Teater

Ih, hvor har jeg haft travlt med Komedien, foruden to Prøver har jeg måttet rende fra Herodes til Pilatus hele Dagen i den Anledning.

Jeg var noget uoplagt i Dag ovenpå Komedien og var noget forvirret under Overhøringen, klarede mig ellers godt, særlig i Tysk. Efter Bordet kom Treschowerne og Tolstrup og hentede mig til en Spadseretur. Sehested og Madsen sluttede sig til. Senere gik jeg med Løjtnant Poulsen.

Aldrig havde jeg troet, at jeg skulle blive Genstand for sådanne Ovationer for mit Komediespil.

Efter Bordet sad vi inde i Dagligstuen indtil vi skulle køre til Teatret. Der gik Gounods Opera Romeo og Julie, der var ganske godt besat, ikke mange Bekendtere: Tante Polly og Frederik, Fru Grøn med Datter og Greve og Grevinde Raben.

Preben og jeg var i Casino og betalte Billetterne selv. Der gik Erik Bøghs gamle bekendte Eventyrkomedie Kaliffen på Eventyr. For mange År siden som ganske lille så jeg det, Tiderne skifte, nu er man selv og Folk i det hele taget mere forvænt.

Tante Line bor hos os i denne Tid, hun er så rar, det er så yndigt når hun er her i Besøg, hun bliver her som sædvanligt en Måned. Graas kommer i Følge Indbydelsen til Middag, men Moder og Tante Line kunne naturligvis ikke gå med i Teatret, Preben og jeg var der derfor alene med Graaes.

Roskilde Klub (en Klub, som de nettere Familier i Byen have) holder Maskerade Søndag 17. Marts. Bare den bliver til noget, thi Latinskolens 5. og 6. Klasse have Adgang til Klubbens Baller og lignende Fester.

Det er nu igen begyndt at gå godt i Græsk. Mathiesen har givet os fri både for Fransk og Stil til den første Dag efter Fastelavnsfesten.

Vi begyndte med romersk Bad og kom hjem med god Appetit til Teen. Efter Frokost gjorde vi Visit hos Bedstefader, med hvilke to + Frederik vi gik en lille Tur, derpå var vi alle uden Bedstefader henne at se Kæmpen i National, på Hjemturen var vi inde hos Konditoren på Amagertorv.

Min Maskeradedragt bliver elegant, jeg har fået Brev fra Børresen om, at han har været i Dagmarteatrets Garderobe for at se Originalen, efter hvilken han nøjagtigt vil sy den: Blå Silkefrakke, hvid Silkevest og ditto blå Benklæder.
 

Jeg glædede mig hele Dagen til Dronning Margareta. Vi gik til Enden af Langelinie, på Hjemturen mødte vi Grev Moltke-Huitfeldt med Allan. Gennem mange Smågader gik vi til Sølvgade for at besøge Tante Sophie.

Heise fortalte en Mængde interessante Ting i Historietimen, efter dens Slutning måtte jeg på Ove Krarups Bøn diktere ham Slægtskabsforholdene hos Bourbonerne, Orleánerne og Bonaparterne, Genealogi det er nu min stærke Side. Hvem mon det bliver, der får Magten i Frankrig?

Lidt efter spadserede vi tre unge med hinanden under Armen ned ad Bredgade til Det Kongelige Teater. Figaros Bryllup gik med al ønskelig Aplomb, særlig synes jeg om Fru Keller som Grevinden, Fru Lütken derimod og Lange skuffede mig lidt.

Fra Manuduktøren, hvor jeg ikke kunne et levende Ord, gik vi til Niels Juelsgade, hvor vi traf Onkel Preben og Sigismunda Schulin. Så kørte vi med Moder, Hans og Frøken Blumer hen til Nørre Farimagsgade for at de alle kunne hilse på Graaes.

Efter Middag styrtede vi over Hals og Hoved til Aladdin og kom fem Minutter for tidligt. Stykket varer fra syv til tre Kvarter på Tolv, har 22 (toogtyve) Tableauer og Forspil af Orkestret er strøget for at det ikke skal vare endnu længere.

Om Aftenen gik jeg i Dagmarteatret og så Esmanns Før Brylluppet og Geijerstams Amor og Psyke. Det var en meget fornøjelig Aften. I Mellemakten traf jeg en af de Forstelever, der var på Tranekær i den Sommerferie da jeg var bleven Student, det var ham, der hed Holm.

Efter Middag læste jeg og snakkede med de kære rare Graaes og kørte så i Droske hen til Casino for at tage Billet til Kameliadamen. Jeg gik hen til Christian Rantzau for at få ham med. Han var der ikke, så jeg måtte sidde et Kvarters Tid og underholde mig med Monsieur Roux.

I Dag har jeg fordrevet Dagen under en fortsat lys og lykkelig Stemning. Selv Besøget hos Fader i Morges var jeg tilfreds med, jeg gik for Resten tidligt derfra for at spille Tennis med Gohr.

Jeg har oplevet noget, der er meget glædeligt i Dag, noget der måske vil have stor Betydning for min Fremtid, nu skulle I høre – ja det varer for Resten lidt endnu. Dagen begyndte hos Grev Reventlow, hvorfra jeg gik til den romerske Badeanstalt og tog Bad, derfra hjem.

Efter Middag havde jeg min sædvanlige Undervisningstime i L’Hombre af Graaes og gik derefter hen i Dagmarteatret og så Et Sølvbryllup.

Efter at have fuldendt Engelsktimen hos Fugl gik jeg hen for at tage Billetter til Miss Helyett på Casino til Preben (mærkelig Distraktion) Haffner og mig. I Strandstræde så jeg Prinsesse marie spadsere med en lille Dreng ved hver Hånd, de er så søde hendes Børn.

Vi gik bagefter i Det Kongelige Teater og så Drachmanns Ved Bosporus (Tyrkisk Rokoko bearbejdet for Scenen) samt det uopslidelige Aprilsnarrene. Man nyder bedre de af Erotik glødende Vers ved at læse dem.

Jeg gik hjem til Nørre Farimagsgade og klædte mig om for at spise med Forældrene. Vi fire vare til Førsteopførelsen af Operaen Heksen.

Jeg glædede mig enormt til Kameliadamen og nød det i høj Grad, mere end sidst. Fru Sechers ”Kameliadame” kan ikke overtræffes af nogen dansk Kunstnerinde. Man føler sig overbevist om at hun er således som Marguerite var i 1845 i Alexandre Dumas Hjerne.

Søgte W. Leth i hans nye Lejlighed i Nørre Voldgade, jeg opdagede at Jacques Wiehe bor i Huset ved Siden af. Hvor jeg dog gerne vilde gøre hans og hans Broders Bekendtskab, men det skal nok ske i Løbet af denne Vinter, jeg plejer gerne i god Tid sagt, at opnå det som jeg har sat mig for.

Vi havde Besøg af Gohr fra 11-12. Efter Frokost satte jeg mig til at læse, min Tingsret, men blev afbrudt af Besøg. Først kom Vincens Leth, der havde en Pose med nyt, så kom Constantin, der blev forbavset ved at træffe sin Broder og endelig Frederik.

Efter Middagen og Cigarer, hvilken sidste blev nydt i Prebens Værelse, hvor Graaes også sad, klædte vi os om til Teatret. Vi skulle først hente Waldemar, talte med Wilhelm deroppe, kørte med Waldemar i Sporvognen til Kronprinsessegade og hentede Lercherne.

Vi spiste til Middag hos Forældrene, der begge vare meget fornøjede med Aftenen i Går. Moder fortalte mig at hun netop i Går for 23 År siden havde været til en lignende Lørdagsdans hos mine afdøde Bedsteforældre og at hun på den Aften var bleven forlovet med Fader.

Kom ikke til Manuduktionen i Morges, heller ikke til engelsk. Jeg læste hele Eftermiddagen i "Felttogene 48-49-50” og ikke mine Lektioner. Efter Middag havde vi et længere Besøg af Reumert.

Preben og jeg spiste Middag alene med Moder, da Fader var til Herreselskab hos Frijs. Umiddelbart efter Bordet toge vi Afsked og gik hen til Casino. Constantin og Waldemar sad allerede i Logen.

Direktør Abrahams var hos Forældrene i Niels Juelsgade til Middag og som altid underholdenende.

Vi var i Casino og så Edward Brandes ret underholdende, men skabelonmæssige og overdrevne Drama Et Brud. Bagefter gik Mikadoen. Vi sad ved Siden af Professor Ipsen, med hvem vi talte i Mellemakterne, i den lange Pause talte jeg med Kandidat Höhling.

Var om Aftenen i Casino og så Dronning Crinoline. Sad ved Siden af Overhofceremonimester Oxholm og Frue. Fru Oxholm bemærkede særdeles træffende om de i Stykket optrædende Damer: ”De ville forekomme mindre uanstændige såfremt de slet ingen Klæder havde på”.

Preben og jeg spiste så en hyggelig Middag sammen i Dagmarhotellet og vare i Dagmartheatret til Den indbildte Syge og morede os i Særdeleshed over Sophus Schandorph der sad på første Række og formelig jublede over de i Stykket forekommende Platituder.

Så på Dagmarteatret et stærkt folkekomedieagtigt Drama Proletarer, af den ungarske Forfatter Csiky. Det var dårligt indstuderet, i Huj og Hast og slet sammenspillet, det er første Gang, jeg under Professor Riis-Knudsens Direktorat har set en helt ud tarvelig Forestilling.

Ese Quaade har nu også fået samlet en Loge til Dagmarteatret i Vinter, nu have vi da skaffet Professoren i Jernbanegaden to Loger med crème de la crème af Københavns Adel til hans Teater, han gnider sine hænder, det er noget for ham.

Folk er meget forbavsede over at Løjtnant Dons har udfordret Robert Henriques i Anledning af dennes Omtale i ”Dannebrog” af Løjtnantens Søster, Sangerinden.

Vi havde det meget hyggeligt og var bagefter henne på Casino at se En Bortførelse ved Det kongelige Teater. Bortføreren er den bekendte Admiral, Grev Danneskiold og hans Ven er Grev Ahlefeldt-Laurvig.

Var så på det kongelige Teater, hvor jeg så Den kære Familie. Det er virkelig en overmåde vittig og morsom Samfundssatire og hvilket ypperligt Spil.

Efter Middag var jeg henne på Casino at se det uhyggelige og triste, men meget interessante tyske Stykke Sodomas Undergang: En ung Mand af fattige Forældre er blevet Kunstner og er med et Slag blevet berømt ved sit Maleri ”Sodomas Undergang”.

Spiste med Preben hos Moder og var til en ny Fiasko på det kgl. Teater; det var Premieren af Gunnar Heibergs Kunstnere, noget elendigt Makværk, der blev hysset til døde af Publikum.

Om Aftenen gik jeg ud i Folketeatret og så Lykke-Pers Rejse, en Eventyrkomedie af Strindberg, rigtig pæn, sat udmærket i Scene og spillet godt, særlig for den unge Birchs Vedkommende. Han havde Hovedrollen.

Preben og jeg gik med Sophus hen i Dagmarteatret at se det nye svenske Stykke Fætter Georg. Det indeholder en hel Del lattervækkende Scener og det blev spillet godt af Dagmarteatrets flinke Skuespillere. Neumann vakte i en stærkt karikaturagtig Rolle ustandselig Moro.

Med Moder var Preben og jeg henne at se Førsteopførelsen af Macbeth. Nu da Det Kongelige Teater aldrig spiller andet end Tragedier bliver der da endelig Anvendelse for Fru Nyrup, der som Lady Macbeth ret af Hjertens Lyst slog sig løs.

Preben og jeg var i Dagmarteatret med Sophus Scavenius og så Gjellerups nye Skuespil, En Million. Det er pyramidalsk kedeligt og Handlingen fjollet: En Millionær elsker en ung Fyrstinde men frygter for at hun kun tragter efter hans Penge uden at føle Kærlighed til ham.

Jeg så på Det Kongelige Teater Holbergs Don Ranudo. Det er det mindst morsomme af Holbergs Stykker, egentlig en Tragikomedie, og det har ikke været opført siden 1826.

Vi spiste hos Moder og straks efter Bordet begyndte vore spillende med Hans Beck i Spidsen at komme. Han var henrykt over Avisernes og Publikums gunstige Dom over Udførelsen af Blomsterfesten i Genzano.

Jeg var hjemme hos Graaes til Middag og gik hen på Folketeatret, hvor jeg så Bauditz’ Roman Krøniken fra Garnisonsbyen i dramatiseret Skikkelse. Jeg havde megen Fornøjelse af at se Stykket. Det foregår 1863-64 og det er som slog den én et Pust i Møde fra hin Tid.

Derfra gik jeg i Dagmarteatret, hvor jeg kom til anden Akt af Fætter Georg. Ved Siden af mig sad Charlotte Holm, som jeg havde set sidst for 4 År siden, den Sommer jeg var bleven Student.

Borgmester Chemnitz i Haderslev er bleven afskediget som følge af hans brutale Adfærd overfor de danske Skuespillere. Der kan man dog se at det var ganske godt vi for en Gangs Skyld satte os på Bagbenene, ellers var den Sag helt dødt hen.

Et Sidestykke til Fader så jeg i Aften på Dagmarteatret i Edgar Høyers nye Stykke Etatsrådens Stiftelse. Departementschef Andersen forfølger ligesom han med blindt Had alle de nye Bevægelser i Tiden, kun det, som havde Kurs i hans Ungdom duer til noget.

Jeg var for anden Gang henne at se Etatsrådens Stiftelse på Dagmarteatret. Stykkets vittige Dialog og på sine Steder ret rammende Satire morede mig atter.

Til Middag kom Haffner der ville på Komedie med os andre. Marer kom lidt efter at vi havde spist. Han ville også hen i Folketeatret og se En fattig ung Mands Eventyr, han fulgte så med os. Særlig Fru Rosenberg lagde megen Poesi ind i sin Rolle.

Med Godske-Nielsenerne var jeg en Tur ude at vandre på Landet og spiste Middag hos Moder. Med Moder og Frøken Bluhme havde jeg en ivrig Diskussion om det evindelige Ægteskab. Så var vi alle henne i Dagmarteatret for at se Oehlenschlägers Tordenskjold.

Om Aftenen var jeg med Preben henne at se Etatsrådens Stiftelse. Man kan ikke nægte, at det jo er med meget Humør og Vid at Overretssagfører Edgar Høyer i dette Stykke revser den gamle Generations Bornerthed og Mangel på Forståelse overfor Rørelserne hos de Unge.

Fru Julie Lange-Hansen er pludselig død. Den evigglade, ægte københavnsk-danske Datter af gamle Lumbye vil blive savnet af alle. Hvem kunne modstå hendes brede gemytlige Lune? Man lo jo allerede når man hørte hende mumle ude mellem Kulisserne inden hun trådte ind på Scenen.

Jeg gik en Tur med Faderen. Om Aftenen var jeg henne at se Fætter Georg. Albrecht Schmidt havde arvet Titelrollen efter Martinius Nielsen og var adskillig naturligere end Forgængeren. Af Bekendte traf jeg i Teatret Wiehe og Carl Behrens.

Inde på A Porta talte jeg med Abrahams, hvis små spillende, ikke tillidsvækkende Øjne lyste helt fornøjede trods den noget uheldige Begyndelse på Teatersæsonen, han har sikkert et Kassestykke i Baghånden.

Forældrene ligge ude på Rheden med Gæa. Jeg var derfor sammen med Preben ude at besøge dem. Vi kørte alle 4 ud ad Strandvejen. I Taarbæk besøgte vi Alfred Benzons. Hvor er den permanent hvidklædte Fru Benzon dog yndig.

Jeg kørte en Tur med Moder ud til Runddelen, hvorefter vi spadserede gennem Frederiksberg Have og Søndermarken. Om Aftenen så jeg på Dagmarteatret Professor Crampton. Hvad der mest glædede mig ved denne Forestilling var [at] se Schyberg som Elskeren.

Så på Dagmarteatret Zakarias Nielsens ret tarvelige Ellen Vaage. Udførelsen bødede ikke på Stykkets Mangler.

Cornevilles Klokker og talte i Foyeren med en af Blocherne.

Jeg spiste her hjemme sammen med Siegfried Scheel og gik med ham hen at se Otto Benzons nye Stykke Moderate Løjer, der naturligvis blev spillet a la perfection og der blev le[e]t meget men klappet lidt.

Jeg lider i denne Tid meget stærkt af min Nervøsitet, Uro, Tvangstanker og Anfald af Melankoli, måske gør det noget, at jeg i indeværende Måned ikke tager Compound Syrup, men jeg vil først begynde igen til Februar, da Afbrydelser af og til er godt.

Jeg så om Aftenen Eventyrersken med Fru Oda Nielsen i Titelrollen samt Gustav Wieds ganske nette Skærmydsler. Baron og Baronesse Gyldenstjerne talte jeg med i Teatret.

Jeg var om aftenen henne at høre Lohengrin. Skønt jeg har hørt Opera i Gud ved hvor mange Byer Verden over har jeg dog ingen Tenor hørt, der kunne nå op imod Herold i Stemmecharme og dramatisk Begavelse.

Fru Tobiesen fortalte mig, at Einar Christiansen ville gå af fra sin Stilling som Direktør ved det Kgl. Teater og at man havde tilbudt pladsen til hendes Broder, Obert Rist, der havde afslået det, da han ikke ville være under Danneskjold.

Så var vi henne i Logen i Dagmarteatret at se Emil Poulsens to Sønner i Drachmanns Renæssance. Særlig Adam Poulsen har utvivlsomt et stort Talent. Af Ansigt ligner han Moderen, men han har Faderens klangskønne Organ. Han deklamerer smukkere end nogen anden Skuespiller for Tiden.

Så sad jeg hjemme og læste til Middag og var så henne i Casino at se Sardues virkningsfulde Alt for Fædrelandet, der blev godt givet og synes at skulle blive et Kassestykke.

Haffner spiste hos mig og var med mig henne i Folketeatret at se Sherlock Holmes. Jeg har ikke i mange Tider tilbragt en så interessant Teateraften, næsten fra først til sidst under hele dette yderst effektfulde Drama sad jeg i den mest åndeløse Spænding.

På Vejen til Ministeriet mødte jeg Professor Rosenfeld, med hvem jeg fulgte til Kongens Nytorv. Han beklagede sig over Forholdene ved Operaen, de indstuderede altid kun en Opera ad Gangen, derved trættedes Stemmerne.

På Trappen mødte jeg Peter Cornelius, som jeg til hans synlige Glæde standsede.

Jeg var ude på Vesterbro hos Albrecht Schmidt for at bede ham om at assistere ved den adelige Klubs Fest den 21. februar. Han modtog mig med den største Forekommenhed og Venlighed og var meget villig til at assistere. Han beklagede sig i øvrigt over Martinius Nielsens Despoti.

Vi var alle i Logen i Dagmarteatret til En Folkefjende, der naturligvis gav Anledning til megen Tankeudveksling mellem os Medlemmer af Logen.

Jeg tog glad og fornøjet fra Hamburg og var glad og fornøjet medens jeg sad i Toget og kørte til Hannover. Der stod jeg ud og tog ind i Kastens Hotel lige overfor Det kgl. Teater. Jeg var overmåde sulten, da jeg satte mig til at spise.

Jeg gik hen at høre på Militærkoncerten foran Slottet og møder der Emil Holm sammen med nogle andre fra Teatret. Da jeg havde spist begav jeg mig til Urbanstrasse 130.

Jeg har tilbragt en dejlig Dag, som jeg altid vil mindes, hele Tiden sammen med Emil Holm. Uagtet jeg var meget nervøs inden han kom, mærkede jeg fra det Øjeblik af at han og jeg var sammen ikke mere til at jeg havde Nerver og har sjældent tilbragt en Dag så uforstyrret af Plageånder.

En dejlig Dag, som jeg altid skal huske. At den nu også allerede skal være forbi og aldrig komme igen, denne evige mødes og skilles er så oprivende. Det har været som en Drøm disse 8 Dage her i Stuttgart.

Til Middag havde jeg Rosenfeld, Albrecht Schmidt og Hofman-Bang. Til Teen kom Preben, Oscar Gohr, Haffner og Otto Lerche fra Middagen henne hos Gohrs. Selskabet gik overmåde behageligt, og Samtalen – fra 7 – 1 ¾ – livlig og uden Afbrydelser.

Preben og jeg have haft en vidunderlig dejlig Aften på Casino. Det var til Fru Oda Nielsens Velgørenhedsforestilling, ved hvilken Sardous Odette opførtes. Siden jeg i 1895 så Eleonora Duse i Kameliadamen har jeg ikke været så grebet nogen Teateraften som denne.

Bagefter var vi til Odette, der atter denne Gang gjorde et stærkt Indtryk på os. Hjemme hos Gohrs udspandt der sig en lang Diskussion om Stykket.
 

Efter Ministeriet var jeg ude at besøge Albrecht Schmidt i Fasangården. Han blev øjensynlig glad ved at se mig og udbrød: ”Nej Goddag Herr Greve, det var da morsomt”.

Lige som jeg skulle gå hen i Ministeriet, ringede Klokken, da jeg stod i Entreen med Hat og Stok åbnede jeg selv. Derude stod et menneskeligt Væsen, der så ud som et Barn, tarveligt, næsten fattigt klædt og spurgte om jeg var Grev Frits Ahlefeldt.

Aftenen tilbragte vi i et ret kedeligt Varieteagtigt Teater, hvor de arme Negre havde en bestemt Plads oppe i Galleriet, andre Steder måtte de ikke [være], her have de endog bestemte Sporvogne.

Jeg spiste Middag hos dem og gik så hen i Dagmarteatret, hvor jeg efter Aftale traf Axel. Vi så Hertz’ Besøget i København, der kun for Sophus Neumanns vedkommende spilledes helt godt, han var Justitsråden. Jeg talte med de elskværdige Treschows fra Brahesborg.

Jeg skrev til Albrecht Schmidt, at jeg nok ville støtte det nye Teaterforetagende ved at være Garant.

Jeg kørte om Aftenen ud til Arendrups fjerntliggende Bopæl i Faxe Tværgade. Gärtner kom lidt efter mig og noget senere Bjørnbach. Sidstnævntes Ydre skuffede mig en lille Smule. Han er noget tyk og har et sløvt Udtryk.

Jeg spiste en ganske hyggelig Frokost med Bjørnbach i Dagmar. Han fortalte mig om en herværende Agent, der en Gang om Ugen holdt åbent Hus for alle med os ligesindede. Han omtalte Frederik Jensen som en stor ”Forbruger”.

Andersen kom og hentede mig Kl. 9, og vi gik sammen ud til Kauslunde. Undervejs fortalte Andersen, at han i Går hos Bøttme havde hørt en hel Del om Sædelighedsaffæren, der griber mere og mere om sig og truer med at vokse Accessor Wilcke over Hovedet, bare jeg slipper.

Preben tog tidlig ind til London, da han skulle til Audiens hos Kongen. Jeg pakkede først ind, da jeg ville lige på et Hotel i London, jeg skulle jo rejse ad Danmark til tidligt næste Morgen.

Jeg spiste da jeg kom hjem og var ved godt Mod, skønt der ingen Brev var fra Paul Reimers, hvad kan dog Grunden til den lange Tavshed være?

Ingen Brev fra Reimers, hvad kan der dog være sket?

Da der ingen Brev var fra Reimers cyklede jeg inden Hans var stået op, ind til Kerteminde og afsendte følgende Telegram til Reimers med Svar betalt: Can you come the 15 July, Ahlefeldt. Nu må jeg da høre fra ham.

Jeg kom i en feberagtig Spænding da jeg vågnede om Morgenen og lå og spekulerede om der var Brev eller Telegram fra Paul Reimers. Jeg tvang mig selv til at blive liggende rolig til Kl. var bleven otte, og Emma havde banket på Døren.

Særlig Unter den Linden ser man betydelige Forberedelser til Kejserens 50-årige Fødselsdag. Misstemningen mellem ham og Folket synes jo nu at være trukket over, Krigsfaren ligeledes.

Gruer ved Tanken om at jeg fra i morgen skal have Gæster lige til September, forhåbentlig bliver der en Dags Tids Pusterum mellem Emil Holms og Paul Reimers Besøg. Dirrede af Nervøsitet.

Spiste Middag hos Nimb inde i Tivoli og betjentes af en nydelig Opvarter. Inde på Hotellet kunne jeg i Ro og Mag pakke ud og ordne inden jeg Kl. 8 begav mig hen på Dagmarteatret at se Bernsteins Samson.

Henne at besøge Komtesse Lerche, der havde læst i Kjøbenhavn  om Paul Reimers Besøg hos mig. Hjem at klæde mig om og så ud at spise i Det Ny Teaters Restaurant, der er yderst flot og en slavisk Kopi af Berlinerrestauranterne. Vi er og bliver nu engang Germanernes Lærlinge.

Spiste min Middag her på Hotellet og så derefter Penelope på det Kgl. Teater – et temmelig tomt og tyndt Lystspil, der stærkt grænser til Farcen – det sørgelige er, at vore kongelige Skuespillere netop spiller den Slags Stykker á la perfection.

Spiste Frokost hos Haffner og tog så derfra ud til Fru Aggersberg og Fru Wittrup. Inden jeg begav mig til Eftermiddagsforestillingen på Det Kgl. Teater gik jeg op at tage Afsked med Fru de Gohr, der var meget bevæget ved Afskeden.

Tog ind på Hotel Bristol, der tiltalte mig så meget dengang Reimers boede der, at jeg besluttede at benytte det i Fremtiden. Fik et meget stor, elegant og hyggeligt Værelse.

Var til Møde hos Grosserer Boas i Hvile- og Rekreationshjemmet og derfra hen at se [at se] Genboerne. Det var de unge, der havde overtaget Rollerne, af de gamle var kun Olaf Poulsen tilbage som Løjtnant Buddinge. I Mellemakten havde jeg en interessant Samtale med Oberst Rist.

Spiste hos Haffner og var bagefter med ham henne at se Ambrosius på Dagmarteatret.

Af Aviserne ser jeg, at Dagmarteatret for Tiden opfører Hostrups Under Snefog. Hvor husker jeg tydeligt Stykkets første Opførelse i 1888 med den fint afstemte Blochske Iscenesættelse af Datidens udmærkede Skuespilleres Spil.

Forholdt mig temmelig roligt i dag, havde en god Aften i Altonaer Stadttheater med Opførelsen af det nye Stykke af Paula Busch og Hermann Stein Akrobaten, Stykket er lidt naivt, men taler til Hjertet, i alt Fald til mit.

I Neues Theater så jeg Nitouche. Den ellers så nydelige Operette virkede, da der blev taget på den med alt for plumpe Hænder, som et Varietenummer.

Opførelsen af Tristan og Isolde virkede stærkt på mig. Edyth Walker var en pragtfuld Isolde. Mest Indtryk på mig gjorde Slutningen af Scenen i anden Akt mellem Tristan og Isolde samt Isoldes Liebestod.

Stadig utilpas men ikke træt så jeg kunne læse godt – Peter Hansens Theaterhistorie. Spiste en god Middag på Hotellet og var så ude i Det Ny Teater for at se nøjere på Det Kongelige Teaters nye Akkvisition, Frøken Ungermann, der tiltræder næste Sæson.

Så var jeg henne at se Sparekassen og glædede mig over Det Kongelige Teaters Stab af unge Kunstnere, Ingeborg Larsen, Johannes Poulsen og Poul Reumert. Der er lidt vemodigt ved at se Olaf Poulsen, for man siger til sig selv, måske bliver det sidste Gang.

Til sidst besøgte jeg Albrecht Schmidt, der lever [som] en Garcon med sin Broder og omgivet af Malerier lige op til Gesimsen. Han så så køn og elegant ud. Spiste på Bristol og var så henne på det stakkels omtumlede Dagmarteater at se Edgard Høyers nye Svamp.

Houmark kom til Frokost, og vi havde det meget fornøjeligt sammen, han er nu virkelig yderst behagelig i Omgang. Han fortalte mig, hvad jeg havde anet, at Albrecht Schmidt var en af vore, det gjorde stærkt Indtryk på mig.

Aviserne beskæftige deres Spalte op og Spalte ned med Einar Christiansens nye Stykke Tronfølgeren. Da det handler om en ung Kronprins med homoseksuelle Tilbøjeligheder, har Sladderen naturligvis straks fået fat på, at det skulle være vor Kongefamilie der er tale om.
 

Fik per Brev en meget indtrængende Anmodning om at overtage Direktionen af Dagmarteatret. Det kunne aldrig falde mig ind, jeg har hverken Tid eller Råd.

Læste om Aftenen Einar Christiansens opsigtsvækkende nye Drama Kongemagt, der med så stor Dristighed og Alvor drøfter det homoseksuelle Spørgsmål.

Houmark ventede Direktør Ivar Schmidt fra Det Ny Teater – for at læse Hans Lützow for ham. I øvrigt ville han på den ene Side helst have sit Drama frem på Det Kgl. Teater.

Dagmarteatret er stadig efter mig for at få Fingre i mig, nu ville de have mig til at gå i Kompagniskab med Martinius Nielsen.

Kørte i det gode Vejr i den åbne Kaleche til Nyborg. 4,48 var jeg i København, hvor jeg straks kørte hen til Det Ny Teater – for at hente de to forudbestilte Billetter.

I Det Kongelige Teater så jeg Otto Benzons Forår og Efterår, et af den Slags Stykker, der for Det Kongelige Teater er som Fod i Hose. Hvor er Poul Reumert charmerende og mindede om Faderen i dennes unge Dage, blot en forfinet Udgave af Fader.

Spiste Frokost hos Haffner og var så til Te hos Albrecht Schmidt ude på Lykkesholms Alle. Han var meget glad ved sin optræden i Jeromes Den sidste Gæst, som jeg lover mig meget af i morgen.

Havde megen Glæde af Matinéen på Det Ny Teater, hvor jeg endelig fik Geromes Den sidste Gæst at se.

Sad roligt og læste lige til jeg skulle spise, og efterhånden kom der Ro over mig, så jeg var i Stand til at nyde den gode og morsomme Forestilling på Folketeatret Bolettes Bryllupsfærd af Orla Bock og Malberg.

Så var jeg ude hos Viktor Lange, den gammelkendte ”Ørelæge” og afleverede Veisses Brev. Han er den gammeldags Lægetype, fuld af faderlig overstrømmende Velvilje og med et endeløst Snakketøj, han var i høj Grad laudator temporis acti.

Købte hos Butz-Møller en Fødselsdagsgave til Faderen og var i Finansministeriet at besøge Haffner, så hen til Frøken Jarfeldt i Frederiksberggade at blive manicureret og pedicureret.

Albrecht Schmidt læste en Mængde for mig, blandt andet Scener fra nogle af de Stykker, der gik under den Riis-Knudsenske Periode, den vi begge holdt så meget af. Albrecht Schmidt er en særdeles behagelig Gæst.

Til en hyggelig og rar og stemningsfuld Frokost hos Albrecht Schmidt. Sønnen Kai var blevet syg af Fåresyge i Oktober ferien og kunne nu ikke foreløbig vende tilbage til Latinskolen i Hillerød, det er en sød Dreng. Vi talte meget om Krigen, der ganske fyldte min Værts Sind.

Havde Næseblod om Morgenen efter at have ligget med Hovedpine i Nat. Jeg var henne til Palais-Koncerten. Schnedler-Petersen fremførte Tchaikovskys smukke Symfoni Nr. 6. Der var som altid fuldt Hus.

Man meddelte mig, at ved Mobilisering ville kun de 18 Årgange blive indkaldte, og jeg gamle Liv hører nu til 20ende.

Spiste som sædvanlig her på Hotellet og var bagefter til Premieren på Det Kongelige Teater, hvor afdøde Hjalmar Bergstrøms Prøvens Dag blev opført.

Folk i Odense vare ængstelige for hvad der ville hænde os den ominøse 18. Februar, når den preussiske Trussel skal sættes i Værk, nogle mene at Preusserne ville lægge Beslag på vor Udførsel og samtidig fylde vore Sunde og Bælter med Undervandsbåde.

Med Moder på Amalienborg og fulgte med hende hjem, hvor Lisbeth og begge Frøkenerne Wimpfen sad oppe i Faderens Stue. Efter Middag var jeg med begge Damerne til Det gamle Spil om Enhver, der lod til meget at interessere begge Parter.

Var til Taffel hos Kongen og Dronningen. Hvor er Tonen på Amalienborg nu om Stunder forskellige fra det den var ved Christian den niendes og Frederik den ottendes stive og ceremonielle Hoffer, hvor der så strengt vågedes over Etiketten.

Var i Folketeatret og se Einar Christiansens nyeste Stykke Manden på Højriis.

 Var til Eftermiddagsforestilling på Det Ny Teater og så Palle Rosenkrantzes Den bestøvlede Kat. Albrecht var blevet ganske slank og gennemført katteagtigt udseende, det er egentlig et rigtig godt Stykke, jeg morede mig godt.

Kl. 4 var jeg hos Københavns berømteste Spåkvinde, der endog benyttes af Kongehuset, Fru Post i Gyldenløvesgade. Jeg bad hende først sige mig noget, der kunne overbevise mig om, at der ingen Humbug var ved hendes Spådomme. Det ville falde hende let sagde hun.

Viggo ringede mig op i Telefonen imorges, hvor jeg tydeligt kunne høre hans elskede Stemme.

Kl. 5 gik jeg hen på Paladshotellet for efter Aftale at mødes med Viggo, der var et Rykud og Rykind som i en Myretue, uniformerede Officerer, siden Sikringsstyrkens Indkaldelse ser man så mange Uniformer, også mange Udlændinge, Damernes Krinoliner fyldte meget.

Talte med Viggo om Morgenen i Telefonen. Havde Møde henne hos Carlberg angående Årsberetningen. Sad længe henne hos Komtesse Lerche, jeg fortalte hende om, hvad Viggo betød for mig.

I dag er det Kejser Wilhelms Fødselsdag. Jeg mindes svundne Tider, når jeg fra mit Vindue i Hotel Imperial i Frankfurt på den Dag så på Paraden på Operapladsen. Hvor mange af hine Officerer og Soldater mon Krigen har skånet.

Jeg gik straks efter Te ud i Rosenvænget og ringede på i No 32, gav den svenske Pige Brevet til Viggo, jeg havde selv kun skrevet ganske sagligt og indlagt Moders Indbydelse til på Torsdag samt det smukke Brev fra Houmark.

Var med Forældrene henne at se Der var engang, Moder siger at hun holder så meget af at gå i Teatret, fordi hun der kan sidde roligt og ikke behøver at tale. Johannes Poulsen så meget smuk ud som Prinsen, lidt for nøgen.

Tog Bad henne på Badeanstalten, var meget nervøs. Besørgede en Del Ærinder. Gik Tur med Moder efter Frokost nede i Østre Anlæg. Vildænderne svømmede allerede rundt parvis i Gravene.

Mødtes med Houmark på Grand Hotel til Frokost og var så til Møde på Federiet og henne hos Fru Møller at blive manicureret og pedicureret. Sad en Times [Tid] i Palmehaven og talte med Houmark, blandt andet om hvor lidt hensynsfuldt Viggo behandler [mig], Houmark måtte i store Træk give mig Ret.

Var så i Det Kongelige Teater at se Tolstojs Det levende Lig med Johannes Poulsen som en udmærket Ihændehaver af Hovedrollen.

Jeg har hele min Åndsnærværelse behov, særlig ved Måltiderne for at holde det gående og hindre at Moders latente Irritation mod Frøken Blumer kommer til Udbrud. Frøken Blumer tier bumstille til alle Moders Udfald mod Tyskerne og deres Krigsførelse.

Gik hen på Hotellet for at hvile lidt inden Middag og lige som jeg havde strakt mig ud på Sofaen, bankede det stærkt på Døren, og ind tråde Robert Dinesen, meget opfyldt af de store Forberedelser til Aladdin-Opførelsen.

I København tog jeg ind på Hotel Bristol, hvor jeg fik anvist et smukt og hyggeligt Værelse. Ordnede i Ro og spiste i Restauranten, men fik ikke Tid til at klæde mig om til [Aftenen], hvor jeg vakte [derved] megen Forargelse hos Ludwig Schack, Bache og et Par andre Snobber.

Hjem at hvile, var så til Eftermiddagsforestilling og så Nøddebo Præstegård. Teatret var fuldt af Børn, hvor Tiderne skifte, i 1888, da jeg så det første Gang, faldt det ingen Mennesker ind, at Stykket skulle opfattes som en Børneforestilling.

Jeg var til Eftermiddagsforestilling i Dagmarteatret og så Strindbergs dejlige Et Drømmespil.

Kom sent op da jeg måtte vente en stiv Time på Badet, så jeg nåede kun at komme hen til Barberen i Frederiksberggade, inden Starck kom.

Var henne hos Tryde at bestille en stor Ladning nye Bøger, henne hos Hartfeld at bestille en Rugemaskine til Faderen og henne at se til min Myndling, den lille Jon Bille-Brahe og hans Moster. Havde Præsidiemøde hos Calberg.

Var ene i Kupeen til Odense, hvor jeg gik lige hen til Beyer at blive barberet. Han fortalte at en Mand, der lige kom fra Leipzig, havde berettet om de revolutionære Tilstande, der herskede i denne så vel som i andre tyske Storbyer som Følge af Sulten.

Meget glad over at skulle til Odense. Tog afsted med 3 Toget, talte i Toget med Fru Bichel og om hvad andet end den russiske Revolution, den fylder jo alles Sind.

Preben og jeg var til Grevinde Schacks Begravelse; Provst Fenger gav en meget rammen Karakteristik af den betydelige Kvinde, der nu er gået bort.

Preben og jeg gik hen at lade os barbere, så lidt på Butikker, gjorde os i Stand på vore respektive Værelser og gik så i Teatret at se Henrik Ibsens Vildanden.

Så i Det Kgl. Teater Goldschmidts En Skavank med Mantzius som Prokurator Severin, både interessantere og morsommere fandt jeg Det Kongelige Teaters nye Kraft Bertel Krause, han er den første siden Olaf Poulsens Afgang, der virkelig kan fremkalde Latter.

Inde hos Barberen traf jeg den unge Bent Holstein, han var som altid Fyr og Flamme for den sønderjyske Sag, arbejdede for Flensborg, meget eksalteret er han. Havde en meget interessant Aften ude i Politikens Sal, hvor Strindbergs dybt virkelighedstro Frøken Julie blev opført.

Var henne at besøge Onkel Isse og købte derpå to smukke Billeder af Napoleon den Tredje henne hos Billedhandleren i Dronningens Tværgade. I det Kongelige Teater så jeg Oehlenschlägers Tordenskjold. En underlig Ide af Johannes Poulsen at snakke norsk, men det gav Rollen en vis cachet.

Helge Rode har sendt mig Moderen med en smuk Dedikation, Stykket bliver nok Elverhøjs og Der var engangs Afløser.

Aviserne tale så godt som kun om Landmandsbankens Fallit, endog en Begivenhed som Grækernes knusende Nederlag i Krigen med Tyrkerne, en Begivenhed, der måske kan fremkalde en ny Verdenskrig, behandles som quantité négligeable.

Det var en virkelig god Forestilling på Teatret, Skjoldborgs Ideale Magter, i hvilket Drama den Utålsomhed og Uretfærdighed, som ellers kommer frem i hans Romaner, ikke viser sig.

Var til en udmærket Forestilling om Eftermiddagen på Det Kgl. Teater, det var Strindbergs Båndet. Poul Reumert og Bodil Ipsen havde hovedrollerne.

Var henne på Casino at se Jorden rundt og glædede mig over det stemningsfulde Stykke, de smukke Dekorationer og Sangene.

Var om Aftenen henne i Det Kgl. Teater, hvor Carl Gandrups 3 nye Enaktere gik. I Faldne Engle havde Sceneinstruktøren virkelig skabt en Uhyggestemning fra 1914, Sne, Blod, Sårede, men hvor hans Personer dog taler et unaturligt Sprog.

Havde en yndig Aften ude i Scala Teatret til Den Glade Enke, hvor er dog Arne Weel smuk, indtagende og fornem, hvor mon han har det sidste fra?

Frantz Schack var oppe hos mig i Anledning af Indsamlingen til Kejserinde Dagmar.

Danmarks største Skuespiller Olaf Poulsen er død og samtidig er Verdens største Skuespillerinde Sarah Bernhardt død.

Var ude til en af Sæsonens interessanteste Forestillinger, det var Komedien af den norske Forfatterinde Nini Roll-Anker med Fru Betty Nansen i Hovedrollen. Fru Nansen siger selv at det er hendes Livs tredje Rolle, først Agnete, så Tora Parsberg og nu denne.

Var henne på Hofteatret for at se de historiske Steder og Museet, en særlig Patina syntes mig at hvile over Michael Wiehes og Høedts Påklædningsværelse bag Scenen.

Var til Premieren på Carl Gandrups Beates Mand, meget underholdende, et Sammensurium af Moral, Religion og Vittigheder. Hvilket Held for Det Kgl. Teater at have fået Fru Pontoppidan.

Drak Kaffe imorges og blev kraftig stimuleret deraf. Gik op i Bredgade 51 og stod lidt foran Bedstefaders gamle Lejlighed, som jeg inde siden den minderige Påske 1889, var også oppe på Kastelvolden og så på den Plads hvor vi spillede Tennis i de gamle Dage, seneste i 1895. Ak ja!

Var oppe i Den Sønderjyske Fond for at tale om Bogpakkerne derover.

Sad først lidt inde hos Starck på hans Værelse, så kom Frøken Holmblad ind og bad os drikke Te med hende, hun ser så træt, distræt og forpint ud, hun holder vist meget af Starck, blev ganske forbavset ved at erfare, at Frøken Holmblad var 68 År.

Var i Nørrebros Teater og morede mig over Frederik Jensen i Erik Bøghs gamle Hun skal debutere, det var den fineste, diskreteste Komik, man kan tænk sig, rørende navnlig i den smukke Sang i sidste Akt.

Jeg var efter Løfte oppe hos gamle Elith Reumert, hvor var der hyggeligt derinde, hvor han sidder og arbejder, det kan man da med Rette kalde et Studereværelse, også hans Kone virkede så hyggelig, der er noget underligt ved en 70-årig Kone, der engang har været Balletdanserinde.

Efter Middag kørte jeg til Odense og kom til Teatret i meget god Tid, der blev givet en Julekomedie af Harald Tandrup og Jens Locher Julestormen, Stykket bliver næppe nogen Afløser af Nøddebo Præstegård, Spillet var betydelig bedre end Stykket.

Preben kom lige fra Ø.K. og havde lige talt med Etatsråd Andersen, der overfor ham udtalte, at hvor meget han end holdt af Danmark, skulle han fødes på ny og begynde forfra ville han vælge at være Kosmopolit.

En pæn Søn af Redaktøren af Roskilde Tidende kom og interviewede mig angående mit Legat til Roskildensersamfundet.

Tænkte med Glæde på de dejlige Roskildedage. Graae var oppe hos mig i Anledning af Lensafløsningen, som vi enedes om at stille i Bero indtil der var kommet Klarhed i Spørgsmålet om Betaling for de eksproprierede Jorde.

Var om Aftenen henne at se Som man behager. De tvende Primadonnaer, Fruerne Ipsen og Pontoppidan som Rosalinda og Celia snakkede så københavnsk at man troede sig hensat til Vognmagergade.

Var ude i Det Borgerlige Teater og så en Spurv i Tranedans. Blev overrasket ved at se Roskildenseren Schleis-Christiansen som Halling, han så godt ud, det var ham der spillede i Roskildensersamfundets Revy for et Par År siden.

Senere kom Moders Barndomsveninde, den søde gamle Frøken Kaia Hegermann, som jeg ikke havde set siden Efteråret 1890, da jeg var oppe hos hendes Forældre sammen med Grandmama.

Var om Aftenen henne at se Tor Hedbergs Rembrandts Søn, der var meget stillestående og absolut ingen Lykke gjorde, alt var ellers forberedt på Succes, Forfatteren selv sad på en ret fremskudt Plads i Festdragt, men blev ikke fremkaldt.

Var i Casino at se det meget fængslende Kriminaldrama Det Offentlige mod Mary Dugan. Fik i Mellemakten at vide, at Stykket er bygget på en virkelig Begivenhed, der er passeret i London.

Kejserinde Dagmar er død. Jeg tænkte en hel Del på denne i enhver Henseende stort anlagte Kvinde, som jeg har haft den Lykke at komme i et lidt nærmere Forhold til end Folk i Almindelighed.

Var i det Kgl. Teater at se Schillers Maria Stuart. Dette Drama har altid virket på [mig] som Slangens Blik på Frugten. Min efterhånden noget aftagende Hørelse generede mig noget under den dejlige Scene i Begyndelsen af tredje Akt.

Talte udenfor med Albrecht Schmidt, der efter Hofmans Krak er blevet midlertidigt Direktør for Dagmarteatret, han ville nødig fortsætte næste sæson; sagde, at det Folk helst ville se i Teatret var på en Gang muntre og sentimentale Stykker.

Var om Aftenen henne at høre Ruy Blas oplæst af Johannes Poulsen. Mon det egentlig var klogt af Det Kgl. Teater at lade Johannes Poulsen gå for at beholde Poul Reumert?

Direktør Gregaard var glad ved ”Generalens” anden Del, da han mente at have fået Impulser til Sangspillet Spaniolerne på Fyn, som han skal have frem på Folketeatret. 

Så på Betty Nansen Teatret Frøken Kirkemus med de to Filmberømtheder Gunnar Tolnæs og Karina Bell i Hovedrollerne, sådan noget, det trækker.

Spiste Middag Klokken halv seks og halv syv kørte jeg ad Odense til; disse Aftenkøreture til Odense er så hyggelige. Havde en yndig Aften på Teatret, hvor der opførtes et nyt pænt Stykke af Svend Rindom Den gamle Præstegård.

Glæder mig til en god Dag i Odense snart, når det nye Stykke af Morten Korch går, og så spiser jeg til Middag på Grand Hotel først, det er næsten halvtredje Måned siden jeg har drukket et Glas Vin.

Glæder mig til Odenseturen på Fredag, har også bestilt Billet til Hansen, ham jeg meddelte det i Brev. Skade at Budtz forlader Odense Teater, han skal til Folketeatret i København. Jeg skal besøge ham på Fredag. 

Var i Teatret henne at se Morten Korchs nye Stykke Landsbyprinsessen, meget, meget tyndt. Den Mandlige Hovedrolle var i Hænderne på Ole Larsen, der har et stort Talent, mon han ikke der burde have mit Legat.

Om Aftenen så jeg på Det Kgl. teater det anonyme Stykke Anna Aurora, det smigrer tykt for de brede Lag, men er morsomt, og flere af Personerne er godt sete og så blev det spillet á la perfection. Naturligvis først og fremmest af Fru Bodil Ipsen, der var den bodfærdige Magadalene.

Så om Aftenen på Det Kgl. Teater Sven Langes Til Skjaldens Ihukommelse. Den Slags Hæklearbejde er vist nemt at forfærdige, og var det ikke de historisk bekendte Personer i Stykket og de kongelige Skuespilleres fortrinlige Spil, gad vist ingen Kat se det.

Arbejdede ihærdigt på Generalen. Var til Eftermiddagsforestilling på Det Ny Teater og så et henrivende Stykke, der rørte mig dybt, det handlede om Weyses Kærlighed til Frøken Julie Tutein. Da jeg ingen kendte i Teatret, kunne jeg græde uforstyrret.

Var henne i Folketeatret at se Sven Langes Fru Marie Grubbe, der står ganske på Højde med de værste Dramatiseringer af Gøngehøvdingen.

Havde en yndig Dag. Havde meget skriftligt Arbejde om Formiddagen. Medens jeg klædte mig om til Turen til Odense, kom Godsfuldmægtig Andersen for at bede om sin Afsked.

Læste Korrektur på Generalen. Budtz kom Kl. 2 og blev hos mig lige til 5½, jeg var glad ved hans Besøg og ved at høre ham fortælle om Rejsen i fjor.

Henvendelse fra Skuespillerne på Dagmarteatret med Anmodning til mig om at redde Teatret. Fra forskellige Sider er Anmodningerne kommet først fra Holger Rørdam, nu senest fra Fru Olivia Norrie.

Arbejdede længe på Det Kongelige Bibliotek, ude i Forhallen talte jeg med Robert Neiiendam, vi drøftede Hans Chr. Knudsen i Anledning af at jeg skriver om ham i tredje Del af ”Generalen” og Neiiendam har overladt mig et interessant Billede af Knudsen til Bogen.

I Riddersalen så jeg en pæn Operette af en Journalist ved B.T. Gunnar Brandt Lykkens Herberg. En sikkert vordende Stjerne Alex Suhr var meget indtagende, lidt i Genre med Weel, men langt friskere og naturligere.

Det var en god Opførelse af Elverhøj på Odense Teater, navnlig Poul Flemming og Albert Ebbesen, der er det ømme Punkt alle Dagene, også på Det Kgl. Teater; blev godt spillede af Carl Jørgensen og Mervild.

Var så henne på Teatret og drøfte dets Fremtid med Direktør Larsen, jeg tilbød at yde det samme årlige Tilskud som Staten og Odense Kommune mod at jeg fik nogen Indflydelse på Repertoire og Engagementer.

I Teatret var jeg til Premiere på Morten Korchs Affæren i Mølleby. Stykket er slemt en Kopi af Ebberød Bank blot ikke tilnærmelsesvis så morsomt. Ved Spillet blev lagt op i et højere Plan, en fremragende Komiker er Axel Bro, mon han ikke ender med at få Halvdelen af mit Legat.

Så kom det glædelige Budskab gennem Telefonen fra Thorvald Larsen, at han var blevet genvalgt som Direktør for Odense Teater, derefter fulgte en uafbrudt Opringning fra Bladene i Odense og København for at høre om de nærmere Omstændigheder ved mit Årstilskud til Teatret, særlig var ”Politiken” me

Fik Brev fra Starck, der er meget glad over, at jeg har skaffet ham Engagement til Odense Teater; han rejser i Vinter med Erik Lassens Trup. Lassen var en pæn Mand, jeg husker ham fra Odense Teater.

Gik hen på Hotel Axellus og traf Starck på hans værelse, han så frisk og køn ud, kom fra i går at have spillet i Assens og skulle i morgen spille i Sakskøbing.

Morer mig over Det Kongelige Teaters Skuespillere. Ved sidste Folketingsvalg gik de med bram og brask til Valg højt proklamerende at de ville stemme socialdemokratisk.

Det er nogle ordentlige Spektakler på Det kgl. Teater i Anledning af Adam Poulsens Udnævnelse til Teaterchef, der er en almindelig Udvandring af de bedste Kræfter fra Teatret.

Jeg så Bjørnsons Daglannet. Fru Berthelsen-Grünwald var Ragna, og selv om hun er halvgammel og ligesom lidt afrakket, er det behageligt at se på hende, da hun kan sine Ting.

Efter Anmodning af Christopher Borch læste jeg hans En Forårsaga grundigt igennem for eventuelt at kunne anbefale det til Opførelse på Odense Teater, det er pænt.

Talte lidt med Grosserer Thrige, der ligesom jeg var meget forarget over, at Borgbjerg har brudt sit Løfte til Odense Teater og nu nægter Statstilskud. Havde en udmærket Aften på Teatret, det var Carit Etlars Tordenskjold i Dynekilen. Carl Jørgensen illuderede komplet som Søhelten.

Havde en lang Forhandling med Direktør Larsen oppe på Teatret og enedes med ham om Opførelsen af Yrsa måske efterfulgt af Sct. Hans Aften Spil; vi talte endvidere om Brand, Syvsoverdag og Schillers Røverne.

Aftalte telefonisk med Thorvald Larsen, at Karl Jørgensen og Fru Lauritzen skulle have mit Skuespillerlegat – mærkeligt med Jørgensen, der hidtil kun har været ved Serveringsteatre, at han ved Energi og Kunstbegejstring har kunne tvinge sig så højt op på en Sæson.

Både de københavnske og Odensebladene have lange Artikler om mit Tilskud til det Odense Teater, alle fulde af Ros, dog råber Fyens Venstreblad Vagt i Gevær og forlanger, at jeg ikke må få alt for megen Indflydelse på Repertoiret, der ikke må blive for ensidigt.

Pænt langt Stykke i Fyens Socialdemokrat i Anledning af mit Tilskud til Odense Teater. Bladet håner tykt de 5 Bestyrelsesmedlemmer, der lader mig om det alene… Var først henne at bestille Billetter til Hammer og mig til Teatrets Festopførelse på H.C. Andersens 125 Års Fødselsdag.

Brev fra Direktør Thorvald Larsen med Underretning om, at Starck var engageret til Odense Teater og at Betty Nansen, der nu opgive sit Teater, ville optræde som Gæst i Odense som Dronning Margareta i Oehlenschlägers Tragedie.

Sad længe oppe på Teatret inde på Direktørens Kontor, man kunne inde fra den nærliggende Scene høre Prøverne på Hotel Stadt Lemburg. Thorvald Larsen havde på mine Vegne skreven til Fru Betty Nansen og bedt hende spille Yrsa og i Ristes Rust her på Teatret.

I Teatret så jeg Operetten Hotel Stadt Lemberg. Talte i Mellemakten med Redaktør Dreyer, der er blevet noget dårlig til livs.

Tænkte en Del over Stykket i går og finder mere og mere, at der er noget råt i denne gøren Løje med den frygteligste af alle Krige, hvis Afslutning kun ligger 12 år tilbage i Tiden.

Var oppe hos Starck, der bebrejdede mig, at jeg spærrede mig inde på Lundsgaard og kælede for min Sorg. Thorvald Larsen var da blevet genengageret for næste Sæson, Bestyrelsen havde dog stillet som Betingelse, at han sørgede for nogle smukkere og yngre Damer til Elskerinderollerne.

Det synes at interessere Folk hvad jeg har skrevet om Heibergs Syvsoverdag. Odense Teaters Opførelse af Dramaet synes at skulle blive en Begivenhed.

Var til Premieren på Syvsoverdag. Forbløffende hvad Odense Teater kan præstere i Retning af Sceneteknik, det gamle Gurre Slot, der dukkede op af Gulvet, var et smukt og forbløffende Syn, det samme gælder den stjerneklare Nat ved Gurre Sø. Starck var udmærket som Valdemar Atterdag.

Denne Slubbert i Venstrebladet bliver ved at forfølge Odense Teater i Anledning af dets Forbindelse med mig, det er ren Fanatisme, Direktørens Svar lidt vagt, men han taler med megen Taknemmelighed om mig.

Skrev et langt Brev til Direktør Thorvald Larsen angående Odense Teaters Planer for den øvrige Del af Sæsonen.

Pænt Brev fra et Barnebarn af Hartmann som Tak for, at jeg havde bragt Syvsoverdag frem.

Læser hver Aften i Alfred de Musset og forener derved det nyttige med det behagelige.

Havde en Aften med Læsning i Heiberg, havde tænkt på, at den ene Forestilling på Odense Teater skulle bestå af Mussets Marianne og Heibergs Alferne.

Læste om Aftenen Heibergs De Nygifte og tænkte på det helt nye Eksperiment at bringe det til Opførelse på Odense Teater.

Sad længe oppe hos Starck, som var glad og ligevægtig efter sit Genengagement. Han bad mig meget fastholde min Plan om Don Carlos, da det efter hans Mening ville trække.

Kørte til Odense og gratulerede Fru Schrader til Hendes Fødselsdag, der var en Del Damer fra Odense, der søgte at nedkæmpe deres Usikkerhed over min Nærværelse, Fru Larsen satte et mut Ansigt op for at dække over Usikkerheden. Der blev naturligvis talt meget om Den gamle Præst.

Skrev langt [Brev] til Direktør Thorvald Larsen i Anledning af de nye Bestemmelser om at jeg og Odense Byråd bliver de eneste Bidragydende til Teatret, meddelte desuden, at Axel Bro og Fru Tessen skulle have Legatet.

Arbejdede på Generalen lige til jeg skulle afsted til Odense, det var nu blevet Tøvejr. Spiste på Grand Hotel og var så henne at se Den gamle Præst igen. Blev endnu mere bevæget over Poul Reumerts Spil – sidste Akt og hans Sammenspil med Carl Lauritsen.

Lang Skrivelse fra Direktør Thorvald Larsen, der ønsker Udtalelser fra mig om, hvad Poul Reumert skulle spille i på Odense Teater næste Sæson, tror jeg vil foreslå Hakon Jarl og Valentin i Mussets Il ne faut jurer de rien. Meget glad og fornøjet.

Spiste på Grand Hotel og var så henne at se Poul Reumert i det lille finske Stykke Galgemanden og i Molières Den indbildt Syge.

For en Gangs Skyld sympatiserer jeg med Fyns Venstreblad, der har det Mod at sige, at Reumert spillede dårligt i Den indbildt Syge. Var inde hos Fru Andersen at tale med hende om Kerteminde Korforening, Datteren var hjemme, hun lærer Madlavning inde på Hotel d’Angleterre.

Breve fra Odense Teater, desværre forlader Fru Berthelsen-Grünwald Teatret og erstattes af Frøken Clara Schwartz, så har vi en god Thora til Hakon Jarl.

Læser Oehlenschläger for at finde ud af, om en anden af hans Tragedier ville passe bedre for Odense Teater end Hakon Jarl. Træt og nervøs.

Havde en længere Samtale med Redaktør Nielsen angående Situationen, desværre bliver der temmelig sikkert lockout. Var i god Tid færdig til jeg skulle køre til Odense og tog afsted Kl. 2.

I Teatret så jeg den splinternye Operette af Gilbert Man skal være to med Chr. Gottschalch og Paula Illemann i Hovedrollerne, den sidste nydelig, hvor er det dog kønt med de lange Kjoler, der nu er komne på Mode.

Langt Brev fra Thorvald Larsen om Repertoiret for næste Sæson, P.A. Rosenberg har givet ham det mærkelige Råd at spille Hugo i Stedet for Musset! Rektor Holbech vil årlig på den 2. April have en H.C. Andersen-Forestilling.

Skrev til Starck og forklarede ham, at Jernbanebilletter og Hotelregninger betales kontant, det gale Menneske vil tage til Paris i Sommer, naturligvis i Forventning om, at jeg betaler; hvad der vel også bliver Enden på det; men lidt Princip må der dog til i Galskaben.

Spiste Middag halv seks og kørte halv syv ad Odense til. Kom som jeg plejer til at sidde sammen med Rektorens.

Var inde på Premieren til et barnagtigt Stykke af Morten Korch.

Arbejdede på Generalen og kørte så til Odense, hvor jeg var henne at besøge Starck. Han har fået en god Lejlighed i Christiansgade med en yndig Udsigt til Muuses gamle Have, fra Sovekammeret ser man Nyborg Landevej.

Det var velgørende at sidde i den lune Kirke, hvor der var opvarmet. Pastor Nielsen tordnede løs mod det nye Forlystelsesetablissement, der lige er åbnet i København, National-Scala, der har kostet 9 Millioner og kan rumme Tusinder af Mennesker, og det midt i Dyrtiden.

Læste om Aftenen videre i de Stykker Direktør Thorvald Larsen havde sendt mig.

Skrev til Direktør Thorvald Larsen for at meddele ham mit Skøn over de dramatiske Værker, han havde sendt mig. Tog fat på en længere Afhandling om Schillers Røverne for at retlede Tilskuerne, inden Tragedien kommer frem på Odense.

I Odense så jeg Carl Gandrups Det sidste Regnskab. Det glædede mig at se Frøken Clara Schwartz, der spillede Hovedrollen, hun er finere og dybere end Teatrets andre Damer.

Langt Brev fra Direktør Thorvald Larsen i Anledning af Rollebesætningen i Røverne, kedeligt at Starck ikke kan blive Carl Moor, men hvem skulle i så Fald spille Frantz? Umuligt anderledes.

Læste Die Räuber grundigt igennem og skrev derefter til Direktør Thorvald Larsen angående Indstuderingen og Rollebesætningen.

Var henne at se det gamle Im weissen Rössl, der er lavet om til en moderne Operette med alt dets Tilbehør af Dans, Gymnastik og Afklædning. Forbavsende så hurtigt en Skuespiller kan klæde sig om.

Brev fra Direktør Thorvald Larsen, der ønskede en Forhandling angående Opførelsen af Røverne. Kørte til Odense om Eftermiddagen og drøftede længe Røvernes Opførelse med Direktøren.

Tilbragte nogle meget hyggelige Timer hos Starck i hans mere og mere tiltalende Lejlighed, han har så megen Sans for Hygge og køber stadig enkelte Billeder og Møbler eller Nipsgenstande. Starck fortalte mig om P.A.

I Teatret så jeg Skjoldborgs Ideale Magter, der egentlig tiltalte mig ved Stykkets Ærlighed, det smigrer ikke for nogen, og det er ikke således, at Baghusets Beboere er Engle og Forhusets Djævle.

Arbejdede på min Afhandling om Schillers Røverne, det bliver en temmelig lang Ledetråd, men Fyns Stiftstidende vil gerne have sine Læsere orienterede.

Stor Opstandelse i Aviserne over Elith Reumerts Erindringer.

Min Afhandling om Røverne var kommet frem i Fyns Stiftstidende. Desværre kommer Røverne ikke frem på Torsdag.

Kørte til Odense og var straks henne at se til Starck, der havde det en Del bedre, jeg bragte ham nogle Bøger. Jeg fik Indtrykket af, at der blev sørget godt for ham, Dr. Nander tilser ham og lader en Sygeplejerske komme til ham en Gang imellem, så der var åbenbart ikke noget for mig at ordne.

Inden jeg skulle til Behandling hos Dr. Wegge sad jeg nogen Tid hos Starck, der havde det meget bedre, han kan, med små Midler skabe Hygge omkring sig, nu havde han fået Planter i Vinduerne.

Var inde til Opførelsen af Nøddebo Præstegård. Det Stykke har jeg altid holdt så meget af, også fordi det minder mig om Moder, der som Barn og ung Pige kendte godt Beboerne i Nøddebo Præstegård, alias von Wylichs, Greve.

Modtog fra Direktør Thorvald Larsen et maskinskrevet Eksemplar af Riis-Knudsens Oversættelse af Røverne, som jeg fordybede mig i om Aftenen.

Var inde i Odense til Førsteopførelsen af Schillers Røverne. Rektor Holbechs sad som sædvanlig lige bagved mig og var som jeg fuld af glad Forventning.

Kørte så til Odense hvor jeg først var henne på Teatret hos Direktøren og havde en lang Samtale med ham, om Opførelsen af Røverne, også han var af den Mening, at Starck var den bedste af alle de Optrædende.

Skrev til Thorvald Larsen og fremsatte en Del Forslag vedrørende Opførelsen af Hakon Jarl, blandt andet henstillede jeg, at Kjærulf-Schmidt fik Gribs Rolle, som han så meget ønsker, han fortjener så sandt en Glæde efter den Iver, han har udvist i Røverne.

Politimesteren aflagde mig en Nytårsvisit. Var i Odense at se Operetten Wienervalsen, der var indlagt en Dans, som blev udført af den Odensepolitimester Frue, hun har tidligere været Balletdanserinde, hun dansede halvnøgen, ”o tempora, o mores”. 

Om Aftenen læste jeg en Del dramatisk Litteratur med Henblik på Odense Teater.

Meget smukt, barnligt-sværmerisk Brev fra Egon Madsen, der fortæller mig, hvorfor han græd sidste Gang han var oppe hos mig, han havde syntes at han gennem mig så sin afdøde Fader. Skrev langt Brev til Direktør Larsen angående den forestående Opførelse af Hakon Jarl.

Skrev et langt Brev til Direktør Thorvald Larsen for at forklare ham et og andet om den rent ydre Side af Mussets Et Lune, således om hele Interiøret og Dragterne.

Var inde i Odense til Premieren på Morten Korchs Svanegaarden. Fader plejede at sige, at Bridge var en åndelig Hvile, det samme har jeg altid ment om Morten Korchs Stykker, men her tillader Manden sig virkelig at være indviklet, så det kostede mig ligefrem Hovedbrud at følge Handlingen.

Var til Eftermiddagsforestillingen på Odense Teater, og så for fjerde og sidste Gang Røverne. Var atter meget bevæget og grebet, denne Gang særlig ved Carl Moors sidste Møde med Faderen.

Langt Brev fra Thorvald Larsen, der er i København for at forhandle med Neiiendam om iscenesættelsen af Dronning Margareta, han anmoder om min endelige Bestemmelse med Hensyn til Rollebesætningen.

Skrev en Del Råd til Odense i Anledning af Et Lune

Langt Brev fra Thorvald Larsen angående Opførelsen af Dronning Margareta, Starck har foretrukket at spille Emil Poulsens gamle Rolle som Abbeden, så bliver Kjærulff-Schmidt Oluf.

Skrev langt Brev til Thorvald Larsen i Anledning af de forestående Opførelser af Et Lune og Dronning Margareta, bad ham indtrængende om ikke at lade Margareta optræde nedringet og med bare Arme.

Kørte til Odense 4¼. Var først inde hos Lind at blive adoniseret og så henne på Teatret at hente Billetter. Spiste på Grand Hotel, hvor jeg bagefter talte lidt med Apoteker Schulzes, der også skulle i Teatret.

Besøgte Starck, der var misfornøjet med alt og alle, jeg har aldrig hørt det Menneske udtale sig rosende eller blot overbærende om en anden Skuespiller; han kunne ikke forstå, at jeg fandt hans Maske i Et Lune grim.

I Odense Teater så jeg Anker Larsens og Eigil Rostrups Karen, Maren og Mette. Jeg kom på Tanker om en anonym Bog Hugo Stelling, der udkom i halvfemserne og om hvilken Elisabeth Christensen sang i Sommerrevyen: 

Var inde at tale med Thorvald Larsen om Opførelsen af Dronning Margareta, der først skal finde Sted om 14 Dage, så der er er god Tid til Indstuderingen, som allerede er i god Gang. Det glæder mig, at Direktøren ligesom jeg tror på Snertinge og genengagerer ham til næste Sæson.

Var for tredje Gang inde at se Et Lune og Feriegæsterne. Det var lykkedes Fru Andersen at få Pladsen ved Siden af mig, hvad hun åbenbart nød i høj Grad, Fru Hartmann havde fået Pladsen lige bag ved, så jeg var under dobbelt Ild. Nød Synet af Snertinges Skønhed som Knud Salling.

Var inde i Odense til Premieren på Dronning Margareta.

Mine Fingre klør efter at gribe Pennen for at give de uvidende og udannede Odenseblade en Omgang i Anledning af Dronning Margaretas Opførelse, flere af Bladnegerne former af deres stupide Kritik som et Angreb på mig og min Forbindelse med Odense Teater.

Var til Eftermiddagsforestillingen på Odense Teater, hvor Dronning Margareta blev opført. Det var tillige Skoleforestilling. Hvor Nutidens Børn er forskellige fra min Tids. Dengang var Børn fulde af Andagt når de kom i Teatret, de sad stille og artige.

Var inde at se den gamle barnagtige Rabalderkomedie Madame Sans-Gêne med de to celebre Gæster, Fru Liva Weel og Adam Poulsen i Hovedrollerne.

Direktør Thorvald Larsen sendte mig en Bunke Skuespilmanuskripter til Gennemlæsning – Odense Teater er en Oase i den danske Teaterørken. Fik en Henvendelse med Bøn om Hjælp fra Halvdelen af Dagmarteatrets Personale, der ønsker at bryde ud og danne en ny Scene! De Stakler!

Var til Premiere på Leonhard Franks Karl og Anne, der blev godt spillet af Karl Jørgensen, Starck og Ingeborg Skov i Hovedrollerne. Sad ved siden af Sagfører Paulsen og hans groteske Kone.

Sidder til op over begge Øren i Skuespilmanuskripter fra Odense Teater.

Var ude hos Starck, der var meget forknyt over den ydmygende Behandling, han var blevet Genstand for fra Thorvald Larsens Side.

Efter Chokoladen hjemme læste jeg i lykkelig Stemning Max Halbes Hans Rosenhagen om igen og tænkte på, at måske var noget for Odense Teater.

Digteren Axel Juel, der er gået polsk Tiggergang til de københavnske Teatre for at få sit Drama Knud Lavard frem, har nu også sendt mig et langt Brev for at få mig til at bringe Knud Lavard frem på Odense Teater.

Forelagde Direktør Thorvald Larsen mine Planer for den kommende Sæson, lovede at tage under Overvejelse, om Axel Juels Drama Knud Lavard kunne komme frem. Juel bombarderer mig stadig med Bønner om at skaffe Stykket frem til Opførelse.

Lang Redegørelse fra Thorvald Larsen, det bliver så Romeo og Julie, Bernhard Shaws The Apple Cart og det nye Stykke af Axel Juel Knud Lavard, der kommer frem.

Læste Manuskripter til Odense Teater.

Havde en Del Skriveri angående Odense Teater, blandt andet i Anledning af Knud Lavard, Axel Juel bliver lykkelig over at jeg skaffer Stykket frem, jeg har foreslået ham at ændre Slutningen noget.

Digteren Axel Juel overraskede mig med et Besøg på Vejen til Jylland, det var for at tale med mig om Opførelsen af Knud Lavard på Odense Teater.

Havde et Morgenbesøg af Thorvald Larsen, der kom oppe fra Frøken Breum. Vi drøftede indgående Rollebesætningen i Romeo og Julie, The Apple Cart og Knud Lavard.

Langt Brev fra Direktør Thorvald Larsen angående Repertoireplanerne, hvor der svirrer med Intriger om det Teater! Thorvald Larsen er en meget svag Mand fra Karakterens Side, ser altid frygtsomt til højre og venstre, navnlig er han bange for Fyns Venstreblad.

Nyt Undermineringsarbejde mod den rare Thorvald Larsen, en af hans egne Skuespillere, Lind, skriver til mig for at høre, hvorledes jeg ville stille mig til Teatret, ifald han blev Direktør ved Sæsonens Udgang.

Langt Brev fra Direktør Larsen angående Indstuderingen af Kejseren af Amerika. Axel Juel og Komponisten Hakon Børresen telefonerede til mig i Anledning af den forestående Opførelse af Knud Lavard. De er begge i Odense i Anledning af Stykket, afværgede deres Besøg her.

Komponisten Siegfried Salomon beder mig interessere mig for, at hans nye Opera kommer frem på Odense Teater.

Aviserne er meget optagne af, at jeg bringer Axel Juels Knud Lavard, medens Teaterchefen ikke tør, Fyns Venstreblad har naturligvis nogle giftige Artikler i den Anledning med rigeligt Gift til Andreas Møller og mig.

Arbejdede på Storkansleren lige til jeg skulle køre til Odense. Besøgte Starck, der var sort melankolsk, han søger aldrig at lægge Bånd på sine Stemninger. Spiste på Grand Hotel, talte med Gregers Juul der er midt i sin Valgkampagne. Var henne at se Knud Lavard igen.

Vågnede i en meget nedtrykt Stemning. Ked af det med Odense Teater. Er også noget trykket ved Tanken på de politiske Forhold og min egen dårlige økonomiske Situation. 

Arbejdede på ”Storkansleren”. Kørte til Odense, hvor jeg spiste på Grand Hotel efter først at have været henne [at] hos Christophersen at købe en Blyantholder til Tange i Anledning af hans 29 Års Fødselsdag på Mandag. Var i Teatret at se Bjørnsons En Fallit.

Thorvald Larsen har i dag et godt og kraftigt Forsvar for sin og min Virksomhed på Odense Teater, blot han ikke havde brugt så mange og stærke Lovtaler om mig, det vil skade Sagen og øge ”Fyns Venstreblads” Had til mig. 

Var inde i Odense til Premieren, havde en Buket Krysantemum med til Frøken Breum.

Direktør Thorvald Larsen er blevet bange ved min lange Tavshed, for i Dag kom der et langt Brev med gyldne Løfter for næste Sæsons Repertoire og Forsikring om, at Romeo og Julie vil blive opført i År, i denne Sæson.

Efter gudstjenesten talte jeg med Pastor Nielsen om Kaj Munks Ordet, han sagde, at Udgangspunktet i Stykket er forkert, et Menneske gør ingen Mirakler i Kraft af sin Tro, men Vorherre bruger Mennesker til gennem dem at gøre Mirakler.

Langt Brev fra Thorvald Larsen, der foreslår et nøjere Samarbejde mellem ham og mig på Odense Teater næste Sæson. Arbejdede med Planen for den kommende Sæson.

Meget bedrøvet Brev fra Snertinge, der beder mig lægge et godt Ord ind for ham hos Thorvald Larsen. Mon det ikke er Fyns Venstreblads Forfølgelser, der har bidraget til, at Teatret ikke tør beholde Snertinge.

Så hen til Teatret, hvor jeg havde en lang Forhandling med Direktøren angående Planerne for næste Sæson.

Thorvald Larsen sendte mig Manuskripter til Gennemlæsning med næste Sæson for Øje. Rart for ham med den dundrende Succes Vi som går Køkkenvejen har, det er den Slags Juks, Folk vil se.

Havde en dejlig Dag. Kørte lige til Teatret, hvor jeg af ganske Sind og Hjerte nød Kong Renés Datter med al Stykkets Skønhed og Romantik. Jeg var flere Gange så grebet over Skønheden i Værket at jeg kom til at græde. Karl Gustav Olsen var Tristan.

Var inde at overvære Premieren på den nye moderniserede Udgave af Landmandsliv, der er blevet forsynet både med Sange og Danse – det er en Skam, at ingen Love beskytter Digtere mod sligt Dramatiseringer.

Arbejdede på en Afhandling om Romeo og Julie i Anledning af den forestående Opførelse på Odense Teater. Længes meget efter denne Opførelse. … Gennemlæste om Aftenen Axel Juels nye Friluftsspil Jomfruen paa Tinge, som Digteren har bedt mig udtale mig om.

Arbejdede længe på Storkansleren, hvilede en hel Time for at være helt oplagt til Teateraftenen. Spiste på Grand Hotel. Rektor Holbechs sad allerede i Teatret, da jeg trådte ind, og så begyndte Forestillingen.

Da jeg vågnede om Natten de to Gange, jeg plejer at vågne, var mine Tanker straks ved Opførelsen af Romeo og Julie. Telefonerede straks om Morgenen til Karl Gustav Olsen for at meddele ham, at han ville få Legatet helt og udelt, som Tak for hans Romeo.

Skrev langt Brev til Karl Gustav Olsen som Svar på hans Breve. På Fredag kommer han altså herud.

Var oppe at besøge Direktør Thorvald Larsen og hans Kone. Direktøren kunne godt forstå min Bestemmelse at tildele Karl Gustav Olsen Legatet, men på den anden Side var han bange, at den unge 22-årige Mand ikke kunne bære det.

Arbejdede med Storkansleren til Kl. 1 og gik så ud. Alle Eleverne kom hver for sig hen at takke for Romeo og Julie-Aftenen, det er fire pæne og tiltalende unge Mennesker med gode Interesser. Gik med Tange ud at se til Gødningekørslen i Nymarken.

Havde meget Skriveri og blev lige færdig med det vigtigste til jeg skulle hvile mig inden Omklædningen. Spiste tidlig Middag og kørte så til Odense at se Forår i Heidelberg. Fru Ellen Gottschalk er en god Operettesangerinde, hun har meget Humør og forstår at pointere en Vise.

Kl. 2 kom Karl Gustav Olsen kørende. Ludvig var med Thorvald inde at hente ham, og Henrik stod i Forhallen og tog imod. Jeg gik ham i Møde i den røde Stue og vi gik så ind i min Stue, hvor vi under Samtalen straks faldt godt i Tråd med hinanden.

Et meget smukt og varmt Brev fra Karl Gustav Olsen. Havde en lang Forhandling med Friis om Formiddagen. Var ude at se til Såningen, går meget langt i denne Tid og er ikke træt om Aftenen. Visit af den nye Toldforvalter og af Fru Andersen, der kom for at takke for min Støtte til Korforeningen.

Jeg er snart træt af at være Mellemmand mellem Starck og Direktør Thorvald Larsen i Anledning af Genengagementet, Starck hænger sig på en barnagtig Måde i ganske ligegyldige Formaliteter, det er den usalige Forfængelighed.

Veksler Breve i denne Tid med Direktør Thorvald Larsen om Planerne for næste Sæson på Odense Teater.

Var henne på Teatret at afhente de tvende Billetter til anden Påskedag, talte med Direktøren, der er i fuld[e] Gang med Prøverne på Hauptmanns sidste Stykke, Paul Reumert spiller Hovedrollen, blot det nu ikke må blive for meget Stjernekomedie.

Nåede at få arbejdet lidt på Storkansleren inden jeg kørte afsted til Odense. Kørte direkte til Teatret, hvor Romeo og Julie blev opført som Eftermiddagsforestilling. Det var 6te Gang jeg så Stykket i denne Sæson, og jeg nød Forestillingen i lige så høj Grad som første.

Arbejdede på Storkansleren Middag lige til jeg 4½ spiste Middag og kørte så til Odense at se Poul Reumert og Kone i det franske Stykke Aldrig et Kys. Det er rigtigt hvad Preben skriver, at der er noget hos Fru Reumert, der minder om Anna Larssen, navnlig hendes Inderlighed.

Var henne at se Jorden rundt i 80 Dage. Vore Dages Publikum savne ganske den Naivitet, der er nødvendig for at kunne goutere en sådan Forestilling, selv Børnene lo af Indianerhylene og af Dampskibet og Jernbanen på Scenen.

Måtte atter mægle mellem Thorvald Larsen og Starck, det er jeg snart ked af.

Var inde i Odense at se Nøddebo Præstegård. Jeg mindes aldrig i mit Liv at have set et så gabende tomt Teater! Og Aggerholm har ingen ny Forestilling at sætte i Stedet for, og Nøddebo kan måske højst gå 3 Gange. Hvad skal det dog blive til.

Ærgrer mig over Odensebladene, der roser alt hvad Aggerholm foretager sig, endog den skandaløs slette Opførelse af Den glade Enke, den rare og dygtige Thorvald Larsen blev snarere modarbejdet af Pressen.

Arbejdede på Storkansleren hele Formiddagen og det meste af Eftermiddagen. Hvilede inden jeg skulle til Eftermiddagsforestillingen i Folketeatret, hvortil jeg var inviteret af Thorvald Larsen. Folketeatret er vedblevet at være det hyggeligste Teater i hele København.

Skrev langt Brev til Preben, desuden til Dr. Nander og Starck, og en Del Forretningsbreve. Henvendelse om Støtte fra Otto Jacobsen, Helge Rungwald og Emil Bønnelycke, der er Liebhavere til Direktørstillingen ved Odense Teater.

Var et lille Løb i Frederiksberg Have bestilte Blomster til Karl Gustav i Aften, hvor jeg skal i Betty Nansen Teatret.

Den lille pågående Esther Scheel har uden videre lade[t] et Par Udtalelser af mig under Opførelsen af Et Dukkehjem aftrykke som en Art Interview i B.T.

Om Aftenen fordyber jeg mig i Dr. Borbergs Drama, der har store Skønheder, men også lovlig stærke Scener.

Efter Direktør Thorvlad Larsens Ønske skrev jeg en kortere Afhandling om Et Dukkehjems Opførelse, jeg gjorde det så anerkende[ende] som jeg mente at kunne forsvare det.

Var i Dagmarteatret og [så] et meget morsomt amerikansk Lystspil af Samson Raphaelson Vi unge Mennesker. Hovedrollerne blev naturligvis spillede af Poul Reumert og Kone. Dagmarteatret har en talentfuld Skuespiller Angelo Bruun, der minder om Karl Gustav.

Var i Dagmarteatret til en meget begivenhedsrig[t] Aften, Fru Bloch havde 50 Års Jubilæum og Poul Reumert kreerede en ny Rolle. Det var Sherwoods Dronningens Mand, der omhandler 1930’ernes Foreteelser Kongemagt-Diktatur-Folkevælde.

Odensebladene melder, at Helge Rungwald er [er] udnævnt til Direktør for Odense Teater, i Fyens Stiftstidende udtaler den nye Direktør sig meget smigrende om mig og meddeler, at han vil opsøge mig med det første for at høre om mine fremtidige Stilling til Odense Teater.

Arbejdede på Storkansleren. Kl. 4 ¼ kom Karl Gustav fra Prøven på Leck Fischers nye Stykke Barnet ude på Betty Nansen Teatret.

Den nye Direktør på Odense Teater, Helge Rungwald, der har gjort sig så fordelagtigt bekendt som Leder af Riddersalen, især ved den store Succes Melodien der blev væk aflagde mig et Besøg.

Så ud til Betty Nansen Teatret at løse Billet til Premieren på Leck Fischers Stykke Barnet. Hvilede halvanden Time på Sofaen til Karl Gustavs Ankomst. Det er rørende af Karl Gustav, at han kommer op til mig, skønt han er til Prøve 3 Gange i Døgnet.

Alle Bladene er fulde af Ros over Leck Fischers Barnet, navnlig roses Udførelsen, Karl Gustavs Talent fremhæves stærkt. Var en god [Tur] i Solskin ved Søerne og ud ad Øster Alle og hjem ad Strandboulevarden.

Henrykt Telefonopringning fra Starck i Anledning af de mange Lovord han har fået for sin Udførelse af Othellos Rolle, åbenbart også meget glad over at have fået mit Legat, Frøken Schwartz har fået den anden Halvdel.

Den stakkels Aggerholm er vist halvt sindssyg af den megen Modgang; han havde til Pressen udtalt, at han måtte tage Othello af Repertoiret, fordi der ingen kom for at se Dramaet, nu kommer det for Dagens Lys, at Othello gik for udsolgt Hus ved den tredje og sidste Opførelse.

Så kom Karl Gustav, belæsset med Billeder og Blade, som jeg skulle se. Jeg kunne mærke, der var noget i Vejen med ham, det var der da også, han var ikke rigtig rask, desuden havde han Bekymringer.

Pænt Brev fra Rungwald, der er glad over det tilstundende Samarbejde, han foreslår på en taktfuld Måde, at Betegnelsen ”Greveforestillinger” bortfalder og ikke nævnes særskilt men under det samlede Repertoire, da de af mig anbefalede Stykker gerne betragtes som ”Kaviar for Folket”.

Aflagde et hyggeligt Besøg på Folketeatret hos den rare Direktør Thorvald Larsen, der nu efter den yderst vellykkede Sæson tager en Tur til London. Jeg fik Scenen og alt udenom forevist, det hele er noget gammeldags og beskedent i Forhold til Odense Teater.

Havde om Eftermiddagen en længere Konference med Direktør Rungwald, der forelagde mig de Stykker, han ville spille, han gjorde et Forsøg på at slippe for det ene af de tre Stykker, jeg kræver opførte, men jeg sagde bestemt nej.

Rungwald er en brusk Herre, han søger stadig at få mine Krav ned, nu erklærer han på en Gang, at når jeg fastsætter tre af Odense Teaters Forestillinger bliver Repertoiret ikke tilstrækkeligt præget af ham.

I Dag kom Karl Gustav hertil på sin Motorcykel og besøgte mig, han var kønnere end nogensinde og med dette Præg af Livsglæde over sig.

Da jeg kom hjem, lå der et Brev fra Holger Rørdam, der anmoder mig om at bringe et af ham nylig skrevet oldnordisk Drama frem på Odense Teater, det er altså endnu ikke kendt i litterære Kredse, at Direktør Rungwald ikke ønsker Samarbejde med mig på Odense Teater.

Fyns Venstreblad udtrykker sin Glæde over at Odense Teater ”undgår” ”de lensgrevelige Forestillinger, ja, gid Odense Teater havde ”undgået” Don Carlos, Røverne, Romeo og Julie, Per Gynt, Brand etc. Folks Utaknemmelighd er så stor, at man kunne le deraf, ifald det ikke var så sørgeligt.

Fortvivlet Brev fra Starck, der e gået ind i de arbejdsløse Skuespilleres Række, der udgør 36 Procent af Landets Skuespillere; Starck har uden Resultat antichambreret hos de tarveligste Provinsdirektører.

Der er noget komisk ved den Enstemmighed, hvorved de fynske Blade lobhudler Direktør Rungwald på Forhånd, inden han endnu har præsteret noget som helst.

Alle Bladene er enige om at rose Karl Gustav for hans Udførelse af Hovedrollen i Melodien der blev væk. Mærkværdigt som Militærvæsenet stille sig velvilligt overfor Karl Gustav, han må være meget afholdt af sine Foresatte.

Det trækker op til en Krig mellem Tyskland og Rusland – mon virkelig det nu så røde Frankrig med Blum i Spidsen vil benytte Lejligheden til at falde Tyskland i Ryggen?

Pænt Brev fra Karl Gustav, der er ustandseligt optaget af Soldatertjeneste om Dagen og Teatertjeneste om Aftenen.

Var henne at besøge Starck, der er fortvivlet over sin Uvirksomhed; han mente slet ikke, det gik så godt på Odense Teater, men Publikum var foreløbig så glad ved Rungwald, fordi man var kommet af med Aggerholm, enhver ville være blevet hilst velkommen.

Glædede mig ved at læse Valdemar Rørdams dejlige Prolog, der blev fremsagt af Roose ved Festen for H.P. Hansens Minde, gid jeg havde været på Det Kongelige Teater den Aften, men jeg er for træt.

Atter Uro i Frankrig, Blums højre Hånd, Indenrigsminister Salengro har taget sig af Dage ved Gasforgiftning, efter at hans politiske Modstandere have beskyldt ham for at være deserteret under Verdenskrigen og være løbet over til Preusserne. Hvorledes er det mon med denne Desertion?

Den snedige Satan til Fru Simpson har nu fundet på at proklamere i Bladene, at hun giver Afkald på Kong Edvard, et bedre Middel til at holde ham fast kunne hun næppe have fundet på.

Direktør Thorvald Larsen har venligt sendt mig sit og Frøken Breums Værk Jul i Købmandsgården, det glædede mig at forny Bekendtskabet med dette stemningsfulde Spil.

Smukt Brev fra Fru Elith Rode, der tror mig på Lundsgaard og takker mig for hvad jeg har været for Helge, ak, det var såmænd meget lidt. Skulle jeg sende Enken det dejlige Digt, Helge Rode sendte Moder på hendes 80 Års Fødselsdag?

Var i Det Kongelige Teater og så Strindbergs Dødsdansen med Poul Reumert og Bodil Ipsen i Hovedrollerne. Ja nu er altså Reumert vendt tilbage til Kongens Nytorv, Johannes Poulsen fnyser vist af Vrede, han har gjort hvad han kunne for at holde Reumert borte.

Var til Eftermiddagsforestilling på Folketeatret, hvor Vildanden blev givet. Det er en underlig Ide af Thorvald Larsen at ville drage Johannes Meyer så stærkt frem og navnlig at lade ham vedblivende være Pendant til Fru Skouboe.

Ved Middagen havde jeg en lang Samtale med Redaktør Paul Dreyer ved Fyns Stiftstidende, naturligvis om Odense Teater.

De pjattede Københavnere taler om det gamle, halvrådne, grimme, brandfarlige Dagmarteaters Nedrivelse som om en National Ulykke, så blæse være med det, om Slottene med deres store Kulturværdier omskabes til Galeanstalter eller Rekreationshjem.

Var ude i Frederiksberg Have, hvor jeg talte med Fru Richter-Hartmann fra Odense, hun fortalte mig, at Odense Teater havde haft Underskud i denne Sæson, trods Direktør Rungwalds Leflen for Publikums dårlige Smag.

Odensebladene opgør facit af Odense Teaters sidste Sæson: Let Underholdning og ikke en eneste alvorlig Forestilling, kun Fyns Stiftstidende antyder, at Rungwalds Ufornuft, ikke at tage mod min Støtte, er Skyld i det magre Resultat.

Var om Aftenen henne at tage Afsked med Dagmarteatret inden det nu snart skal rives ned. Der blev spillet en umoralsk Farce, Cassini de Paris, der lefler for Publikums allersletteste Instinkter.

Var i Folketeatret at se det pæne Stykke, Holger Rørdam har skrevet i Anledning af Kongens 25 Års Jubilæum. Det var sat godt i Scene af Thorvald Larsen, der overhovedet er den eneste københavnske Teaterdirektør, der kan klare sig, jeg har altid holdt på, at han var en dygtig Mand.

Et noget frækt Brev fra Overretssagfører Krarup, der på Odense Teaters Bestyrelses Vegne beklager sig over, at mit Legat ikke bliver uddelt i År, svarede omgående i en rolig bestemt Tone.

Karl Gustav vidste ikke endnu om han blev genengageret af Fru Nansen, men hvorfor skulle han ikke det, selvom Fru Nansen er en lunefuld Dame? Hans store Succes i I Brændingen må have givet ham en god position.

Var til den retrospektive Afskedsforestilling på Dagmarteatret, det var arrangeret af Politiken. Det bedste var Robert Neiiendams af gode Grunde stærkt koncentrerede Foredrag om Dagmarteatret gennem Årene. Meget smuk var Henrik Nathansens Epilog, fremsagt med dyb Følelse af Johannes Poulsen.

Var henne at besøge Direktør Thorvald Larsen på Folketeatret. Han så ikke så mørkt på Teaterforholdene, idet både Casino og Nørrebro Teater reddes.

De flest af Bladene beskæftige sig indgående med min Strid med Odense Teater, ”Børsen” skriver meget pænt, at det er usømmeligt af Skuespillerne ved Trusler at ville tiltvinge sig en Gave; i Berlingske skriver ”Ærbødigst” et meget morsomt Vers om Sagen.

Arbejdede nogle Timer med Graae, der fortalte mig, at Direktør Rungwalds og Fyns Venstreblads gemene Overfald på mig havde skadet Odense Teaters Sag meget oppe i Undervisningsministeriet.

Fik Besøg af Redaktør Garde fra Tilskueren, han kom dels for at sige, at han sympatiserede med mig i min Strid med Odense Teater, i hvilken Strid efter hans Mening alle retsindige Mennesker holdt med mig.

Havde en længere Forhandling med Graae, der mente, at det trak op til en Proces, efter hvad Hartvig Jacobsen havde meddelt ham, var det Personalet ved Odense Teater, der ville sagsøge mig, hvilket turde være Løgn.

Flere Breve fra Carl Lauritzen, der åbenbart er meget ulykkelig over, at der er faldet Mistanke på ham for at være med i Odense Teaters stygge Kampagne mod mig, skønt han står i Taknemmelighedsgæld til mig.

Redaktør Paul Dreyer fra Fyns Stiftstidende var her til Frokost med sin nydelige unge Frue.

Højesteretssagfører Hartvig Jacobsen er åbenbart meget pinligt berørt over at være grebet i Løgn, idet Sceneinstruktør Carl Lauritzen har meddelt ham, at han ikke har skrevet under på ”Klagen” fra Odense Teater.

Var oppe at se til Starck, der er dybt nedtrykt over sin sørgelige Tilværelse, også hans Håb om at blive Fremmedfører, er slået fejl. Han sagde, at Fru Nansen lukkede sit Teater, og at hendes Skuespillere under Jakob Nielsens Ægide gik til Aalborg, hvad gør Karl Gustav?

Overkellneren fortalte mig, at den 3. September begynder Per Knutzon igen i Riddersalen, Erling Schroeder og Kjærulff-Schmidt var engagerede.

Mødte Robert Neiiendam, der ligesom jeg var henne at se på Nedrivningen af Dagmarteatret, der gjorde ham ondt, ligesom det gør mig ondt.

Fik fat i et Par Numre af Kommunisternes Organ ”Arbejderbladet” og læste til min Forbavselse de hårdeste Angreb på Stalin, der blev kaldt Tyran og de russiske Arbejderes Undertrykker.

Jeg benyttede Situationen til at skrive et langt Brev ud til Tisvildeleje for at give ham nogle Direktiver i Sagen contra Odense Teater.

Var henne at tage Billet på Folketeatret til Premieren på Kaj Munks Sejren, rart at Sæsonen nu begynder, blot jeg må få Kræfter til at glæde mig over Teatrene.

For første Gang i lang Tid trak jeg i Smoking og var til den med så megen Spænding imødesete Premiere på Kaj Munks Sejren.

Sendte Direktør Thorvald Larsen en lang Redegørelse for mine Indtryk af Sejren, meddelte ham også Sammenhængen i min Strid med Odense Teater, sendte ham også mit Fotografi.

Var i Det Kgl. Teater at se Alfred de Mussets En Caprice, hvori Poul Reumert spillede dårligt. Derefter spilledes Heibergs Aprilsnarrene.

Brev fra Starck om en Samtale med Skuespillerforbundets Formand, Olaf Fønss, der havde udtalt, at det hverken var ham eller Rungwald, der ville have Sagsanlæg mod mig, men Odense Teaters Bestyrelse!

Var henne i Teatermuseet og fordybede mig rigtig i dets Skatte. Fejrede Gensyn med min Ungdoms og Barndoms Teatersværmerier, hvor var dog Marie Hunderup, født Andersen yndig!

Skrev et langt Brev til Preben, derefter skrev jeg til Landsretssagfører Eigenbrod i Odense om Hjælpen til Chr. Jørgensen i Handrup og til Hæmmer og om Striden med Odense Teater.

Skrev til Pastor Reerslev i Anledning af den Succes, han har haft med Skriftefaderen på Aalborg Teater.

Pænt Takkebrev fra Direktør Rungwald, også langt dito fra Krarup, men knap så taktfuldt, han er ikke for ingenting Prokurator, han ønskede Legatfundatsen forandret! Svarede venligt, men bestemt, at der ikke ville blive pillet ved Fundatsen.

Houmark havde talt med Teaterchef Andreas Møller, der omgikkes med Planer om at engagere Karl Gustav til Det Kongelige Teater, Fru Betty Nansen mente, at Karl Gustav havde godt af at blive lidt hos hende endnu.

Var i Det Ny Teater og så en fransk Folkekomedie Manden fra Gaden, den Slags Stykker skriver en Franskmand bedre end nogen anden; i Stykket er der slet ingen Smigren for de Små i Samfundet. Aldeles bedårende var Angelo Bruun i Hovedrollen, han fralokkede mig Tårer gentagne Gange.

Rart at se, som H.N. Andersen nu ved sin Død overalt i Verden omtales smukt, det gælder særlig England, han anses som en af vor Tids store Mænd; der kommer meget frem nu angående H.N. Andersens Virksomhed under Verdenskrigen, da han rejste fra London direkte til Berlin for at mægle Fred.

Skrev efter Anmodning af Direktør Thorvald Larsen et Indlæg til Berlingske Tidende for at råde Bod på den sønderlemmende Kritik af Folketeatrets nuværende Forestilling.

Var ude i Betty Nansen Teatret og så Howalts Hvis jeg havde Penge.

Var henne på Folketeatret at besøge Direktør Thorvald Larsen, med hvem jeg som altid fik en god Samtale.

Besøgte Starck i Anledning af hans 50 Års Fødselsdag. Han fortalte, at Rungwald snart ville henvende sig til mig for at få Støtte til Odense Teater, Ministeriet havde sagt nej til Tilskud, og den første Del af Sæsonen havde bragt ham et Tab på 30.000.

Var i Det Kongelige Teater til en strålende Opførelse af Hoffmanns Eventyr, der var sat i Scene af Svend Gade.

Var til Eftermiddagsforestillingen på Folketeatret at se Nøddebo Præstegård, som jeg så, da det kom frem i 1888; ude i Foyeren var der ophængt en Plakat fra Premieren.

Var om Aftenen i Det Ny Teater og så Leo Tolstojs Opstandelse, som gjorde et langt stærkere Indtryk på mig, end da jeg forrige Gang så Stykket på Det Kongelige Teater, hvor Emma Lange havde sin Glansrolle som Katusha.

Ved Frokosten talte jeg med Redaktør Orgier, der skildrede Forholdene ved Odense Teater som helt fortvivlede, der kommer kun ganske få Tilskuere, undertiden 50, Rungwald har tilsat hele den Formue han tjente i Riddersalen på Melodien der blev væk, og Aktieselskabet er fuldstændig ribbet.

Kørte så ud til Betty Nansen Teatret til Premieren på den tjekkiske Karel Capeks Drama Moderen.

Var til Premiere på Leck-Fischers De sorte Fugle på Betty Nansen Teatret og syntes godt om dette alvorlige, stærkt gribende Stykke, der handler om den Dag, den nye Verdenskrig bryder ud, et Emne, som nu gribes med Begærlighed af Digterne, men som åbenbart ikke tiltrækker Publikum.

Hele Pressen er enig om at nedsable Leck-Fischers Stykke, hvor uretfærdigt. Heldigvis er der lige så stor Enighed om at rose Karl Gustavs fremragende Spil, lige så naturligvis Henrik Bentzons.

Sendte Karl Gustav de Papirer, jeg skal underskrive i Egenskab af Forlover ved hans Bryllup, men jeg lovede intet om at give ham flere Penge, han må vænne sig til at komme ud af med det, jeg giver ham hvert Kvartal.

Tyskland har nu afsluttet Militæralliance med Italien. England vil ingen Alliance slutte men vil have Rusland og Frankrig til at rage Kastanjerne ud af Ilden for sig, ifald der udbryder Krig mellem Polen og Tyskland.

Arbejdede hele Formiddagen på en Afhandling om Vilhelm og Jacques Wiehe, det er en gammel Gæld til de to brødre for alt det, de gav mig i min Ungdom.

Smukt Brev fra Houmark i Anledning af min Afhandling om Vilhelm og Jacques Wiehe, også han mindes som jeg de to Brødre med Pietet, ja det var andre Tider og andre Mennesker dengang.

Busck fortalte en hel Del om Kaj Munk, der udsender sine Bøger på Buscks Forlag. Forbindelsen mellem de to skriver sig fra Regenstiden, da Kaj Munk som så mange andre Regensianere fik sine Bøger fra Buscks Boghandel, ligesom de andre Regensianere kalder Munk Busck for ”Onkel Busck”.

Nu er det sket. Rusland har under det elendigste Påskud, der endnu har indledt en Krig, kastet sig over Finland.

Var til Eftermiddagsforestilling på Det Kongelige Teater, hvor de opførte Kjeld Abells Anna Sophie Hedvig, som interesserede mig, selvom min tiltagende Tunghørhed generede mig.

Smukt at læse om de Skarer af begejstrede unge Mænd, der fra overalt i Europa strømmer til de finske Faner for at beskytte det heltemodige Finland mod russisk Despoti; Prins Valdemars Svigersøn, Prins René af Parma, er på Vej derop, han kom til København i går på Vej til Finland.

Vågnede noget uroligt til mode efter en urolig Nat. Arbejdede på Storkansleren. Det adspredte mine Tanker at komme i Folketeatret, hvor den rare Thorvald Larsen havde inviteret mig til Generalprøve på det engelske Lystspil Sankt Peters Finger. Det begyndte Kl.

Var til Eftermiddagsforestilling på Folketeatret og så et ganske morsomt amerikansk Lystspil Færdig med Kvinder, morsomt at gense Mathilde Nielsen.

Skrev langt Brev til Graae angående Køb af Villa, eventuelt den på Frydendahlsvej. Skrev til Erik, der ønsker at leje Godsinspektørboligen i Tranekær. Kørte hen til Fru Nyholms Fødeklinik i Rosenørns Allé at se Karl Gustavs nyfødte Dreng.

Var til Eftermiddagsforestillingen på Folketeatret og så det meget morsomme engelske Stykke Tony tegner en Hest, som jeg fik mig en hjertelig Latter over.

Var henne at besøge Houmark, der talte om, at Karl Gustav havde gode Chancer for at komme til Det Kongelige Teater, Teaterforholdene er ellers rent desperate.

Arbejdede på Storkansleren. Var til Generalprøve på Folketeatret Kl. 1, det var Howalts Asfalten synger, et farligt Stykke med dets Proklamering af at alt er tilladt er yderst farlig.

Mine Udtalelser til Berlingske Tidende er bleven til en hel Lavine, Pressen over hele Landet har travlt med Sagen og holder absolut med mig; i dag skriver Professor Ellinger om Stykket og forlanger, at Det Kongelige Teater, at Forestillingen ikke må finde Sted, men skal aflyses.

De mange Protester med Egelykke, har bevirket, at Teaterchefen vil lade foretage nogle Ændringer i Stykket.

Besøgte Starck, der var glad over den lille usle Rolle, han havde i Hendes gamle Nåde, han vil som alle Skuespillerne gerne arbejde.

Jeg gad vidst, om det ikke var rigtigt, hvad Ellen Beck sagde i Søndags henne i Frederiksberg Teater, at det vist er forkert, når Plakaten angiver Gustav Wied som Forfatter til Hendes gamle Nåde, der i sin dybe Alvor er så forskellig fra Wieds sprælske Muse.

Alle Aviserne indeholder lange Beretninger om min Stilling til Betty Nansen Teatret, ”B.T.” skriver blandt andet, at hele København glæder sig, men undres over, at Hjælpen skulle komme fra Langeland, og ikke fra Staten og Frederiksberg Kommune.

”Ærbødigst” i Berlingske Tidende har et morsomt Vers om min Hjælp til Betty Nansen Teatret; ”Slottets Kældre er fulde af hele Skæpper med Guld”.

Skrev et langt Brev til Fru Betty Nansen for at udtrykke min Beundring for Udførelsen af Planken ud.

Kom et langt Stykke frem i Storkansleren, nød rigtig det Arbejde, ligesom de andre Dage. Medens jeg hvilede efter Spadsereturen, kom Karl Gustav for på Fru Betty Nansens Vegne, at takke for min Hjælp til Teatrets Drift.

En Kurv med Cyclamer fra Karl Gustav, i Stedet for de Fotografier, han havde lovet mig; Blomster er en så flov Gave til Jul, den bekvemmeste Måde at affinde sig med et Menneske på. Arbejdede på ”Storkansleren” og gik i meget nedtrykt Stemning i Kirke Kl. 2.

Naturligvis roser Aviserne det slette svenske Produkt; i en vis Forstand glæder det mig, for så behøver Fru Nansen måske ikke at lukke, skandaløst at disse selvsamme Blade rev det udmærkede Stykke Planken ud ned.

Telegraferede til Ole Larsen og Fru Kate Hoffmann ved Odense Teater, at Legatet var tilfaldet dem i Forening, så har jeg da gjort to Mennesker ved Odense Teater glade.

Arbejdede på Storkansleren, lige til Karl Gustav kom; han prøvede hver dag i Fru Inger til Østraat men så ellers ikke lyst på Betty Nansen Teatrets Fremtid, da der stadig var gabende tomt til Forestillingerne.

Kom et meget langt Stykke frem i ”Storkansleren”. Telefon fra Karl Gustav, at han kom hen til mig i morgen. Det frøs 10 Graders Reaumur, da jeg Kvarter over 7 gik hen til Betty Nansen Teatret for at overvære Premieren på Fru Inger til Østraat.

Klokken 12 frøs det 16 (Seksten) Graders Reaumur, mærkeligt tre Vinter i Træk, Krigsvintre, Polarkulde, en Ulykke kommer aldrig alene. Karl Gustav kom Kl. 3 og medbragte Krokus samt nogle Prøvebilleder, hvoraf jeg skulle vælge to, der lignede ham, og her som altid var han aldeles naturlig.

Sendte Fru Betty Nansen Pengene for hele dette År. Bladene er fulde af Lovtaler over Fru Østraat; der er kun en Mening, begejstrede Anmeldelser! Også Karl Gustav omtalt smukt; et enkelt Blad skriver, at hver Gang han kom ind på Scenen, blev der ligesom lysere.

Var Kl. 11 til Generalprøve på Farinelli på Det Ny Teater, det var Aksel Schiøtz, der spillede Titelrollen.

Arbejdede på Storkansleren. Var hos Rydgaard at få min nu månedlige Indsprøjtning. Rydgaard udtalte sig meget kraftigt mod Quisling; som han sammenlignede med Nero; mente, at når Nero engang var glemt, ville Verden med Afsky nævne den fule Forræder Quisling.

Meget smukt, men meget modfaldent Brev fra Fru Betty Nansen, der på en meget inderlig Måde giver Udtryk for sin Taknemmelighed imod mig. Hun er så træt og så nedtrykt, at hun ligger i Sengen lige til det Øjeblik, hun skal ind på Teatret og spille.

Nåede at arbejde på ”Storkansleren” inden jeg skulle til Eftermiddagsforestillingen på Frederiksberg Kl. 3; det var det amerikanske Stykke Vor By af Thomas Wilder; jeg syntes godt om Stykket, dets Alvor, Bredde og Poesi.

Var til Generalprøven på Folketeatret, der blev spillet et morsomt Lystspil Tre Mænd i Sneen, af den østrigske Forfatter Robert Neuner; Stykket var et Brud på Folketeatrets 100 År gamle Tradition, at rige Folk skal fremstilles som Skurke og Forbrydere.

Havde en Del Godsskriveri, inden jeg skulle hen i Nygades Teater at se det kinesiske Stykke Lille rislende Kilde. Erling Schroeder er så smuk, at hans Skønhed trænger igennem, selv når han er uduglet og overmalet som Kineser.

På Betty Nansen Teatret går det desværre ikke godt, Fru Nansen synes ganske at have sat sin Energi til, der holdes ingen Prøver og lægges ingen Planer. Karl Gustav fortalte, hvorledes dramatiske Forfattere og Skuespillere rette Bønskrifter til ham for at opnå noget af mig.

Havde Besøg af Karl Gustav Kl. 2. han var meget ked over, at han var gået glip af Direktør Melsings Engagementstilbud for næste Gang, men han måtte afslå det, skønt han overhovedet ikke aner, om der eksisterer noget Betty Nansen Teater til August.

Werner fortalte, at der forleden var kommet et lang Tog af tyske Ruteautomobiler, der rummede både tyske Teaterselskaber og Skøger til de tyske Bordeller i de større Byer, så ligt takserer altså Skuespillere og Skuespillerinder under Hitlers Styre.

Forleden da han var her, bebrejdede jeg ham alvorligt de noget overmodige Krav han havde stillet til Fru Nansen om månedligt i Stedet for årligt Engagement, noget der da også havde bevirket, at Fru Nansen var blevet noget chokeret.

Spiste i Drachmannskroen en udmærket Middag og var så henne på Frederiksberg Teater at se Shakespeares Trold kan tæmmes. Direktør Melsing var kommet godt fra Iscenesættelsen; Skuespillerne råbte lovlig meget, hvilket gik ud over Talens Tydelighed.

Arbejdede på Storkansleren. Var henne at få den sædvanlige Indsprøjtning hos Rydgaard. Kl. 4 kom Karl Gustav hen til mig og blev lige til Middag; han var blevet brun i en forbavsende Grad og atter meget slank.

Var om Aftenen i Studenterforeningen; godt at jeg kom i god Tid for der var stuvende fuldt til det Foredrag, som Socialdemokratiets Teateranmelder, Cand. mag. Svend Erichsen, holdt om dansk Teater, Tiden mellem Krigen 1914 og den nuværende Krig.

Til Jubilæumsugen i Betty Nansen Teatret; sad som sædvanligt ved Siden af Direktør William Hansen og hans kønne Kone, der er meget empresserede overfor mig.

På Tilbagevejen sad Sporvognen, som jeg var med, fast i Trængslen på Rådhustorvet, hvor der var Slagsmål mellem Kommunister og Medlemmer af Frikorpset Danmark.

 Fru Reinhold-Jacobsen, der har mange tyske Forbindelser, skriver, at de tyske Myndigheder har taget under Overvejelse at ansætte tysk Politi her i København, det er på Grund af de stadige Uroligheder. Kommer der tyske Domstole, vil vi ligesom i Norge få den ene Dødsdom efter den anden.

Det lader til, at Fru Nansen lukker sit Teater den første, godnat Don Carlos; underlige Kone!

Efter Middag var jeg i Betty Nansen Teatret og så Fru Inger til Østraat; ingen Skuespillerinde for Tiden gør Fru Nansen derefter.

Var i Betty Nansen Teatret og så det meget morsomme amerikanske Stykke Du kan ikke ta’ det med dig, jeg lo hjerteligt; Karl Gustav var flink som den unge Mand.

Læste med megen Glæde i Schillers Wallenstein. Købte et Nummer af ”Billedbladet”, der var viet Inge Hvid-Møller, hvor er hendes Mand, Hans Henrik Møller, dog smuk; jeg vidste ikke, at han var en Dattersøn af Henrik Pontoppidan; Faderen er Politimester i Horsens.

Karl Gustav kom Kl. 3 og blev her hele Eftermiddagen. Separationen har taget meget på ham, han er bitter og dømmende. Han bliver foreløbig boende på Hotel Nordland, da det næsten er umuligt at få en Lejlighed.

Meget bevæget ved Læsningen af Professor Bøggild-Andersens Tale til Kronprinsen i Anledning af Studenterjubilæet; Kronprinsens Tale var meget taktløs samt [med] Hentydninger[ne] til den Tid, hvor han skal være Konge; det er på Trods af alle Regler indenfor det gode Selskab.

Meget smukt Brev fra Hass Christensen som Tak for Teaterlegatet. Kongen har fået det lidt bedre.

Havde en dejlig Dag med Karl Gustav, der var smuk som en græsk Gud, og i Modsætning til sidst, glad og meddelsom, han føler det vist til syvende og sidst alligevel som en Lettelse at være blevet af med den gnavne og besværlige Kone.

Skrev en Masse Breve blandt andre til Direktør Rungwald og Redaktør Poul Dreyer i Anledning af Odense Teaters Legat; sendte Robert Neiiendam de interessante Teaterplakater, den venlige mig ukendte Mand i Aarhus havde sendt mig.

Meget pæne Breve fra Redaktør Poul Dreyer og Direktør Rungwald i Anledning af, at jeg har sikret Odense Teaters Legat for bestandig ved Båndlæggelse af Kapital.

Var til Generalprøven på et amerikansk Lystspil på Det Ny Teater; ægte amerikansk med megen Nøgenhed, Spektakel, Bomber og alskens Halløj; Møget hed Min kønne Søster!

Karl Gustav er ked af Betty Nansen Teatret og længes efter at komme til Frederiksberg Teater, hvis Direktør Melsing havde sagt til ham, at [han] meget ønskede at få ham til sit Teater: ”ikke fordi De er en Ahlefeldt eller på Grund af Deres Faders mange Penge, men på Grund af Deres store Talent”.

Den tyske Hær rykker mod Syd i Frankrig for at hindre Amerikanerne i at indskibe sig til Marseille. Det arme Frankrig er blevet hårdt straffet for den Letsindighed, hvormed det erklærede Tyskland Krig i 1939. Mon dette nu ikke skulle blive Begyndelsen til Enden på Krigen?

Henrik fulgte mig hel[t] til Trappen op til Drachmannskroen, hvor jeg spiste en udmærket Middag, Formaden var Oksehalesuppe. De to Sangere sang smukt og gribende til Ære for mig Se det summer af Sol over Engen og de sædvanlige Gluntar.

Kehler foreslog mig at indlede et Samarbejde med Riddersalen, Direktør Knutzon var i så Fald villig til at lade mig få Indflydelse på Repertoiret; det havde jeg nok Lyst til, så kunne jeg f. Eks. få Don Carlos og Yrsa frem. Den Tanke fyldte mig helt Resten af Dagen.

Får en Del Breve fra Læsere af ”Storkanslerens” femte Del, særlig anerkendende skriver en så fin Kender af Historie som Landsarkiver Knudsen; også Lektor Schaustrup har læst Bogen med megen Interesse.

Houmark rådede mig til Samarbejde med Riddersalen fremfor med Frederiksberg Teater, da jeg ville synes langt bedre om Per Knutzon end om Melsing.

Foreslog Riddersalen at spille Helge Rodes Dansen går, ifald Don Carlos ikke må opføres, som anden Forestilling foreslog jeg Oehlenschlägers Yrsa og Hermann Bahrs Es lebe das Leben, subsidiært Alfred de Mussets Les caprices de Marianne.

Var Kl. 1 til Generalprøven på Det Ny Teater for det amerikanske Skuespil Farlige Minder; det var en Fryd at gense Else Skouboe; alle hendes Medspillende var flinke.

Så mange Arbejdsløse er vandrede til Tyskland, at Kommunen har svært ved at få Snemasserne kørte væk, og Barbererne kan ikke få Svende. Meget smukt Takkebrev fra Professor Søe i Anledning af et Rådyr fra Tranekær.

Rart at de frie politiske Partier er enige om, at det er umuligt at presse flere direkte Skatter ud af Skatteyderne. Mon jeg skulle støtte Direktør Melsing på Frederiksberg Teater i Stedet for Riddersalen?

Var i Nørrebros Teater at se Johan Strauss’ Zigeunerbaronen og nød ret af Hjertet Melodierne i denne Operette, der af mange anses for Verdens bedste.

Karl Gustav har ladet sig engagere til Frederiksberg Teater; så har Direktør Melsing da endelig fået sit brændende Ønske opfyldt, jeg afbryder så Forhandlingerne med Riddersalen efter min Søns mindre hensynsfulde Optræden.

Bladene beskæftiger sig meget med Interviews, blandt andet med mine Udtalelser om Fru Betty Nansen og en Professor Sæs Forelæsninger… Det var uhyggeligt med Luftalarmer i går, der var noget knugende ved den lange Tone, og nu var det så længe, men blev siddende roligt og læste.

Var til Premiere på Betty Nansen Teatret og nød i fuldt Mål det gamle Capriciosa, som Publikum åbenbart på Forhånd var indstillet på at nyde, man vuggede i Takt med de gamle Melodier, som man kunne mærke, de fleste kendte.

Var i Frederiksberg Teater og så Svend Melsings Julen på Ravnsholt, morede mig godt.

Nu kommer Betty Nansen med en ny Overraskelse, hun vil benytte det gamle Casino til Biografteater; hun er en urolig gammel Dame, og som hun kan gøre Reklame, hun vil også gøre religiøs Propaganda ude på Casino og lader til at have fastholdt sine Oxford-Forbindelser.

Gik alene hen til Drachmannskroen, hvor jeg spiste en god Middag og talte med den rare Tjener Jørgensen; Henrik hentede mig tyve Minutter i syv og fulgte mig hen til Betty Nansen Teatret, hvor jeg så Gustav Wieds Erotik.

Sendte Emil Bønnelyckes Drama tilbage til Direktør Melsing; lagde ikke Fingrene imellem i min Kritik af dette Stykke. De ikkekrigsførende Magter tror åbenbart ikke mere på, at Tyskland skal sejre, for både Tyrkiet, Spanien og Portugal er begyndt at forhandle med England.

Spiste i Drachmannskroen, hvor den pæne og rare Jørgensen serverede for mig; Jørgensen sagde, at både Teatre og Restauranter havde adskillig mindre Søgning siden Englændernes Bombardement af Byen.

Var til en meget morsom Eftermiddagsforestilling på Nygadeteatret, hvor jeg så Sarauws Peter den store og morede mig kosteligt over Peter Malbergs udmærkede Spil som Balder Svanemose, der blev Hovedrollen gennem Skuespillerens rigt facetterede og nuancerede Spil.

Forholdene på Frederiksberg Teater er vist meget brogede, Pengeforvirring og Spektakler mellem Direktør Melsing og Personalet; det er vist godt, jeg har holdt Hænderne fra den Hvepserede! Min hensynsfulde Hr. Søn har jeg set 1 (en) Gang siden ifjor!

Var til Generalprøve på Folketeatret til Hans Brixes og Kaj Munks Præsten i Vejlby, som jeg havde Fornøjelse og ingen Ærgrelser af at se, for der var ingen Uartigheder og ingen munkske kåde Bukkespring.

Kehler telefonerede til mig, at Fru Nansen var død i Nat som følge af en Hjertelammelse, der var stødt Lungebetændelse til; Stakkels, det blev en trist Afslutning på hendes Liv, og det hun havde glædet sig til, at fejre sin 70 Års Fødselsdag og 50 Års Jubilæum som Skuespillerinde, nåede hun ikke.

Talte i Sporvognen med Frøken Ellen Beck, de som altid var meget venlig imod mig, hun udtalte sig i høje Toner om Karl Gustavs Spil i Pelikanen.

Gik en Tur inden Frokosten, da jeg skulle have Forhandlinger om Eftermiddagen. Jeg mødte Direktør Svend Melsing, som jeg standsede og talte med.

Overordentlig smukt Brev fra Direktør Svend Melsing. Også Paul sendte en Takkeskrivelse, fordi jeg havde bidraget til Gaven, til hans 60 Års Fødselsdag, en Buste af ham. Det er langt pænere på den Måde, et trykt Takkecirkulære er ingen Opmærksomhed.

Havde et tre Timers Besøg af Direktør Svend Melsing, der er en pæn, dannet Mand, blot noget urolig og nervøs; vi talte om Rollebesætningen i Romeo og Julie, Melsing nævnede følgende Muligheder som Julie, Bodil Kjer, Fru Grennes, Fru Qvistgaard, Frøken Weiding.

Efter Massagen hvilede jeg, til jeg skulle spise Middag og derpå med Linje 15 til Folketeatret. Overalt på Gaderne så man Folk tilkendegive deres Glæde over, at Kongen havde genoptaget Regeringens Førelse. Så Giraudoux' Amfitryon 38 med Henrik Bentzon og Else Skouboe i Hovedrollerne.

Sendte Afslag til den Kreds af Skuespillere, der have anmodet mig om at købe Betty Nansen Teatret.

Hellan Kolbye besøgte mig lige inden han skulle tilbage til Odense; fra mig skulle han hen at spise Frokost hos Svend Fridbergs Forældre og derefter være ene med den Elskede, lige til han skulle afsted på den i vor Tid så ubehagelige og besværlige Rejse til Odense.

Spiste i Drachmannskroen, hvor Poul Jørgensen som sædvanlig var venlig og opmærksom overfor mig, og bagefter var jeg [i] Frederiksberg Teater og så Morgens Brandts meget spændende Komedie, For åbent Tæppe der var godt sat i Scene af Forfatteren selv.

Var i Nørrebros Teater og så den gamle berømte Operette Som i Ungdommens Vår; blev meget bevæget over den Scene, hvor Peter Gade, der er blevet Gehejmeråd, for første Gang genser sin Ungdoms Elskede; det gjorde både Hans Kurt og Else-Marie smukt.

Krigen synes foreløbig at være gået i stå. Kongen har det bedre, var oven i Købet i Det Kgl. Teater i går, mægtig hyldet af det overraskede og begejstrede Publikum.

Karl Gustav fortalte, at Per Knutzon vil gøre ham til Meddirektør i Riddersalen, ifald jeg ville yde Teatret økonomisk Støtte; Harald Moltke havde skrevet til ham, at han glædede sig så meget til at male ham, og til at talte med ham.

Kehler bemærkede meget rigtigt, at Karl Gustav havde det som Blommen i et Æg.

Direktør Melsing var hos mig hele Eftermiddagen og meddelte mig sine Planer, han håbede at kunne leje Betty Nansen Teatret, og jeg lovede at give det samme årlige Tilskud, som jeg gav Odense Teater og senere Betty Nansen Teatret.

Karl Gustav havde i går mødt Esther Scheel, der havde sagt: ”Nu er vi altså Landsmænd,” hun er ivrig Langelænderinde. Svend Melsing havde talt til Karl om et Engagement ved det forhenværende Betty Nansen Teatret.

Var meget tidligt oppe og arbejdede på ”Storkansleren”, til Svend Melsing kom. Han meddelte mig, at Henrik Bentzon havde købt det tidligere Betty Nansen Teatret og ønskede nogle Medaktionærer.

rbejdede på ”Storkansleren”. Besøg af Svend Melsing, der bragte mig sit Fotografi, hvorpå der stod ”Fra Svend til Frits”.

Mussolini er kastet til Side af sit eget Parti. Arbejdede længe på Storkansleren.

Kaj Munk er blevet myrdet, temmelig sikkert af Medlemmer af Schalburgkorpset; en kendt Borger i Slagelse er også blevet myrdet; der er Forfærdelse hele Landet over; alle forstår, at Kaj Munk skulle dræbes, fordi han så ofte havde tilkendegivet sin Uvilje mod Tyskerne.

Var til Generalprøven på Det Ny Teater og så Rebecca. Publikum bestod næsten udelukkende af Skuespillere, Teaterdirektører, Bladanmeldere og Forfattere, Erling Schrøder så ud, som om han gerne ville hilse på mig; Hans Henrik Krause så godt ud, ligeså Knud Rex.

Masser af kendte Folk er arresterede, Lensgreve Schimmelmann, Juel på Villestrup, Bent Holstein; det gør mig ondt for Fru Reinhold Jacobsen. Der er dræbt Masser i Nat under Gadekampene [i Nat].

Norge er blevet befriet, så nu er der Fred over hele Europa; sad længe og lod mig bage af Solen ude i Haven; jeg så på, at der blev gjort nyt Forsøg på at fange min Genbo, Maler Frandsen, der nok har et meget stort Synderegister, ved hvilket han har tjent en stor Formue.

Spiste i Drachmanskroen, hvor jeg havde en behagelig Samtale med Erling Schroeder, der hele Døgnet var optaget af Englænderne og Teaterarbejdet.

Det, jeg har sagt i alle de seks År Krigen varede, indtræffer nu, Russerne har allerede slået sig ned på Bornholm og i fuld Gang med at befæste, som de selvfølgelig aldrig giver slip på, den næste Etape blive København og Göteborg.

Havde en Del Skriveri i Anledning af Roskildensersamfundets Rusgilde 23. Juni. Var til Premiere i Frederiksberg Teater på Leck Fischers Fronten, der forherliger Frihedskæmpernes Færd under Besættelsen.

Lisbeth kom atter i dag ind i Haven at besøge mig; jeg holder mig meget af det Barn. Blev behandlet af Poul Sørensen ude i Valby. Spiste i Drachmannskroen, Poul Sørensen havde skaffet mig den bedste Billet i Riddersalen.

Da jeg vågnede, tænkte jeg med Gru og samtidig med dyb Interesse på Aftenen i går. Begyndte med Arbejdet på Storkansleren VII. Det modbydelige ”Ekstrabladet” lufter sit Had til Karl Gustav i en Anmeldelse af Forestillingen i Riddersalen.

Arbejdede på Storkansleren. Besøg af Starck, der klagede over, at Karl Gustav ikke arbejdede med at fordre sin Teknik, der var meget mangelfuld, navnlig var hans Diktion slet; han arbejdede ikke nok og misbrugte sin rigeligt tilmålte Fritid til at solde.

Havde meget Skriveri, også i Anledning af Terminer med mine mange Gaver og Understøttelser; havde også Skriveri angående Rusgildet. Talte med Direktør Knud Rex, der var lidt skuffet over, at hans Frihedskæmperforestilling ikke trak godt Hus.

Arbejder hver Dag på Storkansleren. Smukke Omtaler af Karl Gustav for hans Præstation som den unge Mand i Hvis et Folk vil leve. Min Søn besøgte mig og blev her længe.

Brev fra Fru Reinhold-Jacobsen, der skriver, at i den Tid hun var fængslet som Følge af Beskyldning for at være Nazist, blev hun hånet og udskældt af Frihedskæmperne, der endog satte en Revolver i Ryggen på hende, når hun var på Gårdtur.

Et rart langt Besøg af Karl Gustav […]. Hans Engagement ved Riddersalen hører op til første August; han tager så lidt til Hornbæk.

Var for første Gang i lange Tider i Drachmannskroen, hvor Maden smagte mig udmærket; Jørgensen mente ikke, der var Fare for at Frihedskæmperne skulle modsætte sig Korpsets af de fleste ønskede Opløsning, da Hæren var stærk nok til at holde dem Stangen.

Arbejdede med inderlig Glæde på Storkansleren. Var ude at besøge Svend Melsing, der havde det meget bedre; han havde fået indrettet i sin Have en diminutiv Dam med Åkander og Guldfisk. Han frarådede mig bestemt [at] yde økonomisk Støtte til Allé Scenen.