Hofliv

Jeg så netop i dette Øjeblik i Berlingske Tidende, at Kejserinde Friedrich med sine tre Døtre på Mandag kommer til Fredensborg. Kejserinden sejler med ”Dannebrog” til København.

Da jeg havde læst med Reventlow gik jeg hen og spillede Tennis med Oscar. Den ”fine” og ”chikke” Klub havde flyttet sit Lokale op på det Kornloft, som ligger over Citadellets Bageri, det er et rart Sted at klæde sig om!

Efter Middag læste jeg og snakkede med de kære rare Graaes og kørte så i Droske hen til Casino for at tage Billet til Kameliadamen. Jeg gik hen til Christian Rantzau for at få ham med. Han var der ikke, så jeg måtte sidde et Kvarters Tid og underholde mig med Monsieur Roux.

I Dag måtte jeg altså efter Timen med Manuduktøren hen at gøre Hoveriarbejde hos Fader; det er for Resten påfaldende, hvor meget venligere han er imod mig når han er i København, end når han er på Langeland.

I Dag har jeg fordrevet Dagen under en fortsat lys og lykkelig Stemning. Selv Besøget hos Fader i Morges var jeg tilfreds med, jeg gik for Resten tidligt derfra for at spille Tennis med Gohr.

Jeg har oplevet noget, der er meget glædeligt i Dag, noget der måske vil have stor Betydning for min Fremtid, nu skulle I høre – ja det varer for Resten lidt endnu. Dagen begyndte hos Grev Reventlow, hvorfra jeg gik til den romerske Badeanstalt og tog Bad, derfra hjem.

Arvingen til Storbritanniens Krone, Prinsen af Wales ældste Søn er bleven forlovet med Prinsesse Victoria af Teck. Hun er en Datter af Hertugen af Teck og den afdøde Hertug af Cambridges Datter.

I Dag var det den sidste Dag af Forældrenes Københavnssæson – de komme i øvrigt tilbage på Kongens Fødselsdag og selvfølgelig til Guldbrylluppet. Hans og Hansen kom her hen for at tage Afsked fra Graaes og vi fulgte dem Hjem, hvorpå vi med Hans alene spadserede på Langelinie.

Jeg vågnede glad og fornøjet og gik efter at vi ved Teen havde givet Graaes, der var grådige som Ulve efter Fortællinger fra Hofballet, et begejstret Referat over Festen, hen til Moder.

Jeg spadserede en Tur med Bache, der ligesom jeg var meget forbavset over den i Går deklarerede Forlovelse mellem den 23-årige Prins Carl og hans 3 År ældre kødelige Kusine, Prinsesse Maud af England. Hun ser ud som kunne hun være hans Moder.

Om Aftenen iførte jeg mig min Gallauniform og kørte op til Quirinalet. En sød Lakaj ligesom på Amalienborg åbnede Vogndørene. Hele Vejen op ad Trapperne stod de røde Lakajer i Rækker foran Gelænderet og stod ret ligesom Soldater.

Hvorpå jeg begav mig ind i Rigsdagskasernen for at se Kongen åbne Rigsdagen. Det skete med al mulig Pomp og Pragt, særlig har jeg aldrig set Kongen omgivet af et så stort Følge. Hele Familien var til Stede, lige fra Enkekejserinden ned til de yngre græske Prinser.

Talte med Hans Rosenkrantz, han og Kone agte at tilbringe Vinteren her i Byen. Spiste hos Forældrene, var med Moder henne at se til Tante Ida, der fortalte en hel Del fra gamle Dage.

Jeg havde Besøg af Løjtnant Dons om Morgenen, han ville høre om Udenrigsministeriet kunne gøre noget for hans Søster i Anledning af de Haderslevske Autoriteters Vægring ved at lade hende synge i deres By.

Jeg har set Kejserinde Eugenie!!! Meget har jeg set og oplevet på denne Rejse men jeg gav det gerne bort for det ene Øjeblik da Kejserinden gik forbi mig. Jeg var ikke en Alen fra hende og fik den venligste Hilsen jeg kunne tænke mig.

Jeg gik op på Amalienborg og var en af de første i Forgemakket. Den noget brusque og uslebne Kommandør Scheller havde jour. Efterhånden kom der så mange, at Gemakket næsten blev fuldt.

Jeg drak Te alene nede i Spisestuen og overlod Adam Moltke til hans mange Forberedelser i Anledning af Kejserindens Komme. Jeg gik op til Svinninge og hen på Kirkegården og et godt Stykke hen ad Landevejen nordpå. Inden Frokost skrev jeg til Graae, Wittrup og Svendsen.

Kastede mig som hver Morgen over Aviserne for at læse Nyhederne fra Norge. Nu lader Prins Carls Tronbestigning til snart at skulle blive til Virkelighed. I Rusland raser Revolutionen videre.

Jeg glæder mig over, at Prins Carl skal være Konge i Norge, hvilken Enstemmighed deroppe.

I disse begivenhedsrige Tider, hvor Revolution og Kongevalg – Rusland og Norge – holde hele Verden i Spænding, styrter jeg mig over Aviserne som over en spændende Roman.

Jeg har allerede Feber ved Tanken om Aage Moltkes Ankomst, skønt der er flere Dage til. Meget optaget er jeg af at læse om Prins Carls Tronbestigning; Kongens Tale til ham, ved den norske Deputations Modtagelse, er meget smuk og rørende.

Jeg sad Kl. 5½ og læste, da Jomfru Olsen kom ind i min Stue og meddelte mig, at Kongen var død, der var blevet telefoneret desangående herop til Lundsgaard både af Svendsen, Fru Teisen og Gjellerup. Efter Middag kom Svendsen op til mig for at tale om den betydningsfulde Nyhed.

Preben og jeg klædte os fra Morgenstunden i Kjole og hvidt Slips og kørte i Kareten til Amalienborg.

Jeg havde stolet alt for sikkert på at jeg kunne tiltræde min Rejse så snart jeg kom hjem fra den nødvendige Københavnstur, for imorges var der Brev fra Moder om at Kronprinsen og Kronprinsessen kom til Tranekær 1ste og 2den December.

Spiste Frokost hos Tolstrup i det alleryderste Thule, Nyelands Plads!! Han viste mig bagefter den under Opførelse værende Godthåbskirke, ved hvilken han skal være Præst.

Moder fortalte, at Prins Hans, under Besøget på Fredensborg, havde fortalt om Prinsesse Maries Død. De Anfald, der var gåede forud for Døden var af de tilkaldte Læger blevne karakteriserede som forårsagede af Drankergalskab og overdreven Nydelse af Morfin.

Spiste min Middag her på Hotellet og så derefter Penelope på det Kgl. Teater – et temmelig tomt og tyndt Lystspil, der stærkt grænser til Farcen – det sørgelige er, at vore kongelige Skuespillere netop spiller den Slags Stykker á la perfection.

Den Gamle kom meget glad tilbage fra Audiensen hos Kongen, der havde tilkendegivet sin Beklagelse af hvad der var sket i Odense samt takket ham fordi han straks havde taget Hensyn til hans Ønske.

Da jeg kom hjem læste jeg andet Bind af Lessings kritiske Værker ud og tog så fat på Knud Fabriciusses interessante Værk om Griffenfeld.

Kl. 10 mødtes jeg med Forældrene inde på Villaen og tog så med dem ind til Nizza for at tage imod Kongen og Dronningen. I Nizza gik vi hen at købe Blomster til hendes Majestæt og spiste så en meget fin Frokost på Café de la Régense, hvor jeg for første Gang i lang Tid drak Vin.

Jeg havde endnu ikke læst Aviserne så jeg blev ganske bestyrtet, da Mettegang meddelte mig, at Kongen var død på Gennemrejse i Hamburg Tirsdag Nat.

I København var vi allerede inden 5. Jeg gik først hen at lade mig klippe og barbere samt købe hvide Handsker inden jeg gik til Kronprinsessegade. Begge Forældrene var stærkt grebne af Kongens Død.

Jeg kørte i Automobil ned til Roskilde sammen med Faderen og Onkel Julius. Den uniformerede Forsamling ude på Domkirkepladsen så imponerende, men noget for broget ud til den sørgelige Anledning.

Stærkt rystet ved Efterretningen om Kong Georgs Mord. Fik et yderst elskværdigt Brev fra Grev Linden, der skriver, at han vil komme til Lundsgaard sidst i Maj, jeg var meget glad over det Brev.

Udenfor talte jeg med Elith Reumert, der var opfyldt af alt hvad Dronning Alexandra havde gjort for ham dengang han var på sin H.C. Andersens turne i England.

Aviserne beskæftige deres Spalte op og Spalte ned med Einar Christiansens nye Stykke Tronfølgeren. Da det handler om en ung Kronprins med homoseksuelle Tilbøjeligheder, har Sladderen naturligvis straks fået fat på, at det skulle være vor Kongefamilie der er tale om.
 

Læste om Aftenen Einar Christiansens opsigtsvækkende nye Drama Kongemagt, der med så stor Dristighed og Alvor drøfter det homoseksuelle Spørgsmål.

Så var jeg ude hos Viktor Lange, den gammelkendte ”Ørelæge” og afleverede Veisses Brev. Han er den gammeldags Lægetype, fuld af faderlig overstrømmende Velvilje og med et endeløst Snakketøj, han var i høj Grad laudator temporis acti.

Efter Frokost var jeg med Moder oppe på Amalienborg, hvor Stemningen var om muligt endnu mere antitysk end ude i Byen, hos Kongen er det mest udpræget, Dronningen går bedrøvet rundt, er så dansk som nogen, men hun har jo sine nærmeste Slægtninge med i Krigen.

Houmark fortalte, at han gennem sine tyske Forbindelser havde bragt i Erfaring, at Kejser Wilhelms Sygdom ikke var Lungebetændelse men rent ud Sindssyge. Den sårede med Masken havde Kejseren kort før han blev syg besøgt på Lazarettet.

Var til Taffel hos Kongen og Dronningen. Hvor er Tonen på Amalienborg nu om Stunder forskellige fra det den var ved Christian den niendes og Frederik den ottendes stive og ceremonielle Hoffer, hvor der så strengt vågedes over Etiketten.

Kl. 4 var jeg hos Københavns berømteste Spåkvinde, der endog benyttes af Kongehuset, Fru Post i Gyldenløvesgade. Jeg bad hende først sige mig noget, der kunne overbevise mig om, at der ingen Humbug var ved hendes Spådomme. Det ville falde hende let sagde hun.

Tænker så småt på at tage ind til Kuren på Amalienborg for så bagefter at være lidt sammen med Viggo, han vil jo så gerne have mig derind. Kaases og Leths var her til Middag.

Viggo kom og hentede mig, det må da være langt bedre med Moderen, når Faderen kan komme til København imorgen. Vi kørte hen til Komtesse Lerche, hvor Haffner og Mathilde allerede sad ved Teen.

Hostede uafbrudt hele Natten. Var med Faderen oppe i Hofmarskallatet at tale med Rothe i Anledning af at Kongen havde meldt sig til Middag. Vagtparaden trak op, medens vi var der.

Der blev telefoneret inde fra Børsen, at gamle Franz Joseph var afgået ved Døden. Med Hensyn til Krigen vil dette Dødsfald ikke spille nogen Rolle, Østrig har jo under hele Krigens Varighed kun været Kejser Vilhelms Vasalstat.

Christian havde fyret lidt for stærkt inde i Sovekammeret, og jeg behøvede blot at gå fra dette ind i den koldere Stue ved Siden af for straks at blive forkølet. Var til overmåde behagelig Middag hos de rare Juels på Hverringe.

Fulgtes med Hellborns til Odense, hvor jeg mødte Hofman-Bang og passiarede med ham på hele Turen.

Preben og jeg var til Eftermiddagsforestilling ude på Alexandrateatret, den søde Preben morede sig godt. Forleden ved Hoffet havde Kronprinsen sagt til ham, at han meget ønskede, at jeg skulle blive Chef for Det Kongelige Teater.

Var til Kuren på Amalienborg. Den unge Kronprins så helt pæn ud i sin Sekondløjtnantsuniform. Udenfor Barberen i Phoenix stødte jeg på Frederik Treshow, der præsenterede en ualmindelig net voksen Søn for mig, han er meget høj og ligner sin onkel, Danseren Uhlendorff.

Flere Graders Kulde og stærkt Snefald. Fra Hoffet meddelte de Moder, at Kejserinde Dagmar var velbeholden i Kiev. Enkedronningen havde fortalt Moder, hvor fortvivlet hendes Svigerinde havde været over den Rasputinske Wirtschaft.

Lå det meste af Natten med Feber og havde den største Lyst til at blive liggende i Seng, men jeg ville nødig sende Afbud til Enkedronningen, og det ender jo altid med, at jeg tager mig sammen. Jeg havde fået en pæn Vogn fra Jørgensen med hvilken jeg kørte op til Døren på Charlottenlund.

Var til Audiens hos Kongen, det medfører i alt Fald en Fordel at være Lensgreve nemlig den, at jeg straks kommer ind til Kongen når jeg skal til Audiens, selvom der er nok så mange Generaler og Kammerherrer i Forgemakket. Kongen var meget venlig imod mig, sagde han ville besøge mig.

Oppe på Amalienborg hilste jeg på Frøken Wedel-Heinen, der knap vidste om hun skulle le eller græde over den Stauningske Episode.

Hvilken Fryd for Øjne og Øren at se og høre Regnen strømmede ned fra Himlen. Kørte til Rudkøbing. Talte i Kahytten lidt med Hotelvært Sørensen, der med sin Familie skulle på Lysttur til Faaborg. Gik en rar Tur, de halvanden Time jeg havde i Svendborg.

Gik ud ad Alleen. Bagfra kom den unge Erik Moltke, der ferierer på Nedergaard.

Efter Frokost kom Hans Rasmussen ind i Testuen og meldte, at der var kommet en Telefonmeddelelse; han havde sin mest højtidelige Mine på.

Det er et fuldstændigt Triumftog, H.P. Hansen har foretaget fra Sønderjylland til København, i Korsør og Roskilde var der Jubel, i København var der samlet 40.000 Mennesker foran Banegården for at tage imod ham.

Preben havde spist hos Enkekejserinden i går, og hun havde sagt: ”Jeg tog ikke imod Kongen af Italien forleden, jeg ville ikke have noget at gøre med den Mand, der har trykket min Søns Mordere i Hånden.” Deraf fremgår det at Kejserinden ikke tror, at Sønnen er i Live.

Blev meget ubehageligt berørt af Meddelelsen om Krakket i Landmandsbanken, det er en Begivenhed, der er af langt støre Rækkevidde end Alberti-Affæren, da det drejer sig om langt større Summer.

Hvem skulle egentlig have troet, at to så konservative Lande som Kina og Tyrkiet skulle blive Republikker? Nu har Tyrkiet oven i Købet jaget den afsatte Sultan ud af Landet. Hvem havde før 1914 troet, at Kongedømmet skulle vare længere i Italien og Spanien end i Rusland og Tyskland?

Brev fra Houmark, der meddeler mig, at hans Ven, Prins Vilhelm af Sverige så gerne ville til Lundsgaard når han holdt foredrag i Odense. Havde Christian Jørgensen oppe at forbeholde ham, at han skulle holde Fred med sine Folk derude på Revningegården.

Det blev et meget langt Møde i Danmarks Fjerkræavlerforening, fra 10 til 5½, jeg mindes aldrig at det før har varet så længe.

Da jeg kom hjem var Preben der, han kom lige fra Kejserinden, der var meget irriteret over at Storfyrst Cyril havde udråbt sig selv til Kejser, skønt hun fastholder, at begge hendes Sønner lever.

Meget forpint af Nervøsitet. Julie Reedtz Thott kom kørende på Visit, man har Indtrykket af, at hun mere er Dronningens Veninde end Hofdame, hun er mærkeligt nok Dus med Kronprinsen. Julie fortalte om Kronprinsens Forlovelse.

Preben fortalte om Kejserinde Dagmars Lidelseshistorie, som han har hørt af den høje Dames egen Mund, hun betragter ham åbenbart som en virkelig Ven, nå, Preben har også gjort meget for hende.

Tog varmt Bad og blev inde hele Dagen. Arbejdede med Christian den sjettes Datter. Mary kom et Øjeblik, hun kom lige fra Messen i den russiske Kirke, i morgen falder Dommen ved Højesteret, og Resultatet vil sikkert blive at Kirken overlades Bolsjevikkerne, der agte at åbne en Film derinde.

Maveuordenen vedvarer, idag har jeg dog spist noget Grød, koldt Kød og drukket kold Mælk til. Jeg er ganske forbavset over den Alliance mellem de gamle Arvefjender, Rusland og Tyrkiet.

Læser med Interesse hos A.D. Jørgensen om Christian den ottende. Mon der ikke har været Lighed mellem denne Konge og Frederik den ottende. Egentlig var Frederik 8. den af de 3 Konger, jeg har kendt, der var mig den mest tiltalende.

Efterretningen om Enkedronningens Død gjorde Moder meget bedrøvet, også mig gjorde det ondt, fra Dreng af har jeg haft Hengivenhed for den høje Dame, der var så kongelig af Væsen og Karakter, så fri for al Banalitet.

Var oppe på Amalienborg for at kondolere. Det klædte Axel at se bedrøvet ud, hans Udtryk havde ikke det sædvanlige markante. Havde en nydelsesfuld Aften i Folketeatret, hvor Bodil Ipsen spillede i Bissons Hvem er hun? Jeg var dybt grebet og græd under den sidste Scene.

Bisættelsen var meget højtidelig. Man har Indtrykket af, i hvor høj Grad den afdøde Enkedronning har været respekteret, endog Politikken har skrevet pænt og passende om hende.

Irgend spillede pænt for mig inden hun rejste; hvor er hun sød, hendes Blik og hendes rørende Stemme have deres særlige Charme. Mary fortalte ligesom de andre Dage godt; hun mener fuldt og fast, at Kejser Nikolai og hans Familie Lever, og at de holdes skjulte i et Kloster i det yderste Sibirien.

Jeg havde Besøg af General Arendrup, der ville tale om Planerne om en Indsamling til et Legat, hvis Renter skal uddeles af Kejserinde Dagmar.

Var ude hos Kejserinden, der modtog mig på det venligste. Hun var for Resten meget irriteret over at Prinsesse Thyra var blevet tvunget til at forlade Amalienborg for at bo i en beskeden Lejlighed i Østbanegade uden så meget som en Dame om sig.

Meddelelse fra Kabinetssekretariatet om at jeg var blevet Kammerherre. Hvilken latterlig Udnævnelse, som Lensgreve har jeg en meget højere Rang end Kammerherre, både Moder og jeg ærgrede os over denne Tåbelighed, der skal havde Udseende af en Venlighed.

Tænkte med Glæde på de dejlige Roskildedage. Graae var oppe hos mig i Anledning af Lensafløsningen, som vi enedes om at stille i Bero indtil der var kommet Klarhed i Spørgsmålet om Betaling for de eksproprierede Jorde.

Frøken Wedel-Heinen var her på en to Timer lang Visit, hun fortalte mig Grunden til det i sin Tid meget omtalte Morskab mellem Kong Frederik den ottende og Hegermann.

Der var mange Audienssøgende, da det var en Måned siden Hans Majestæt sidst havde givet Audiens.

Kejserinde Dagmar er død. Jeg tænkte en hel Del på denne i enhver Henseende stort anlagte Kvinde, som jeg har haft den Lykke at komme i et lidt nærmere Forhold til end Folk i Almindelighed.

Besøgte Carl Ahlefeldt, der fortalte meget af Interesse fra sit nylig stedfundne Besøg hos Svogeren i Mecklenburg, han bekræftede Calbergs Udtalelser om Republikken.

Arbejdede hele Formiddagen på Generalen. Overhofmesterinden kom på Visit, hun talte en Del om det forestående Kronprinsebryllup i Oslo.

Havde en Del Forretningsbreve at besørge. Kørte efter Frokost ud til Hvidøre for at se på de Ting, der skal sælges ved Auktion efter Kejserinde Dagmar og Dronning Alexandra.

Kai fortalte, at Petersen Dalum havde fået Brev fra Madsen-Mygdal med Beretning om det sidste Møde mellem Kongen og det afgåede Ministerium.

Preben forklarede mig, hvorfor kun to af de russiske Storfyrster var tilstede ved Kongens Taffel efter Kejserindens Bisættelse. Storfyrsinde Xenia havde sagt til dem alle, at de skulle blive derfra, da den danske Konge havde behandlet Kejserinden så dårligt.

Da Preben kom tilbage fortalte han en Del fra det engelske Hof, om Kongens Drukkenskab, der havde forårsaget Faldet med Hesten og fremkaldt den Sygdom, der nær havde bragt ham Døden, Dronningen er altid efter ham for at hindre hans Drikkeri, den ene Gang havde hendes Årvågenhed svigtet.

I Forgemakket på Christiansborg talte jeg med Carl Moltke, der er kommet til at se noget havareret ud, han halter og må støtte sig til en Stok, med General Castenschiold og Grosserer Ernst Meyer, som jeg synes godt om fra dengang vi var sammen i Nationalbanken.

Skrev til Starck og lykønskede ham til hans Engagement til Odense Teater, skrev langt Brev til Prins Gustav og sendte ham Generalen III, skrev også til Prebens Fødselsdag. Moder var langt flinkere i dag, hvad jeg glædede mig inderligt over.

Moder og jeg var uhyggelige ved Attentatet på den nyforlovede Kronprins af Italien, godt at Mussolini holder Orden i det skønne Land.

Julie Reedtz-Thott kom for at fortælle Moder om sit Ophold på Sandringham, hun fortalte, at Petersen var blevet meget feteret.

Dronningen af Sverige er død. Jeg husker hende fra Sommeren 1881 i Sankt Moritz gående hver Dag på Promenaden med sin Forlovede, den daværende Kronprins af Sverige, hvor var han lang og tynd! Prinsessens Forældre, Storhertugen og Storhertuginden af Baden-Durbach, var også med.

Preben og Kai kom Kl. 3. Preben er meget optaget af Kronprinsens og senere Kongens [og] Dronningens Besøg, det var, som jeg intet Øjeblik har været i Tvivl om, en Frierfærd, og den mislykkedes så grundigt som muligt.

Langt interessant Brev fra Preben om de politiske Forhold i England, han mener det engelske Folk vil feje den socialistiske Regering væk ved næste Valg, den har såmænd også gjort Ulykker nok, den engelske Flåde er nu mindre end den amerikanske, og Indien er ved at glide John Bull ud af Hænderne.

Skrev en lang Fortegnelse over testamentariske Gaver, Prins Viktor Napoleons Søn skal have alle mine Samlinger fra det andet Kejserdømme, Kongen testamenterer jeg den store Vase, som Christian den niende forærede Bedsteforældrene til deres Sølvbryllup.

Om Aftenen talte Preben og jeg om det Forhold, at Frederik den ottende var ilde lidt af Folket men afholdt af sine Omgivelser, medens den nuværende Konge er populær ude i Folket og meget ilde lidt af sine Omgivelser.

Om Aftenen fortalte Preben om Kongens Irritation over Ministeriets engelske Orientering, Kongen er da også meget irriteret på Preben over hans Iver for at støtte Ministeriet på det Punkt, også den engelske Udstilling var Kongen meget misfornøjet med. Det er H.N. Andersen, der står bag ved.

Det glæder mig, at Rektor Holbech har taget til Orde i Fyns Stiftstidende mod disse teaterkritikere, der har gjort Odense Teater så megen Skade. Artiklen er holdt i Rektorens urbane, slebne Tone, men for den, der forstår at læse mellem Linjerne er Artiklen meget skarp.

Hertuginden af Cumberland er død. Jeg mindes langt tilbage i Tiden, allerede i Foråret 1878 så jeg hende fra Vinduet på Sct. Anna Plads No 5, hun var dengang ung Pige, jeg så hende stå udenfor Garnisonskirken.

En Kreds af Menneske har henvendt sig til mig for at få mig til at tage Initiativet til Rejsningen af et Monument for Frederik den ottende! Hvilket nonsens!

Det har gjort mig ondt at læse, at en Bombe har ramt Hertugen af Albas Palais i Madrid, så er altså alle Kejserinde Eugénies Breve brændt. Godt at den unge Hertug, Kejserindens Yndling, nåede at udgive sin Grandtantes Breve og Prosper Mérimées Breve til Grevinde Montijo.

Mon nogensinde i Verden en Kvinde er blevet så meget omtalt som Mrs. Simpson?

Den snedige Satan til Fru Simpson har nu fundet på at proklamere i Bladene, at hun giver Afkald på Kong Edvard, et bedre Middel til at holde ham fast kunne hun næppe have fundet på.

Langt Brev fra Preben, der skildrer Mrs. Simpson som en Rakkermær, der trækker Kongen ned, bringer ham i dårligt Selskab.

Af alle Oplevelserne på denne begivenhedsrige Dag var Staunings Tale noget af det bedste, man kunne mærke af hele Tonen, at han virkelig holder af Kongen.

Var henne i Teatermuseet og fordybede mig rigtig i dets Skatte. Fejrede Gensyn med min Ungdoms og Barndoms Teatersværmerier, hvor var dog Marie Hunderup, født Andersen yndig!

I Ørstedsparken sad jeg ved Siden af en 80-årig Mand, med hvem jeg kom i Samtale.

Langt Brev fra Preben, der fortæller om, at han har gjort Bekendtskab med en Søn af Kronprins Wilhelm af Preussen, den unge Mand er ansat i Schroeders Bank i London.

Kørte op til Kuren på Christiansborg. Fik talt med mange i Forgemakkerne, særlig glædede det mig at gense Grev Joachim Moltke, der naturligvis vidste, at jeg deltog i Bibeltingene, da han selv er i den øverste Ledelse, han vidste også, at jeg var Ven med Bartholdy.

Det blev ikke til noget med den nye Grundlov, det menes, at de konservative holdt sig hjemme… Kronprinsen og Kronprinsessen er komne hjem fra deres Amerikatur.

Desværre blev Glæden hurtig forstyrret af Aviserne, der meldte stærkt øget Krigsfare i Anledning af Danzig.

Var henne på Rosenborg og fordybede mig i enkelte Billeder, således af Christian den ottendes Moder, der så vældig klog ud.

Det går heldigvis bedre med Kongen på hans Fødselsdag, men han må have nogen Tids Ro, det er vel også Nerverne, der har svigtet nu i den farefulde Tid.

Den angstfyldte Verden håber på, at de skandinaviske Statsoverhoveder under deres Samtaler i Stockholm vil arbejde hen mod en almindelig Fred; Munch, som skal med Kongen derop, benægter det på det bestemteste, det Menneske kan kun tale om Neutralitet.

Rart at Kronprinsessen nu endelig skal have et Barn, den glædelige Begivenhed ventes i Maj. Var noget utilpas. Ude at se til Karl Gustav, der først slipper hjem fra Beredskabsstyrken i Februar; pænt at se som de to er forelskede i hinanden.

Ved Middagen var der meget livligt med de mange Landboere, der er komne til Byen i Anledning af den store Hoffest på Christiansborg i Aften.

Var i det Kongelige Bibliotek, som jeg har savnet i Pinsedagene. Nu raser det største Slag, der nogensinde har fundet Sted, og Holland og Belgien vil snart være rygende Ruinhobe. Nutidens Fyrster er så sandt ikke helte. Wilhelm den anden stak Halen mellem Benene i 1918.

Atter idag meget varmt og Solskin, 18 Graders Reaumur i Skyggen, jeg tog derfor Sommerundertøjet på. Arbejdede på det Kongelige Bibliotek. Var henne i Grand Teater at se Filmen fra Kronprinsens Bryllup; Poul Reumert indledte på en gribende Måde med en Hyldest til Danmark.

Arbejdede på Storkansleren. Var til Generalprøve på Folketeatret Kl. 1, det var Howalts Asfalten synger, et farligt Stykke med dets Proklamering af at alt er tilladt er yderst farlig.

Mine Udtalelser til Berlingske Tidende er bleven til en hel Lavine, Pressen over hele Landet har travlt med Sagen og holder absolut med mig; i dag skriver Professor Ellinger om Stykket og forlanger, at Det Kongelige Teater, at Forestillingen ikke må finde Sted, men skal aflyses.

Havde meget Skriveri, hele ni Ekspeditioner gik i Postkassen; arbejdede på Storkansleren. Var om Aftenen i Palladium og så Kongefilmen, der er blevet til i Anledning af Kongens forestående 70-års Fødselsdag.

Var oppe på Christiansborg at overrække fjerde Bind af ”Storkansleren”. Hans Majestæt gjorde et lidt mindre bedrøvet Indtryk end sidst, men Omgivelserne sagde, at Kongen var meget knuget, da bogstavelig hver Dag bragte nye Ubehageligheder, navnlig naturligvis fra tysk Side. 

Baron Renthe-Finck er igår rejst til Berlin, det er næppe nogen Lysttur, han skal sikkert forhandle med Hitler om Staunings Afsættelse og Indsættelsen af et Forretningsministerium.

Årsdagen for Tyskernes Besættelse forløb ganske roligt i går, Kongen blev på sin daglige Ridetur hyldet tavst, Mændene med Hattene i Hånden og de nejende Kvinder så ham med Hengivenhed og Kærlighed ind i Øjnene, og Kongen var synligt bevæget.

Var henne på Betty Nansen Teatret for at se Dronning Margareta for tredje Gang. Jeg sad ved Siden af Kongen, som jeg fik Lejlighed til at fortælle en hel Del godt om Karl Gustav.

Var ude hos Karl Gustav, der var til Prøve, så jeg talte med Lis, indtil han kom, Hans sad i sin Vogn nede i Haven. Morsomt at se, hvor Drengen gerne ville sige noget, men han nøjes med at udstøde Lyde, han kan kun krybe endnu, blot nu ikke Forældrene vil forkæle ham.

Pænt Brev fra Direktør Tuxen fra Jørgensens Bogtrykkeri, der trykker min Roskildensersang; han finder Sangen meget smuk og mener, den vil gribe de unge dybt. Havde travlt ude på Frydendalsvej med at ordne Biblioteket.

Arbejdede på Storkansleren og blev færdig med Afsnittet om Frederik Ahlefeldt og det gamle Systems Mænd. Pænt Brev fra Julius Wedell i Anledning af Karl Gustavs Anerkendelse; når Overhofmesterindens Mand skriver således, betyder det, at Kongefamilien billiger det foretagne Skridt; tant mieux.

På Tilbagevejen mødte jeg Houmark med hvem jeg gik en Tur. Houmark fortalte, at Hitler var meget fortørnet over, at Kongen havde klaget til ham over de ferierende Frikorpsmedlemmers Opførsel her i København.

Henrik fortalte mig, at Radioen melder, at Kongen i dag til morgen er kommet alvorligt til Skade ved at hans Hest løb løbsk med ham og kastede ham af ved Esplanaden; hvorfor vil den gamle Mand også ride på en vild og uregerlig Hest?

Kongen er indlagt på Diakonissestiftelsen; der er stor og almindelig Deltagelse.

Meget bevæget ved Læsningen af Professor Bøggild-Andersens Tale til Kronprinsen i Anledning af Studenterjubilæet; Kronprinsens Tale var meget taktløs samt [med] Hentydninger[ne] til den Tid, hvor han skal være Konge; det er på Trods af alle Regler indenfor det gode Selskab.

Kongens Sygdom har taget en meget alvorlig Vending, idet han har fået Lungebetændelse; måske var det en Lykke for Kongen at dø nu, for det er vist en sørgelig Skæbne, der forestår ham.

Meget smukt Brev fra Hass Christensen som Tak for Teaterlegatet. Kongen har fået det lidt bedre.

Får en Del Breve fra Læsere af ”Storkanslerens” femte Del, særlig anerkendende skriver en så fin Kender af Historie som Landsarkiver Knudsen; også Lektor Schaustrup har læst Bogen med megen Interesse.

Efter Massagen hvilede jeg, til jeg skulle spise Middag og derpå med Linje 15 til Folketeatret. Overalt på Gaderne så man Folk tilkendegive deres Glæde over, at Kongen havde genoptaget Regeringens Førelse. Så Giraudoux' Amfitryon 38 med Henrik Bentzon og Else Skouboe i Hovedrollerne.

Krigen synes foreløbig at være gået i stå. Kongen har det bedre, var oven i Købet i Det Kgl. Teater i går, mægtig hyldet af det overraskede og begejstrede Publikum.

En uhyggelig og urolig Nat: Ligesom jeg var ved at falde i Søvn, lød der et Skud, og jeg hørte Lyden af knuste Vinduesruder; jeg kunne selvfølgelig regne ud, at det var hos vores Genbo, hvor det tyske Militær har Kontorer.

Henrettelse af danske Statsborgere finder næsten daglig Sted, igår blev en Politibetjent skudt; rart at det går så godt med Kronprinsens Overtagelse af Faderens mangehånde Hverv.

Agnes bor i samme Hus, i den så komfortable Pension Langelinje, hvor hun har fået indrettet sig ganske som det var hendes Hjem; trods sine 86 År er Agnes fuld af Liv, fortællende munter.

Oppe på Kirkegården så jeg tilfældigvis mine Oldeforældre Schulins Grav ved Indgangen til Kirken; det interesserede mig at se, at Grandmamas Tysklærerinde ”gamle Jette de Voss” lå begravet i det schulinske Gravsted; Fader talte så tit om hende. Var inde i Kirken.

Der er blevet bygget en Elevator op til Kongelogen i Det Kgl. Teater, således at Kongen kan komme derop nu når Sæsonen begynder.

Det lader til, at de Allierede også vil kaste hele Balkanhalvøen i Gabet på Rusland. Finland vil vist hurtig blive forvandlet til en Bolsjevikrepublik således som Østersøstaterne. Dronningen af Hollands Bolig i London er ødelagt af en Robotbombe, og Wilhelmine er flygtet ud på Landet.

Oppe hos Prelman talte jeg med Kammerherre Konow, der fortalte, at Kongen under hele Kampen på Amalienborg havde siddet i Vinduet og set til.

Der som overalt var der stor Forfærdelse over, at Schalburgfolk have sprængt Ø.K.s Bygning i Luften. Østasiatisk Kompagni er meget alliancevenligt, men det er ikke derfor.

Det, jeg har sagt i alle de seks År Krigen varede, indtræffer nu, Russerne har allerede slået sig ned på Bornholm og i fuld Gang med at befæste, som de selvfølgelig aldrig giver slip på, den næste Etape blive København og Göteborg.

Morer mig over Avisernes Festlyrik i Anledning af Kongen af Norges Ankomst og snakker op og ned ad Stolperne om Broderkærlighed mellem de to Kongebrødre; jeg, der har set dem vokse op, ved bedre Besked, de hadede hinanden som Drenge, det er sikkert og vist.

Pænt langt Brev fra Karl Gustav, der har kreeret Hannibals Rolle i Kaj Munks Før Cannae på Kongens Fødselsdag i Odense. Nød rigtig det blå vatterede Sengetæppe i Nat.

Det har gjort mig ondt at erfare Prinsesse Thyras Død, hun var det Medlem af Kongefamilien, jeg satte mest Pris på, hun var den mest menneskelige af dem alle, talte til en, som om man var hendes Lige, aldrig de haut en bas; Moder holdt også så meget af hende.

Kongen og Dronningen er er komne hjem fra Sønderjyllandsturen, under hvilken Kongen har opbygget Befolkningen ved stadig at græde af Rørelse, hvilket gjorde megen Lykke!

Kongen er død i Nat. Jeg bevægede mig mod Christiansborg, hvor Frederik den niende skulle udråbes til Konge.

Karl Gustav var hos mig til sædvanlig Tid, han havde overværet den nye Konges første Møde med Befolkningen; Kongen havde gjort Indtryk af at være meget bevæget, men han havde behersket sig og talte med fuldkommen Ro.