Krig

For 25 År siden ved denne Tid stod de første Slag nede i Slesvig dengang to Stormagter overfaldt det lille Danmark, dengang Preussen hævnede de Prygl, den fik i 48.

Jeg holdt mig inde hele Eftermiddagen på Grund af Forkølelsen og læste med ublandet Nydelse Wilhelm Holstes (Frøken Holstes Faders) bog om Felttogene i første Krig, især Ulykken i Eckernförde Fjord med ”Christian den ottendes” Sprængning er levende beskrevet.

Vincens Leth kom om Morgenen for at følges med Hans og mig til Onkel Julius’ Begravelse. Vi kørte i Automobil til Rudkøbing, hvor Ekstraskibet, der skulle sejle Langelænderne over til Svendborg, havde Dampen oppe.

Telefonmeddelelse om at den store europæiske Krig står for Døren virkede trykkende og angstfyldende på os alle.

En rar Formiddag. Besørgede en Del Skriveri og begav mig per Cykel ind til Kerteminde, hvor Folk stod i Grupper foran Husene og på Gadehjørnerne og talte med Ængstelse om Krigen.

Alle hvem man taler med er glade over Belgiernes Sejr ved Liège og under Tyskerne den Ydmygelse at blive afbankede af det lille Folk.

Hele Mandskabet høstede i Mellemmarken, hver Gang jeg taler med Conradsen udgyder han sin Vrede mod Tyskerne. Polakpigerne have en af deres mange Helligdage i dag, jeg kunne høre [dem] hyle en af deres Salmer.

Var så henne hos Muuses, Fru Muus havde Bronkitis og så ret svag ud, Forretningen var nok stærkt berørt af Krigen.

Brev fra Hans Gradewitz i Hamburg, Brevet var meget alvorligt og bad mig ikke fæste Lid til ”die englischen Lügen” om at det var Tyskland, der havde fremkaldt Krigen, var det en Advarsel til mig som dansk, at jeg og mine ikke måtte tage Parti for Frankrig, Brevet var meget indtrængende.

Skrev til Gradewitz og søgte at gøre ham begribeligt, at alle her i Danmark, fra Kongen ned til Proletaren, kun ønskede et nemlig absolut Neutralitet. Skrev også til Albrecht Schmidt, talte i Telefonen med Federiet, hvor det går meget småt, takket være Krigen.

Så mig lidt om i Byen og talte med den gravitetiske Borgmester Andersen, der kom med den sunde Bemærkning, at privat og i Samtaler med Bekendte måtte man virkelig have Lov til at vise Sympatier for Franskmændene.

Da jeg kom Hjem kastede jeg mig over Aviserne, der melder om Franskmændenes Tilbagetog og Russernes over Forventning hurtige Indrykning i Preussen. Franskmændene og Englænderne have dog ved Belgiens Hjælp opnået at hale Tiden ud, så Russerne have haft frie hænder til at gå løs på Preussen.

Fik et dybt bedrøvet Brev fra Fru Tobiesen, der i sin dybe Medfølelse for Frankrig, har hængt det smukke Billede af den franske Soldat, der står på Forpost nede i Afrika og med Længsel i Blikket følger Trækfuglens Flugt mod Frankrig.

Kørte i Kalechen til Odense, hvor jeg som sædvanlig stod ud på Gråbrødretorv og gik hen at blive klippet hos Beyer, med hvem jeg som sædvanlig passiarede om Krigen.

I Vejle spiste jeg Frokost på Hotel Royal og gik så hen at se på de Huse, i hvis Mure, der endnu sidder Kugler fra 1864.

Efter Frokost var jeg med Moder oppe på Amalienborg, hvor Stemningen var om muligt endnu mere antitysk end ude i Byen, hos Kongen er det mest udpræget, Dronningen går bedrøvet rundt, er så dansk som nogen, men hun har jo sine nærmeste Slægtninge med i Krigen.

Til en hyggelig og rar og stemningsfuld Frokost hos Albrecht Schmidt. Sønnen Kai var blevet syg af Fåresyge i Oktober ferien og kunne nu ikke foreløbig vende tilbage til Latinskolen i Hillerød, det er en sød Dreng. Vi talte meget om Krigen, der ganske fyldte min Værts Sind.

Frøken Fanny fortalte at mange af de tyske Officerer og Soldater var blevne sindssyge som Følge af de navnløse Rædsler.

Houmark fortalte, at han gennem sine tyske Forbindelser havde bragt i Erfaring, at Kejser Wilhelms Sygdom ikke var Lungebetændelse men rent ud Sindssyge. Den sårede med Masken havde Kejseren kort før han blev syg besøgt på Lazarettet.

Var i mit sorteste Humør under Gudstjenesten og endnu værre blev det under en Familiespadseretur inden Frokosten.

Stor Middag bagefter, de fra Nedergaard og Egelykke var der, jeg førte Komtesse Lerche til Bords.

Man meddelte mig, at ved Mobilisering ville kun de 18 Årgange blive indkaldte, og jeg gamle Liv hører nu til 20ende.

Skrev et langt Brev til Moder. Gik så en Tur i Mørkningen, det kan jeg godt lide, så på Skovningen, mødte Sognerådsformanden og hans Broder ude ved Jomfrubøgen, gik hjem ad Klinten og var dødtræt, det hjalp, da jeg havde hvilet lidt inden Middag.

Besørgede en Del Skriveri og gik så en ganske kort Rundgang i Bedriften. Brev fra Wittrup, at man i Italien bestemt venter Landets Deltagelse i Krigen mod Østrig i Marts, han gruer for det da han samtidig venter en Revolution over hele Halvøen.

I dag er det Kejserens Fødselsdag! For et Par År siden var jeg på denne Dag i Frankfurt og så fra mit Vindue på Hotel Imperial på Parader på Operapladsen. Hvor mange mon der endnu er sluppet uskadt af Kampen af alle de fremtidige Officerer fra den Dag?

Fra Korsør til Slagelse kørte jeg med Kai Lerche, der med Gru talte om vor mulige Indblanding i Krigen nu efter Preussens desperate Udæskning af alle søfarende neutrale Nationer.

Folk i Odense vare ængstelige for hvad der ville hænde os den ominøse 18. Februar, når den preussiske Trussel skal sættes i Værk, nogle mene at Preusserne ville lægge Beslag på vor Udførsel og samtidig fylde vore Sunde og Bælter med Undervandsbåde.

Spiste sammen med Forældrene henne hos Williams.

Var henne at købe Champagne hos Stausholm i Bredgade, mærkeligt at Champagnen trods Krigen ikke er blevet dyrere, men Tyskerne gav dem god Tid inden deres Nederlag ved Marne og troede de havde Måneder for dem til at plyndre Vin.

Heine og Jacobsen tog afsted halv elleve, da Vejret var yndigt, benyttedes den nedslagne Landauer. Begge var meget glade ved deres Besøg. Vi andre gik en Tur i Skovene, mest samtalende om Krigen.

Da jeg åbnede Posttasken forefandt jeg et Brev fra Tom, der skildrer Forholdene i Hamburg som meget lidt prægede af Krigen, Teatrene melde hver Aften udsolgt Hus, og Levnedsmidlerne er ikke blevne dyrere.

En aldeles fortrinlig Artikel om Krigen af N.P. Jensen, det bedste og klareste, jeg endnu har læst om det Emne. Det munder ud i det jeg helst af alt ønsker: At Krigen lakker mod Enden, idet General Joffres store Fremstød, der skal bringe de Allierede Sejren, nærmer sig.

Blev barberet henne hos Beyer.

Spiste den gode Middag på Hotel Dagmar og sad roligt hele Aftenen og læste i ”J’accuse” von einem Deutscher og i Starches Philisophie. Sad med Frakke på og Tæppe over Benene, overalt i København fryser man, der er ingen Kul, og Kakkelovnene ikke indrettede på Brænde og Tørv.

Preben havde spist hos Enkekejserinden i går, og hun havde sagt: ”Jeg tog ikke imod Kongen af Italien forleden, jeg ville ikke have noget at gøre med den Mand, der har trykket min Søns Mordere i Hånden.” Deraf fremgår det at Kejserinden ikke tror, at Sønnen er i Live.

Tænkte en Del over Stykket i går og finder mere og mere, at der er noget råt i denne gøren Løje med den frygteligste af alle Krige, hvis Afslutning kun ligger 12 år tilbage i Tiden.

Alle Bladene er enige om at rose Karl Gustav for hans Udførelse af Hovedrollen i Melodien der blev væk. Mærkværdigt som Militærvæsenet stille sig velvilligt overfor Karl Gustav, han må være meget afholdt af sine Foresatte.

Pænt Brev fra Karl Gustav, der er ustandseligt optaget af Soldatertjeneste om Dagen og Teatertjeneste om Aftenen.

Lykkeligvis er Madrid snart ved at falde for Oprørernes Skarer, så kan der da endelig blive Ro i det ulykkelige Spanien.

Mon nogensinde i Verden en Kvinde er blevet så meget omtalt som Mrs. Simpson?

Skrev efter Anmodning af Direktør Thorvald Larsen et Indlæg til Berlingske Tidende for at råde Bod på den sønderlemmende Kritik af Folketeatrets nuværende Forestilling.

Gik en Tur på Langelinie og slikkede rigtig Solskin, mødte Kai derude, han havde nylig talt med Kommandør Evers, der havde sagt til ham, at der fra Forsvarsministeriets Side var givet udtrykkelige Ordrer til at yde Modstand, ifald Tyskland angreb os.

Sendte Karl Gustav de Papirer, jeg skal underskrive i Egenskab af Forlover ved hans Bryllup, men jeg lovede intet om at give ham flere Penge, han må vænne sig til at komme ud af med det, jeg giver ham hvert Kvartal.

Yderst interessant Brev fra Preben fra London, han havde spist hos Chamberlain, der talte roligt og trygt om Situationen, mente ikke, der var nogen øjeblikkelig Fare for Krig, idet Hitler var klar over, at det var Englands og Frankrigs Alvor med Danzig.

Tyskland synes noget at have forregnet sig med Hensyn til Virkningen af den nye Konstellation Rusland-Tyskland; England og Frankrig fastholder stadig, at ville støtte Polen i Tilfælde af Krig. De tyske Hære er på Vej mod den polske Grænse.

Det første jeg fik at vide om Morgenen, var det forfærdelige, at Tyskerne er rykkede ind i Polen, og Krigen i fuld Gang; det er kun 21 År siden den sidste Krig hørte op, og atter skal Europa drukne i Blod.

Graae mente, England og Frankrig snart blev nødt til at indlede Fredsforhandlinger, de kan ikke klare sig mod de mægtige Stater Tyskland og Rusland; nu vil Rusland til at opsluge det ulykkelige Finland og strækker allerede sine Fangarme ud mod Sverige.

Var hele Formiddagen oppe på Det Kongelige Bibliotek, der har man det bedst i disse sørgelige og uhyggelige Tider.

Det forlyder nu, at da Frankrigs og Englands Sendebud i Moskva forhandlede om en Alliance med Rusland, stillede Stalin og Molotov Krav om frie Hænder overfor Finland og Østersøstaterne, det blev afslået; men så kom Ribbentrop og han gik på Hitlers vegne med på den værste.

Alle er, som rimeligt er, opfyldte af Medlidenhed med det ulykkelige Finland, medens ingen ynkes over Russerne, der vist døjer mere endnu end Finnerne, slet udrustede, klædte og ernærede som de er.

Karl Gustav havde talt med en Dame, der var rejst gennem Warnemünde; der havde hun set under en Presenning, det var Ligene af Mennesker, der havde gjort Oprør, nu skulle de ekspederes ud af Verden.

Var til Eftermiddagsforestilling på Det Kongelige Teater, hvor de opførte Kjeld Abells Anna Sophie Hedvig, som interesserede mig, selvom min tiltagende Tunghørhed generede mig.

Aviserne meldte om, hvorledes Finnerne stadig mørbanke Russerne, der er glade over, de bliver tagne til fange og skildrer de forfærdelige Tilstande i deres Hjem.

Smukt at læse om de Skarer af begejstrede unge Mænd, der fra overalt i Europa strømmer til de finske Faner for at beskytte det heltemodige Finland mod russisk Despoti; Prins Valdemars Svigersøn, Prins René af Parma, er på Vej derop, han kom til København i går på Vej til Finland.

Så kom Hans, der var meget opfyldt af Verdensbegivenhederne, han mente, at Hore Belishas og Ribbentrops Træden i Baggrunden betød Udsigt til en Fredskongres, for de to var de ivrigste efter at der skulle blive virkelig Krig mellem Tyskland og England, og ikke det nuværende Spilfægteri.

Pænt Brev fra Thyra, der fortæller, at Svogeren Knud Juel nu også er draget mod Nord for at indtræde som Frivillig i den finske Hær; det er den anden af mine Slægtninge, der er ilet Finnerne til Hjælp; den anden er min Grandnevø, Erhard Frijs; Agnes Sønnesøn.

Jeg begynder at håbe på, at en Revolution i Rusland skal bringe en Afslutning på Krigen; det ulmer overalt i det store Rige, og Banditten Stalin er blevet urolig.

Direktør Harbo kom og meddelte mig, at når jeg skulle have mit ugentlige varme Bad, ville der blive bragt kogt Vand op til mig med Elevatoren, de andre Dage tager jeg helt koldt Bad.

Pænt overalt at møde Medfølelse med Finland; i dag sagde Fru Thomsen til mig, at hun troede den strenge Kulde var sendt os af Gud, for at vi skulle tænke på, hvor ondt Finnerne havde det.

Om Aftenen havde jeg en Del Skriveri i Anledning af de finske Børns Anbringelse, der skal 100.000 her til Danmark. Lad os håbe at Systemet i Rusland er så råddent og Landet så overmodent til Revolution, at der ikke bliver noget af Finlands Erobring.

Talte med en Mand, der kom lige fra Berlin, de, der ikke har Rationeringskort, kan ikke få andet end Kartofler og Kartoffelvand.

Her er både engelske og tyske Gæster på Terminus, og begge Hold udtaler sig meget åbenhjertigt til både Portier og Inspektør; ingen af Parterne tror på snarlig Fred, både Hitler og Chamberlain vil hænge til det yderste, foreløbig går eller sjokker Frankrig efter England.

Meget uhyggelig ved de krigsførende Magters stadige Opmærksomhed på Skandinavien. Hans og Thyra Juel besøgte mig, efter at jeg hele Formiddagen havde arbejdet på Storkansleren.

Da jeg ringede imorges fra Sengen, kom Henrik meget alarmeret ind og meddelte mig, at Tyskerne havde besat Danmark, og at man så tysk Militær på Gaderne.

Besøgte Starck, der var glad over den lille usle Rolle, han havde i Hendes gamle Nåde, han vil som alle Skuespillerne gerne arbejde.

Middag Kl. 5 og derefter henne i Studenterforeningen at høre Stauning om Situationen her hjemme og ude i Verden.

Henrik meddelte mig, synlig betaget, at Tyskland havde erklæret Rusland Krig. Hvilken Situation. Skændsel for England, der for to År siden erklærede Tyskland Krig for at beskytte Polakkerne; nu beskytter Tyskland og Englands Protegé, Finland.

Skrev et langt Brev til Fru Betty Nansen for at udtrykke min Beundring for Udførelsen af Planken ud.

Kom et langt Stykke frem i Storkansleren, nød rigtig det Arbejde, ligesom de andre Dage. Medens jeg hvilede efter Spadsereturen, kom Karl Gustav for på Fru Betty Nansens Vegne, at takke for min Hjælp til Teatrets Drift.

Den engelske Radio taler i et truende Sprog til Danmark og vil have, at vi Danske skulle tilkendegive vores Uvilje mod Tyskland og tage åbent Parti for England. Hvorledes skulle vi dog bære os ad dermed, vi er erobrede af Tyskland, og kæmper vi, risikerer vi, at det går os som Norge.

Overlæge Borberg kom og så til mig, og jeg klagede min Nød til ham over Tvangstankerne. Det er en Sygdomsform, som er almindelig mellem hans Patienter; han gav mig nogle Piller, som skulle oplive og derved dulme Tvangstankerne.

Fru Reinhold-Jacobsen er godt underrettet, hendes Mand benyttes som en Slags Agent i Berlin, hvor han får alt muligt at vide.

Werner fortalte, at der forleden var kommet et lang Tog af tyske Ruteautomobiler, der rummede både tyske Teaterselskaber og Skøger til de tyske Bordeller i de større Byer, så ligt takserer altså Skuespillere og Skuespillerinder under Hitlers Styre.

Arbejdede på Storkansleren. Var henne at få den sædvanlige Indsprøjtning hos Rydgaard. Kl. 4 kom Karl Gustav hen til mig og blev lige til Middag; han var blevet brun i en forbavsende Grad og atter meget slank.

Der var stor Opstandelse på Rådhuspladsen i Anledning af, at de mange, der har fået Ferie inden for det frivillige danske Korps i Rusland og som kommer hjem i dag.

Kiggede ind i Studenterforeningen; Studenterne bringer nok Ulykker over os med deres Spektakler, den Slags Patriotisme er af det onde; og hvad vil de unge Fyre opnå? Blot at den tyske Myndighed bliver endnu mere irriteret på dem.

På Tilbagevejen sad Sporvognen, som jeg var med, fast i Trængslen på Rådhustorvet, hvor der var Slagsmål mellem Kommunister og Medlemmer af Frikorpset Danmark.

På Tilbagevejen mødte jeg Houmark med hvem jeg gik en Tur. Houmark fortalte, at Hitler var meget fortørnet over, at Kongen havde klaget til ham over de ferierende Frikorpsmedlemmers Opførsel her i København.

Begivenhederne udvikler sig med rivende Hastighed, den nye tyske Befuldmægtigede, von Hanneken, er kommert hertil og vil optræde med hård Hånd; blot nu ikk som Norge, Galgene vil rejse sig rundt omkring i Landet, en hel Del nyt Politi er allerede ankommet.

Det gik heldigvis helt roligt ved Frikorpsets Afrejse i dag, General Görtz var mærkeligt nok tilstede ved Paraden i Kasernegården; nu bliver her forhåbentlig Ro i Byen.

Får en Del Breve fra Læsere af ”Storkanslerens” femte Del, særlig anerkendende skriver en så fin Kender af Historie som Landsarkiver Knudsen; også Lektor Schaustrup har læst Bogen med megen Interesse.

Så mange Arbejdsløse er vandrede til Tyskland, at Kommunen har svært ved at få Snemasserne kørte væk, og Barbererne kan ikke få Svende. Meget smukt Takkebrev fra Professor Søe i Anledning af et Rådyr fra Tranekær.

Karl Gustav har ladet sig engagere til Frederiksberg Teater; så har Direktør Melsing da endelig fået sit brændende Ønske opfyldt, jeg afbryder så Forhandlingerne med Riddersalen efter min Søns mindre hensynsfulde Optræden.

Skrev en Mængde Breve. Meget optaget af Begivenhederne i Frankrig, det ulykkelige Frankrig.

Der var fransk Brev fra Anna Sophie oppe fra Norge; hun skrev, at Quisling havde, efter den tyske Regerings Bud, sendt de norske Jøder til Polen; intet Under at Jøderne her i Landet med bange Anelser ser hen til den Dag, hvor Nazisterne tager Styret her.

Meget pinligt berørt af Tyskernes Nederlag ved Stalingrad. I Tyskland lægges der slet ikke Skjul på Nederlaget, der åbent omtales som en national Ulykke, samtidig med at man hævder, at Heltene fra Stalingrad have reddet Tyskland og Europas Fastland.

Sendte Emil Bønnelyckes Drama tilbage til Direktør Melsing; lagde ikke Fingrene imellem i min Kritik af dette Stykke. De ikkekrigsførende Magter tror åbenbart ikke mere på, at Tyskland skal sejre, for både Tyrkiet, Spanien og Portugal er begyndt at forhandle med England.

Læser med Skræk [med Skræk] den Tale, som Goebbels har holdt, Goebbels udtaler med rene Ord, at der er Fare for, at Bolsjevikkerne snart vil oversvømme Europa og tilintetgøre Civilisationen. Gud give Tyskerne Sejren.

Der er komme Appelsiner fra Spanien, det er et År siden, der har været Appelsiner i København.

Opgav at tage til Lørdagsforedraget i Studenterforeningen, da der Aften efter Aften er Luftalarm, og jeg ikke vil risikere at måtte gå i et offentligt Beskyttelsesrum. Det bliver siden Bombardementet taget meget strengere, og Gaderne er nu øjeblikkelig tomme; så snart Sirenerne lyder.

90 Procent af Danmarks Vælgere have stemt ved Valget; det er den største Vælgerdeltagelse, siden vi fik Grundloven i 49; det er en vældig Tilkendegivelse for Samarbejdet mellem Partierne, og Nazismen har man så godt som ikke mærket noget til.

Hellan Kolbye besøgte mig lige inden han skulle tilbage til Odense; fra mig skulle han hen at spise Frokost hos Svend Fridbergs Forældre og derefter være ene med den Elskede, lige til han skulle afsted på den i vor Tid så ubehagelige og besværlige Rejse til Odense.

Havde en rar Eftermiddag henne i Kinopalæet, hvor jeg for anden Gang så Hans Onsdagsveninde. Karl Gustav så så godt ud; det upålidelige, der er i hans Karakter, har han ikke vanskeligt ved at gengive i Rollen her; lo hjerteligt over Peter Malberg som Baldur Svanemose.

Krigen synes foreløbig at være gået i stå. Kongen har det bedre, var oven i Købet i Det Kgl. Teater i går, mægtig hyldet af det overraskede og begejstrede Publikum.

Kehler bemærkede meget rigtigt, at Karl Gustav havde det som Blommen i et Æg.

Nød rigtig Haven og dens Blomster. De allierede trænge stærkt frem på Sicilien; Russerne er sikkert meget opbragte over, at dets Allierede ikke opfylde Stalins inderlige Ønske om, at de må angribe Balkanhalvøen.

Vågnede ved Lyden af et voldsomt Brag; senere på Dagen fik jeg at vide, at det var en engelsk Faldskærmsjæger, der havde kastet en Bombe ind i Dr. Perses Klinik, der var blevet overtaget af Tyskerne og anvendt til at danne Rum for Fabrikeringen af et eller andet.

Mussolini er kastet til Side af sit eget Parti. Arbejdede længe på Storkansleren.

Fascismen er ophævet i Italien; også i Spanien murrer det, og den monarkiske Tanke får Vind i Sejlene, ligesom i Italien.

Der er nu erklæret Undtagelsestilstand, ingen må gå ud efter Solnedgang, Teatre, Biografer, Restaurationer lukker om Aftenen (men der må gives Eftermiddagsforestillinger). Det danske Politi er afsat, det tyske Militær overtager Opretholdelsen af Ordenen, Telefon, Telegraf, Postvæsen er afbrudt.

Kaj Munk er blevet myrdet, temmelig sikkert af Medlemmer af Schalburgkorpset; en kendt Borger i Slagelse er også blevet myrdet; der er Forfærdelse hele Landet over; alle forstår, at Kaj Munk skulle dræbes, fordi han så ofte havde tilkendegivet sin Uvilje mod Tyskerne.

Atter alvorlige Begivenheder, det er fremkaldt af en ny Strid mellem det danske Politi og den tyske Værnemagt, der utvivlsomt med rette, beskylder Politiet for roligt at se til, når der er Optøjer og Overfald, hvilket nu hører næsten til Dagens Orden.

Natten var rolig; hvor er det behageligt ikke længere at have Gestapo og SS.erne som Genboer. Georg Jørgensen kom af sig selv hen at barbere mig, da alt er lukket.

Om Formiddagen gik en engelsk Flyvereskadre ganske lavt hen over mit Hus, så lavt, at man tydeligt kunne læse Royal Air.

Englænderne er gået over den danske Grænse og har nået Åbenrå uden Kampe, nu marcherer de mod Fredericia og er vel snart i København, der forhåbentlig må blive erklæret for en åben By ligesom Hamburg.

Bartholdy besøgte mig; han var meget knuget om Ruslands skændige Behandling af Finland, der er tvunget til at idømme de Statsmænd, der, på hele det finske Folks Vegne, erklærede Rusland den anden finsk-russiske Krig, medens ingen tænker på at straffe Rusland for Krigserklæringen 1939.

Så Kongen og Dronningen køre forbi hen til Korset ved Runddelen, i Aften skal der være Asfaltbal omkring Korset, en mindre passende Sammenblanding.

Vågnede, da Atombomben eksploderede, men mærkede ikke noget. Atombomben er en god Kakkelovn, der, hvor den eksploderer, stiger Termometret til 68 Millioner Graders Varme; det bliver en forfærdelig Krig, den som formodentlig snart kommer.

Karl Gustav fortalte om Episoden på Det Kongelige Teater, hvor Ebbe Rode har overfaldet Frantz Andersen, der havde udtalt sig meget stærkt om Seligmannes ondskabsfulde og uretfærdige Anmeldelse af Opførelsen af Don Juan.

Glæder mig meget til Erlings Besøg imorgen. Fru Andersen besøgte mig, hun var meget urolig for Svigersønnen, der endnu stadig er i russisk Krigsfangenskab, medens Datteren har måttet flytte ned til Eckernförde, for at varetage Munches store Fiskeimportforretning.

I Frederiksberg Have sad en gammel Jødekone fast i Æltet i sin Rullevogn og havde ikke Kræfter til at arbejde sig op på Asfaltgangen.