedelige Pape.
Jeg sad Kl. 5½ og læste, da Jomfru Olsen kom ind i min Stue og meddelte mig, at Kongen var død, der var blevet telefoneret desangående herop til Lundsgaard både af Svendsen, Fru Teisen og Gjellerup. Efter Middag kom Svendsen op til mig for at tale om den betydningsfulde Nyhed.
Preben og jeg klædte os fra Morgenstunden i Kjole og hvidt Slips og kørte i Kareten til Amalienborg.
Preben, Graae og jeg var henne i det kgl. Teater til Premiere. Der gik et nydeligt Stykke af en ganske ung Forfatter, Aage Barfod, hvis Moder var en Andersen, en Kusine til Oberst Graae. Stykket blev fortrinligt spillet.
Efter Aftale mødtes jeg i Odd Fellow Palæet med Haffner til Paul Schmedes’ Koncert. Han har en meget smuk Stemme, der rigtig frydede mit Øre, det samme gælder Ellen Beck.
Jeg spiste hos Borgmesteren sammen med Juels, Onkel Wilhelm og Jonquières, der havde en purung Baronesse Bille-Brahe fra Fraugdegaard med. Jeg havde Frøken Jonquières til Bords.
Andersen kom og hentede mig Kl. 9, og vi gik sammen ud til Kauslunde. Undervejs fortalte Andersen, at han i Går hos Bøttme havde hørt en hel Del om Sædelighedsaffæren, der griber mere og mere om sig og truer med at vokse Accessor Wilcke over Hovedet, bare jeg slipper.
Preben tog tidlig ind til London, da han skulle til Audiens hos Kongen. Jeg pakkede først ind, da jeg ville lige på et Hotel i London, jeg skulle jo rejse ad Danmark til tidligt næste Morgen.
Jeg spiste da jeg kom hjem og var ved godt Mod, skønt der ingen Brev var fra Paul Reimers, hvad kan dog Grunden til den lange Tavshed være?
Da der ingen Brev var fra Reimers cyklede jeg inden Hans var stået op, ind til Kerteminde og afsendte følgende Telegram til Reimers med Svar betalt: Can you come the 15 July, Ahlefeldt. Nu må jeg da høre fra ham.
Jeg kom i en feberagtig Spænding da jeg vågnede om Morgenen og lå og spekulerede om der var Brev eller Telegram fra Paul Reimers. Jeg tvang mig selv til at blive liggende rolig til Kl. var bleven otte, og Emma havde banket på Døren.
Skovrideren tog afsted om Formiddagen. Var længe ude at se til Hvedehøsten, vi havde 12 Vogne derude, så det gik hurtig med at køre Hveden i Stakke. Pastor Hansen kom cyklende forbi; han skulle ud at se til Johannes Jensens Kone, der har fået døbt et Barn.
Jeg gik ned til Havemandshuset for efter Aftale at se på det indvendige. Jens var der tilligemed en Broder. Jens fik Lejlighed til at sige mig, at han vidste der var kommet Rygter ud om os, og han bad mig om for alle Tilfældes Skyld at holde mig lidt borte fra ham den første Tid.
Særlig Unter den Linden ser man betydelige Forberedelser til Kejserens 50-årige Fødselsdag. Misstemningen mellem ham og Folket synes jo nu at være trukket over, Krigsfaren ligeledes.
Gik om Formiddagen ind til Kerteminde at besørge nogle Ærinder og skimtede lidt af Valgrøret. Lige efter Frokost gik jeg ind til Teknisk Skole og stemte på Redaktør Andersen, gik så hen over alle Markerne, talte ude i Strandmarken noget med Poul og gennemstrejfede så Skovene på kryds og tværs.
Valgene Landet over betyde en stærk Forskydning i konservativ Retning og et Nederlag for J.C. Christensen.
Var inde i Kerteminde at besørge en Del Ærinder, blandt [andet] på Posthuset at afhente det Brev fra Köln med Billet til Opførelsen af Elektra den 29. Juni.
Jeg pakkede mine Kufferter og tog til Weimar, hvor jeg på det huldsaligste modtoges af Vetter. Imellem Brevene fandt jeg et højst ubehageligt og foruroligende fra Barberen i Claragade i Odense. Allerup havde tit nok advaret mig mod Slubberten.
Der var et Svarbrev fra Barberen i Odense. Sagen er ikke nær så slem som jeg troede i den første heftige Forskrækkelse. Barbersvenden vil hjælpes til Amerika, og det er jo ikke uoverkommeligt.
Stor Vrede over at J.C. Christensen er blevet Forsvarsminister. Forsvarsminister? Forsvarssagen har udelukkende været benyttet som Skalkeskjul for J.C. Christensen og de andre, der blot tænke på at blive Ministre og skrabe til dem og plyndre Landet til Fordel for dem selv.
Jeg spiste ingen Frokost men derimod Middag Kl. 4 på Grund af Turen til Odense. Forinden skrev jeg en Del Breve. Halv seks kørte jeg ud af Gården og nåede Industripalæet i Odense lige som Schnedler-Petersens Koncert skulle begynde.
Da jeg kom hjem forefandt jeg et højst ubehageligt Brev fra Slubberten i Claragade i Odense, ham Barberen. I en meget brøsig og truende Tone fortæller han mig, at den til Amerika rejste Svend trods sin skriftlige Erklæring må have sladret af Skole.
Der modtog vi Meddelelse om Ministeriets Zahles Dannelse. Hvad der mest overaskede mig var Erik Scaveniuses Udnævnelse til Udenrigsminister. Zahle har jeg gået i Skole med i Roskilde, han var en Del Klasser over mig. For min Erindring står han som en stille og beskeden Yngling.
Faderen ankom fra København. Med Hensyn til Ministeriet Zahles Udnævnelse glædede det ham, at Bønderne var blevne distancerede, dem er han nemlig for Tiden meget på Nakken af.
Havde Brev fra Erik Scavenius, der skriver beroligende, at han og hans Kolleger ikke er så slemme.
Jeg havde stolet alt for sikkert på at jeg kunne tiltræde min Rejse så snart jeg kom hjem fra den nødvendige Københavnstur, for imorges var der Brev fra Moder om at Kronprinsen og Kronprinsessen kom til Tranekær 1ste og 2den December.
Jeg gik op til Winkel & Magnussen for at se på de Billeder, der i morgen skulle sælges ved Ingeniør Rumps Auktion. Jeg anmodede Winkel om at skaffe mig et Par Tegninger af Eckersberg og Constantin Hansen.
Komtesse Lerche spiste hos os og gik med os andre, Faderen fraregnet, han sætter jo aldrig mere sin Fod i Teatret, hen at høre Dalen, en Forestilling vi alle havde Udbytte af, selv den søde Moder, der foretrækker ”rolig” for oprivende” Stykker.
Om Aftenen var vi henne at se Michaëlis' Et Revolutionsbryllup. Det bedste ved Forestillingen var Fru Nansens Spil. Meget virkningsfuld var den Scene, hvor man fra Slottet hører de Revolutionære nærme sig under Marseillaisens Toner.
Jeg har ikke reageret på Olauf Nielsens sidste Brev med Opfordringen til at sende ham Resten af Erstatningen. Efter hvad jeg har bragt i Erfaring har han virkelig forladt Odense og har begivet sig til Nykøbing på Falster, hvor Faderen har en Barberforretning.
Barber Nielsen skrev til mig fra Nykøbing at han om cirka 14 Dage kom til Odense og der agtede at overgive Sagen til Sagfører Frandsen. Så må jeg nok en af Dagene til Odense at tale med Frandsen. Lukkede som sædvanlig om Søndagen Døren til min Stue i Lås for at have Fred.
I Odense gik jeg i det øsende Regnvejr op i Overgade 3 for efter Aftale at træffe Frandsen. Sagfører Krarup, en ung smuk, stærkt blond Mand, kom mig i Møde og meddelte mig, at Frandsen havde været nødsaget til at tage til København men havde efterladt et Brev til mig.
Jeg blev vækket 6 ¾ og røg glad og oplivet ud af Sengen og glædede mig til at komme hjem til Lundsgaard. Jeg tog kun og pakkede Toiletrekvisitterne ind i min Håndkuffert og lod alt det øvrige ligge da jeg jo kommer igen Torsdag Aften.
Besøgte Siegfried henne på St. Anna Plads. Han talte mest om sin elskede Richard Hansen, til hvem han havde stået i Forhold i halvandet År. Da jeg havde siddet lidt hos ham gik jeg hen til Lysberg & Hansen i Palægade og købte en smuk Rokoko-Skærm.
Atter øsende Regn og et ægyptisk Tusmørke, der virker dobbelt deprimerende i dette uhyggelige Hjem. Jeg gik hen på Thorvaldsens Museum og glædede mig over hans Figurers Ynde. Moder var lidt oppe og sad i Slåbrok.
Jeg kørte med den Gamle per Automobil ud til Dalsborg. Luften var som ladet med Elektricitet inde i Vognene, da den Gamle gnistrede af Arrigskab, og jeg hævnede mig ved at sige Ting, som jeg vidste var ham ubehagelige at høre på men ladende som jeg var bona fide.
Var om Morgenen henne at hente 3 Hold Billetter. Graae afhentede mig i Kronprinsessegade og gik sammen med mig ud at se til Fru Graaes Grav. Så gik vi til Gammeltoftsgade, hvor Kai og Bent allerede sad og ventede på os.