København

Det er nu igen begyndt at gå godt i Græsk. Mathiesen har givet os fri både for Fransk og Stil til den første Dag efter Fastelavnsfesten.

Vi begyndte med romersk Bad og kom hjem med god Appetit til Teen. Efter Frokost gjorde vi Visit hos Bedstefader, med hvilke to + Frederik vi gik en lille Tur, derpå var vi alle uden Bedstefader henne at se Kæmpen i National, på Hjemturen var vi inde hos Konditoren på Amagertorv.

Min Maskeradedragt bliver elegant, jeg har fået Brev fra Børresen om, at han har været i Dagmarteatrets Garderobe for at se Originalen, efter hvilken han nøjagtigt vil sy den: Blå Silkefrakke, hvid Silkevest og ditto blå Benklæder.
 

Jeg så netop i dette Øjeblik i Berlingske Tidende, at Kejserinde Friedrich med sine tre Døtre på Mandag kommer til Fredensborg. Kejserinden sejler med ”Dannebrog” til København.

Heise fortalte en Mængde interessante Ting i Historietimen, efter dens Slutning måtte jeg på Ove Krarups Bøn diktere ham Slægtskabsforholdene hos Bourbonerne, Orleánerne og Bonaparterne, Genealogi det er nu min stærke Side. Hvem mon det bliver, der får Magten i Frankrig?

Efter Middag styrtede vi over Hals og Hoved til Aladdin og kom fem Minutter for tidligt. Stykket varer fra syv til tre Kvarter på Tolv, har 22 (toogtyve) Tableauer og Forspil af Orkestret er strøget for at det ikke skal vare endnu længere.

Jeg gik hjem til Nørre Farimagsgade og klædte mig om for at spise med Forældrene. Vi fire vare til Førsteopførelsen af Operaen Heksen.

Jeg glædede mig enormt til Kameliadamen og nød det i høj Grad, mere end sidst. Fru Sechers ”Kameliadame” kan ikke overtræffes af nogen dansk Kunstnerinde. Man føler sig overbevist om at hun er således som Marguerite var i 1845 i Alexandre Dumas Hjerne.

Søgte W. Leth i hans nye Lejlighed i Nørre Voldgade, jeg opdagede at Jacques Wiehe bor i Huset ved Siden af. Hvor jeg dog gerne vilde gøre hans og hans Broders Bekendtskab, men det skal nok ske i Løbet af denne Vinter, jeg plejer gerne i god Tid sagt, at opnå det som jeg har sat mig for.

Vi spiste til Middag hos Forældrene, der begge vare meget fornøjede med Aftenen i Går. Moder fortalte mig at hun netop i Går for 23 År siden havde været til en lignende Lørdagsdans hos mine afdøde Bedsteforældre og at hun på den Aften var bleven forlovet med Fader.

Kom ikke til Manuduktionen i Morges, heller ikke til engelsk. Jeg læste hele Eftermiddagen i "Felttogene 48-49-50” og ikke mine Lektioner. Efter Middag havde vi et længere Besøg af Reumert.

Direktør Abrahams var hos Forældrene i Niels Juelsgade til Middag og som altid underholdenende.

Preben kunne ikke komme med til Middagen for Prins Hans på Grund af sin dårlige Fod.

I Dag var det den sidste Dag af Forældrenes Københavnssæson – de komme i øvrigt tilbage på Kongens Fødselsdag og selvfølgelig til Guldbrylluppet. Hans og Hansen kom her hen for at tage Afsked fra Graaes og vi fulgte dem Hjem, hvorpå vi med Hans alene spadserede på Langelinie.

Var om Aftenen i Casino og så Dronning Crinoline. Sad ved Siden af Overhofceremonimester Oxholm og Frue. Fru Oxholm bemærkede særdeles træffende om de i Stykket optrædende Damer: ”De ville forekomme mindre uanstændige såfremt de slet ingen Klæder havde på”.

Preben og jeg spiste så en hyggelig Middag sammen i Dagmarhotellet og vare i Dagmartheatret til Den indbildte Syge og morede os i Særdeleshed over Sophus Schandorph der sad på første Række og formelig jublede over de i Stykket forekommende Platituder.

Så på Dagmarteatret et stærkt folkekomedieagtigt Drama Proletarer, af den ungarske Forfatter Csiky. Det var dårligt indstuderet, i Huj og Hast og slet sammenspillet, det er første Gang, jeg under Professor Riis-Knudsens Direktorat har set en helt ud tarvelig Forestilling.

Ese Quaade har nu også fået samlet en Loge til Dagmarteatret i Vinter, nu have vi da skaffet Professoren i Jernbanegaden to Loger med crème de la crème af Københavns Adel til hans Teater, han gnider sine hænder, det er noget for ham.

Folk er meget forbavsede over at Løjtnant Dons har udfordret Robert Henriques i Anledning af dennes Omtale i ”Dannebrog” af Løjtnantens Søster, Sangerinden.

Efter Middag var jeg henne på Casino at se det uhyggelige og triste, men meget interessante tyske Stykke Sodomas Undergang: En ung Mand af fattige Forældre er blevet Kunstner og er med et Slag blevet berømt ved sit Maleri ”Sodomas Undergang”.

Spiste med Preben hos Moder og var til en ny Fiasko på det kgl. Teater; det var Premieren af Gunnar Heibergs Kunstnere, noget elendigt Makværk, der blev hysset til døde af Publikum.

Preben og jeg gik med Sophus hen i Dagmarteatret at se det nye svenske Stykke Fætter Georg. Det indeholder en hel Del lattervækkende Scener og det blev spillet godt af Dagmarteatrets flinke Skuespillere. Neumann vakte i en stærkt karikaturagtig Rolle ustandselig Moro.

Med Moder var Preben og jeg henne at se Førsteopførelsen af Macbeth. Nu da Det Kongelige Teater aldrig spiller andet end Tragedier bliver der da endelig Anvendelse for Fru Nyrup, der som Lady Macbeth ret af Hjertens Lyst slog sig løs.

Estrup er gået af! Efter have regeret så godt som enevældigt i 20 År per fas et nefas kan han trække sig tilbage som Sejrherre. Han har opnået at se Folketinget godkende Provisorierne.

Der kommer værre og værre Oplysninger om de Misbrug Sædelighedspolitiet har gjort sig skyldig i på deres iltre Jagt efter Forsyning af ulykkelige faldne Kvinder til de af Staten beskyttede Bordeller. Det gælder for Opdagerne om at snuse så mange Ofre som muligt op og så slæbe dem op på Rådstuen.

Et Sidestykke til Fader så jeg i Aften på Dagmarteatret i Edgar Høyers nye Stykke Etatsrådens Stiftelse. Departementschef Andersen forfølger ligesom han med blindt Had alle de nye Bevægelser i Tiden, kun det, som havde Kurs i hans Ungdom duer til noget.

Jeg var for anden Gang henne at se Etatsrådens Stiftelse på Dagmarteatret. Stykkets vittige Dialog og på sine Steder ret rammende Satire morede mig atter.

Med Godske-Nielsenerne var jeg en Tur ude at vandre på Landet og spiste Middag hos Moder. Med Moder og Frøken Bluhme havde jeg en ivrig Diskussion om det evindelige Ægteskab. Så var vi alle henne i Dagmarteatret for at se Oehlenschlägers Tordenskjold.

Om Aftenen var jeg med Preben henne at se Etatsrådens Stiftelse. Man kan ikke nægte, at det jo er med meget Humør og Vid at Overretssagfører Edgar Høyer i dette Stykke revser den gamle Generations Bornerthed og Mangel på Forståelse overfor Rørelserne hos de Unge.

Fru Julie Lange-Hansen er pludselig død. Den evigglade, ægte københavnsk-danske Datter af gamle Lumbye vil blive savnet af alle. Hvem kunne modstå hendes brede gemytlige Lune? Man lo jo allerede når man hørte hende mumle ude mellem Kulisserne inden hun trådte ind på Scenen.

Jeg gik en Tur med Faderen. Om Aftenen var jeg henne at se Fætter Georg. Albrecht Schmidt havde arvet Titelrollen efter Martinius Nielsen og var adskillig naturligere end Forgængeren. Af Bekendte traf jeg i Teatret Wiehe og Carl Behrens.

Inde på A Porta talte jeg med Abrahams, hvis små spillende, ikke tillidsvækkende Øjne lyste helt fornøjede trods den noget uheldige Begyndelse på Teatersæsonen, han har sikkert et Kassestykke i Baghånden.

Faderen kom og holdt Foredrag om at jeg måtte holde mere på min Værdighed i alle Livsspørgsmål særlig i et sådant som det, der angår Henny Moltke, nu mente han virkelig, at jeg burde holde mig tilbage og lade hende komme til mig.

Forældrene ligge ude på Rheden med Gæa. Jeg var derfor sammen med Preben ude at besøge dem. Vi kørte alle 4 ud ad Strandvejen. I Taarbæk besøgte vi Alfred Benzons. Hvor er den permanent hvidklædte Fru Benzon dog yndig.

Jeg kørte en Tur med Moder ud til Runddelen, hvorefter vi spadserede gennem Frederiksberg Have og Søndermarken. Om Aftenen så jeg på Dagmarteatret Professor Crampton. Hvad der mest glædede mig ved denne Forestilling var [at] se Schyberg som Elskeren.

Jeg så om Aftenen Eventyrersken med Fru Oda Nielsen i Titelrollen samt Gustav Wieds ganske nette Skærmydsler. Baron og Baronesse Gyldenstjerne talte jeg med i Teatret.

Jeg var om aftenen henne at høre Lohengrin. Skønt jeg har hørt Opera i Gud ved hvor mange Byer Verden over har jeg dog ingen Tenor hørt, der kunne nå op imod Herold i Stemmecharme og dramatisk Begavelse.

Fru Tobiesen fortalte mig, at Einar Christiansen ville gå af fra sin Stilling som Direktør ved det Kgl. Teater og at man havde tilbudt pladsen til hendes Broder, Obert Rist, der havde afslået det, da han ikke ville være under Danneskjold.

Hvorpå jeg begav mig ind i Rigsdagskasernen for at se Kongen åbne Rigsdagen. Det skete med al mulig Pomp og Pragt, særlig har jeg aldrig set Kongen omgivet af et så stort Følge. Hele Familien var til Stede, lige fra Enkekejserinden ned til de yngre græske Prinser.

Så var vi henne i Logen i Dagmarteatret at se Emil Poulsens to Sønner i Drachmanns Renæssance. Særlig Adam Poulsen har utvivlsomt et stort Talent. Af Ansigt ligner han Moderen, men han har Faderens klangskønne Organ. Han deklamerer smukkere end nogen anden Skuespiller for Tiden.

Så sad jeg hjemme og læste til Middag og var så henne i Casino at se Sardues virkningsfulde Alt for Fædrelandet, der blev godt givet og synes at skulle blive et Kassestykke.

Haffner spiste hos mig og var med mig henne i Folketeatret at se Sherlock Holmes. Jeg har ikke i mange Tider tilbragt en så interessant Teateraften, næsten fra først til sidst under hele dette yderst effektfulde Drama sad jeg i den mest åndeløse Spænding.

På Vejen til Ministeriet mødte jeg Professor Rosenfeld, med hvem jeg fulgte til Kongens Nytorv. Han beklagede sig over Forholdene ved Operaen, de indstuderede altid kun en Opera ad Gangen, derved trættedes Stemmerne.

På Trappen mødte jeg Peter Cornelius, som jeg til hans synlige Glæde standsede.

Jeg var ude på Vesterbro hos Albrecht Schmidt for at bede ham om at assistere ved den adelige Klubs Fest den 21. februar. Han modtog mig med den største Forekommenhed og Venlighed og var meget villig til at assistere. Han beklagede sig i øvrigt over Martinius Nielsens Despoti.

Jeg gik ud at se til Fru Graae. I Ministeriet var der meget at gøre. Der taltes meget deroppe om de ynkelige Figur som Deuntzer gør særlig med Hensyn til de Vestindiske Øers Salg og til hans Kandidatur i Sønderbrobykredsen.

Vi var alle i Logen i Dagmarteatret til En Folkefjende, der naturligvis gav Anledning til megen Tankeudveksling mellem os Medlemmer af Logen.

Jeg gik hen at høre på Militærkoncerten foran Slottet og møder der Emil Holm sammen med nogle andre fra Teatret. Da jeg havde spist begav jeg mig til Urbanstrasse 130.

Jeg har tilbragt en dejlig Dag, som jeg altid vil mindes, hele Tiden sammen med Emil Holm. Uagtet jeg var meget nervøs inden han kom, mærkede jeg fra det Øjeblik af at han og jeg var sammen ikke mere til at jeg havde Nerver og har sjældent tilbragt en Dag så uforstyrret af Plageånder.

En dejlig Dag, som jeg altid skal huske. At den nu også allerede skal være forbi og aldrig komme igen, denne evige mødes og skilles er så oprivende. Det har været som en Drøm disse 8 Dage her i Stuttgart.

Til Middag havde jeg Rosenfeld, Albrecht Schmidt og Hofman-Bang. Til Teen kom Preben, Oscar Gohr, Haffner og Otto Lerche fra Middagen henne hos Gohrs. Selskabet gik overmåde behageligt, og Samtalen – fra 7 – 1 ¾ – livlig og uden Afbrydelser.

Deuntzer har gjort Alvor af sin Trussel og har hjemsendt Rigsdagen efter at Traktaten med Amerika om Afståelsen af de vestindiske Øer er bleven forkastet af Landstinget med 2 Stemmers Majoritet.

Efter Ministeriet var jeg ude at besøge Albrecht Schmidt i Fasangården. Han blev øjensynlig glad ved at se mig og udbrød: ”Nej Goddag Herr Greve, det var da morsomt”.

Lige som jeg skulle gå hen i Ministeriet, ringede Klokken, da jeg stod i Entreen med Hat og Stok åbnede jeg selv. Derude stod et menneskeligt Væsen, der så ud som et Barn, tarveligt, næsten fattigt klædt og spurgte om jeg var Grev Frits Ahlefeldt.

Jeg spiste Middag hos dem og gik så hen i Dagmarteatret, hvor jeg efter Aftale traf Axel. Vi så Hertz’ Besøget i København, der kun for Sophus Neumanns vedkommende spilledes helt godt, han var Justitsråden. Jeg talte med de elskværdige Treschows fra Brahesborg.

Jeg var om Aftenen henne i Concertpalaiset at høre Herman Bangs Oplæsning. Han ser i Grunden meget mere tiltalende ud end på Billederne.

Jeg skrev til Albrecht Schmidt, at jeg nok ville støtte det nye Teaterforetagende ved at være Garant.

Jeg spiste en ganske hyggelig Frokost med Bjørnbach i Dagmar. Han fortalte mig om en herværende Agent, der en Gang om Ugen holdt åbent Hus for alle med os ligesindede. Han omtalte Frederik Jensen som en stor ”Forbruger”.

Spiste Middag hos Nimb inde i Tivoli og betjentes af en nydelig Opvarter. Inde på Hotellet kunne jeg i Ro og Mag pakke ud og ordne inden jeg Kl. 8 begav mig hen på Dagmarteatret at se Bernsteins Samson.

Spiste min Middag her på Hotellet og så derefter Penelope på det Kgl. Teater – et temmelig tomt og tyndt Lystspil, der stærkt grænser til Farcen – det sørgelige er, at vore kongelige Skuespillere netop spiller den Slags Stykker á la perfection.

Spiste Frokost hos Haffner og tog så derfra ud til Fru Aggersberg og Fru Wittrup. Inden jeg begav mig til Eftermiddagsforestillingen på Det Kgl. Teater gik jeg op at tage Afsked med Fru de Gohr, der var meget bevæget ved Afskeden.

Den Gamle kom meget glad tilbage fra Audiensen hos Kongen, der havde tilkendegivet sin Beklagelse af hvad der var sket i Odense samt takket ham fordi han straks havde taget Hensyn til hans Ønske.

Op i det hyggelige og elegante Hotel Bristol, hvor jeg traf Allerup oppe hos Paul Reimers. Allerup gik hurtig, og så gik Paul og jeg hen i Skandinavisk Musikhandel. Begge Cheferne er nok des notres, hvad jeg nok kunne mærke, da jeg havde fået det at vide, den yngre er køn.

Kl. 5 var jeg ude på Bristol hos Paul Reimers, der var ved at pakke ind til Afrejsen med Nattoget til Berlin. Fredag kommer han tilbage til sin Lørdagskoncert, hvor jeg dog gerne ville være her til den Tid, men så skal jeg plages hjemme meed Konulenter og Fjerkræmøde.

Tog ind på Hotel Bristol, der tiltalte mig så meget dengang Reimers boede der, at jeg besluttede at benytte det i Fremtiden. Fik et meget stor, elegant og hyggeligt Værelse.

Var til Møde hos Grosserer Boas i Hvile- og Rekreationshjemmet og derfra hen at se [at se] Genboerne. Det var de unge, der havde overtaget Rollerne, af de gamle var kun Olaf Poulsen tilbage som Løjtnant Buddinge. I Mellemakten havde jeg en interessant Samtale med Oberst Rist.

Spiste hos Haffner og var bagefter med ham henne at se Ambrosius på Dagmarteatret.

Af Aviserne ser jeg, at Dagmarteatret for Tiden opfører Hostrups Under Snefog. Hvor husker jeg tydeligt Stykkets første Opførelse i 1888 med den fint afstemte Blochske Iscenesættelse af Datidens udmærkede Skuespilleres Spil.

I København var vi allerede inden 5. Jeg gik først hen at lade mig klippe og barbere samt købe hvide Handsker inden jeg gik til Kronprinsessegade. Begge Forældrene var stærkt grebne af Kongens Død.

Stadig utilpas men ikke træt så jeg kunne læse godt – Peter Hansens Theaterhistorie. Spiste en god Middag på Hotellet og var så ude i Det Ny Teater for at se nøjere på Det Kongelige Teaters nye Akkvisition, Frøken Ungermann, der tiltræder næste Sæson.

Så var jeg henne at se Sparekassen og glædede mig over Det Kongelige Teaters Stab af unge Kunstnere, Ingeborg Larsen, Johannes Poulsen og Poul Reumert. Der er lidt vemodigt ved at se Olaf Poulsen, for man siger til sig selv, måske bliver det sidste Gang.

Houmark kom til Frokost, og vi havde det meget fornøjeligt sammen, han er nu virkelig yderst behagelig i Omgang. Han fortalte mig, hvad jeg havde anet, at Albrecht Schmidt var en af vore, det gjorde stærkt Indtryk på mig.

Fik per Brev en meget indtrængende Anmodning om at overtage Direktionen af Dagmarteatret. Det kunne aldrig falde mig ind, jeg har hverken Tid eller Råd.

Houmark ventede Direktør Ivar Schmidt fra Det Ny Teater – for at læse Hans Lützow for ham. I øvrigt ville han på den ene Side helst have sit Drama frem på Det Kgl. Teater.

Dagmarteatret er stadig efter mig for at få Fingre i mig, nu ville de have mig til at gå i Kompagniskab med Martinius Nielsen.

Kørte i det gode Vejr i den åbne Kaleche til Nyborg. 4,48 var jeg i København, hvor jeg straks kørte hen til Det Ny Teater – for at hente de to forudbestilte Billetter.

I Det Kongelige Teater så jeg Otto Benzons Forår og Efterår, et af den Slags Stykker, der for Det Kongelige Teater er som Fod i Hose. Hvor er Poul Reumert charmerende og mindede om Faderen i dennes unge Dage, blot en forfinet Udgave af Fader.

Spiste Frokost hos Haffner og var så til Te hos Albrecht Schmidt ude på Lykkesholms Alle. Han var meget glad ved sin optræden i Jeromes Den sidste Gæst, som jeg lover mig meget af i morgen.

Havde megen Glæde af Matinéen på Det Ny Teater, hvor jeg endelig fik Geromes Den sidste Gæst at se.

Sad roligt og læste lige til jeg skulle spise, og efterhånden kom der Ro over mig, så jeg var i Stand til at nyde den gode og morsomme Forestilling på Folketeatret Bolettes Bryllupsfærd af Orla Bock og Malberg.

Så var jeg ude hos Viktor Lange, den gammelkendte ”Ørelæge” og afleverede Veisses Brev. Han er den gammeldags Lægetype, fuld af faderlig overstrømmende Velvilje og med et endeløst Snakketøj, han var i høj Grad laudator temporis acti.

Havde Næseblod om Morgenen efter at have ligget med Hovedpine i Nat. Jeg var henne til Palais-Koncerten. Schnedler-Petersen fremførte Tchaikovskys smukke Symfoni Nr. 6. Der var som altid fuldt Hus.

Man meddelte mig, at ved Mobilisering ville kun de 18 Årgange blive indkaldte, og jeg gamle Liv hører nu til 20ende.

Spiste som sædvanlig her på Hotellet og var bagefter til Premieren på Det Kongelige Teater, hvor afdøde Hjalmar Bergstrøms Prøvens Dag blev opført.

Med Moder på Amalienborg og fulgte med hende hjem, hvor Lisbeth og begge Frøkenerne Wimpfen sad oppe i Faderens Stue. Efter Middag var jeg med begge Damerne til Det gamle Spil om Enhver, der lod til meget at interessere begge Parter.

Spiste sammen med Forældrene henne hos Williams.

Var henne at købe Champagne hos Stausholm i Bredgade, mærkeligt at Champagnen trods Krigen ikke er blevet dyrere, men Tyskerne gav dem god Tid inden deres Nederlag ved Marne og troede de havde Måneder for dem til at plyndre Vin.

Var til Taffel hos Kongen og Dronningen. Hvor er Tonen på Amalienborg nu om Stunder forskellige fra det den var ved Christian den niendes og Frederik den ottendes stive og ceremonielle Hoffer, hvor der så strengt vågedes over Etiketten.

Var i Folketeatret og se Einar Christiansens nyeste Stykke Manden på Højriis.

 Var til Eftermiddagsforestilling på Det Ny Teater og så Palle Rosenkrantzes Den bestøvlede Kat. Albrecht var blevet ganske slank og gennemført katteagtigt udseende, det er egentlig et rigtig godt Stykke, jeg morede mig godt.

Kl. 4 var jeg hos Københavns berømteste Spåkvinde, der endog benyttes af Kongehuset, Fru Post i Gyldenløvesgade. Jeg bad hende først sige mig noget, der kunne overbevise mig om, at der ingen Humbug var ved hendes Spådomme. Det ville falde hende let sagde hun.

Vågnede lykkelig ved Tanken på i går. Var ude på Frederiksberg og så på de nye smukke Villaveje. Besøgte Albrecht Schmidt og talte med hans Moder, der med sine hvide År endnu haver Præg af at have været en stor Skønhed. Så op til Frøken Line, der havde Pigesorger.

Kl. 5 gik jeg hen på Paladshotellet for efter Aftale at mødes med Viggo, der var et Rykud og Rykind som i en Myretue, uniformerede Officerer, siden Sikringsstyrkens Indkaldelse ser man så mange Uniformer, også mange Udlændinge, Damernes Krinoliner fyldte meget.

Talte med Viggo om Morgenen i Telefonen. Havde Møde henne hos Carlberg angående Årsberetningen. Sad længe henne hos Komtesse Lerche, jeg fortalte hende om, hvad Viggo betød for mig.

Viggo kom op til mig et Kvarter over seks, han sagde straks, at jeg så dårlig ud og spurgte, hvad der var i Vejen, med en Tone, som vidste han det, jeg svarede da heller ikke. Han bragte et meget stort Billede efter hans Sejrherren fra Marathon.

To Gange var den elskede Viggo i Telefonen for at høre om jeg ikke var ked af det på Grund af i går, han er mageløs hensynsfuld og god. Besøgte Komtesse Lerche og var så henne hos Frøken Jarfeldt at få Ansigtsmassage. Jeg aflagde Tante Louise et Besøg på Vejen ud til Viggo.

Sad i Ro om Formiddagen og læste i Prosper Mérimées Breve. Efter Frokost tog jeg et Automobil og kørte ud til Rosenvængets anden Tværvej 39A og ringede på udenfor Viggos Atelier, jeg er det eneste Menneske, han har givet Lov til at komme ind og se på hans Arbejde.

Jeg gik straks efter Te ud i Rosenvænget og ringede på i No 32, gav den svenske Pige Brevet til Viggo, jeg havde selv kun skrevet ganske sagligt og indlagt Moders Indbydelse til på Torsdag samt det smukke Brev fra Houmark.

Var med Forældrene henne at se Der var engang, Moder siger at hun holder så meget af at gå i Teatret, fordi hun der kan sidde roligt og ikke behøver at tale. Johannes Poulsen så meget smuk ud som Prinsen, lidt for nøgen.

Tog Bad henne på Badeanstalten, var meget nervøs. Besørgede en Del Ærinder. Gik Tur med Moder efter Frokost nede i Østre Anlæg. Vildænderne svømmede allerede rundt parvis i Gravene.

Var så i Det Kongelige Teater at se Tolstojs Det levende Lig med Johannes Poulsen som en udmærket Ihændehaver af Hovedrollen.

Jeg har hele min Åndsnærværelse behov, særlig ved Måltiderne for at holde det gående og hindre at Moders latente Irritation mod Frøken Blumer kommer til Udbrud. Frøken Blumer tier bumstille til alle Moders Udfald mod Tyskerne og deres Krigsførelse.

I København tog jeg ind på Hotel Bristol, hvor jeg fik anvist et smukt og hyggeligt Værelse. Ordnede i Ro og spiste i Restauranten, men fik ikke Tid til at klæde mig om til [Aftenen], hvor jeg vakte [derved] megen Forargelse hos Ludwig Schack, Bache og et Par andre Snobber.

Hjem at hvile, var så til Eftermiddagsforestilling og så Nøddebo Præstegaard. Teatret var fuldt af Børn, hvor Tiderne skifte, i 1888, da jeg så det første Gang, faldt det ingen Mennesker ind, at Stykket skulle opfattes som en Børneforestilling.

Jeg var til Eftermiddagsforestilling i Dagmarteatret og så Strindbergs dejlige Et Drømmespil.

Kom sent op da jeg måtte vente en stiv Time på Badet, så jeg nåede kun at komme hen til Barberen i Frederiksberggade, inden Starck kom.

Var henne hos Tryde at bestille en stor Ladning nye Bøger, henne hos Hartfeld at bestille en Rugemaskine til Faderen og henne at se til min Myndling, den lille Jon Bille-Brahe og hans Moster. Havde Præsidiemøde hos Calberg.

Der var mange, som skulle med Toget fra Kerteminde, var glad over at skulle til Odense, disse Ture er jeg kommet til at holde meget af. Talte på Stationen med Pastor Bierre om Prebens eventuelle Foredrag.

Spiste den gode Middag på Hotel Dagmar og sad roligt hele Aftenen og læste i ”J’accuse” von einem Deutscher og i Starches Philisophie. Sad med Frakke på og Tæppe over Benene, overalt i København fryser man, der er ingen Kul, og Kakkelovnene ikke indrettede på Brænde og Tørv.

Var til Audiens hos Kongen, det medfører i alt Fald en Fordel at være Lensgreve nemlig den, at jeg straks kommer ind til Kongen når jeg skal til Audiens, selvom der er nok så mange Generaler og Kammerherrer i Forgemakket. Kongen var meget venlig imod mig, sagde han ville besøge mig.

Inde hos Barberen traf jeg den unge Bent Holstein, han var som altid Fyr og Flamme for den sønderjyske Sag, arbejdede for Flensborg, meget eksalteret er han. Havde en meget interessant Aften ude i Politikens Sal, hvor Strindbergs dybt virkelighedstro Frøken Julie blev opført.

Var henne at besøge Onkel Isse og købte derpå to smukke Billeder af Napoleon den Tredje henne hos Billedhandleren i Dronningens Tværgade. I det Kongelige Teater så jeg Oehlenschlägers Tordenskjold. En underlig Ide af Johannes Poulsen at snakke norsk, men det gav Rollen en vis cachet.

I dag finder Flensborgtoget Sted i København, det vil vist få en umådelig Tilslutning.

Hvilken Vrede der er mod Danmark i hele det tyske Rige, et tysk Blad skriver således, at Tyskland hader ikke Danmark, dette Land er ikke det tyske Riges Had værdigt, man foragter det.

Blev meget ubehageligt berørt af Meddelelsen om Krakket i Landmandsbanken, det er en Begivenhed, der er af langt støre Rækkevidde end Alberti-Affæren, da det drejer sig om langt større Summer.

Aviserne tale så godt som kun om Landmandsbankens Fallit, endog en Begivenhed som Grækernes knusende Nederlag i Krigen med Tyrkerne, en Begivenhed, der måske kan fremkalde en ny Verdenskrig, behandles som quantité négligeable.

Havde en yndig Aften ude i Scala Teatret til Den Glade Enke, hvor er dog Arne Weel smuk, indtagende og fornem, hvor mon han har det sidste fra?

Frantz Schack var oppe hos mig i Anledning af Indsamlingen til Kejserinde Dagmar.

Var ude til en af Sæsonens interessanteste Forestillinger, det var Komedien af den norske Forfatterinde Nini Roll-Anker med Fru Betty Nansen i Hovedrollen. Fru Nansen siger selv at det er hendes Livs tredje Rolle, først Agnete, så Tora Parsberg og nu denne.

Var til en udmærket Forestilling om Eftermiddagen på Det Kgl. Teater, det var Strindbergs Båndet. Poul Reumert og Bodil Ipsen havde hovedrollerne.

Preben kom lige fra Ø.K. og havde lige talt med Etatsråd Andersen, der overfor ham udtalte, at hvor meget han end holdt af Danmark, skulle han fødes på ny og begynde forfra ville han vælge at være Kosmopolit.

Tænkte med Glæde på de dejlige Roskildedage. Graae var oppe hos mig i Anledning af Lensafløsningen, som vi enedes om at stille i Bero indtil der var kommet Klarhed i Spørgsmålet om Betaling for de eksproprierede Jorde.

Var om Aftenen henne at se Som man behager. De tvende Primadonnaer, Fruerne Ipsen og Pontoppidan som Rosalinda og Celia snakkede så københavnsk at man troede sig hensat til Vognmagergade.

Var om Aftenen henne at se Tor Hedbergs Rembrandts Søn, der var meget stillestående og absolut ingen Lykke gjorde, alt var ellers forberedt på Succes, Forfatteren selv sad på en ret fremskudt Plads i Festdragt, men blev ikke fremkaldt.

Frøken Wedel-Heinen var her på en to Timer lang Visit, hun fortalte mig Grunden til det i sin Tid meget omtalte Morskab mellem Kong Frederik den ottende og Hegermann.

Der var mange Audienssøgende, da det var en Måned siden Hans Majestæt sidst havde givet Audiens.

Kejserinde Dagmar er død. Jeg tænkte en hel Del på denne i enhver Henseende stort anlagte Kvinde, som jeg har haft den Lykke at komme i et lidt nærmere Forhold til end Folk i Almindelighed.

Var i det Kgl. Teater at se Schillers Maria Stuart. Dette Drama har altid virket på [mig] som Slangens Blik på Frugten. Min efterhånden noget aftagende Hørelse generede mig noget under den dejlige Scene i Begyndelsen af tredje Akt.

Talte udenfor med Albrecht Schmidt, der efter Hofmans Krak er blevet midlertidigt Direktør for Dagmarteatret, han ville nødig fortsætte næste sæson; sagde, at det Folk helst ville se i Teatret var på en Gang muntre og sentimentale Stykker.

Var om Aftenen henne at høre Ruy Blas oplæst af Johannes Poulsen. Mon det egentlig var klogt af Det Kgl. Teater at lade Johannes Poulsen gå for at beholde Poul Reumert?

Direktør Gregaard var glad ved ”Generalens” anden Del, da han mente at have fået Impulser til Sangspillet Spaniolerne på Fyn, som han skal have frem på Folketeatret. 

Var til den store Diskussionsaften i Studentersamfundet, det er blevet stærkt radikaliseret siden jeg var Medlem i Halvfemserne, de ældre og yngre Medlemmer synes alle at være overbeviste Socialdemokrater. Redaktør Reventlow og Professor Knud Berlin.

Så på Betty Nansen Teatret Frøken Kirkemus med de to Filmberømtheder Gunnar Tolnæs og Karina Bell i Hovedrollerne, sådan noget, det trækker.

Glæder mig til Odenseturen på Fredag, har også bestilt Billet til Hansen, ham jeg meddelte det i Brev. Skade at Budtz forlader Odense Teater, han skal til Folketeatret i København. Jeg skal besøge ham på Fredag. 

Om Aftenen så jeg på Det Kgl. teater det anonyme Stykke Anna Aurora, det smigrer tykt for de brede Lag, men er morsomt, og flere af Personerne er godt sete og så blev det spillet á la perfection. Naturligvis først og fremmest af Fru Bodil Ipsen, der var den bodfærdige Magadalene.

Så om Aftenen på Det Kgl. Teater Sven Langes Til Skjaldens Ihukommelse. Den Slags Hæklearbejde er vist nemt at forfærdige, og var det ikke de historisk bekendte Personer i Stykket og de kongelige Skuespilleres fortrinlige Spil, gad vist ingen Kat se det.

Arbejdede ihærdigt på Generalen. Var til Eftermiddagsforestilling på Det Ny Teater og så et henrivende Stykke, der rørte mig dybt, det handlede om Weyses Kærlighed til Frøken Julie Tutein. Da jeg ingen kendte i Teatret, kunne jeg græde uforstyrret.

Var henne i Folketeatret at se Sven Langes Fru Marie Grubbe, der står ganske på Højde med de værste Dramatiseringer af Gøngehøvdingen.

Havde en Del Forretningsbreve at besørge. Kørte efter Frokost ud til Hvidøre for at se på de Ting, der skal sælges ved Auktion efter Kejserinde Dagmar og Dronning Alexandra.

Henvendelse fra Skuespillerne på Dagmarteatret med Anmodning til mig om at redde Teatret. Fra forskellige Sider er Anmodningerne kommet først fra Holger Rørdam, nu senest fra Fru Olivia Norrie.

Morer mig over Det Kongelige Teaters Skuespillere. Ved sidste Folketingsvalg gik de med bram og brask til Valg højt proklamerende at de ville stemme socialdemokratisk.

Det er nogle ordentlige Spektakler på Det kgl. Teater i Anledning af Adam Poulsens Udnævnelse til Teaterchef, der er en almindelig Udvandring af de bedste Kræfter fra Teatret.

Både de københavnske og Odensebladene have lange Artikler om mit Tilskud til det Odense Teater, alle fulde af Ros, dog råber Fyens Venstreblad Vagt i Gevær og forlanger, at jeg ikke må få alt for megen Indflydelse på Repertoiret, der ikke må blive for ensidigt.

Havde en længere Samtale med Redaktør Nielsen angående Situationen, desværre bliver der temmelig sikkert lockout. Var i god Tid færdig til jeg skulle køre til Odense og tog afsted Kl. 2.

Arbejdede på Generalen og kørte så til Odense, hvor jeg var henne at besøge Starck. Han har fået en god Lejlighed i Christiansgade med en yndig Udsigt til Muuses gamle Have, fra Sovekammeret ser man Nyborg Landevej.

Det var velgørende at sidde i den lune Kirke, hvor der var opvarmet. Pastor Nielsen tordnede løs mod det nye Forlystelsesetablissement, der lige er åbnet i København, National-Scala, der har kostet 9 Millioner og kan rumme Tusinder af Mennesker, og det midt i Dyrtiden.

Direktør Thorvald Larsen sendte mig en Bunke Skuespilmanuskripter til Gennemlæsning – Odense Teater er en Oase i den danske Teaterørken. Fik en Henvendelse med Bøn om Hjælp fra Halvdelen af Dagmarteatrets Personale, der ønsker at bryde ud og danne en ny Scene! De Stakler!

Havde en Del Skriveri vedrørende Odense Teater, Gæstespillet i København har nok ikke været stærkt besøgt, det er sikkert den Æsel til Welblund ved Fyns Vestreblad, der har foretaget Undermineringsarbejde.

Houmark-Interview i B.T. med Direktør Thorvald Larsen i Anledning af Odense Teaters Gæstespil i København. Omtalen af mig meget venlig.

Digteren Axel Juel, der er gået polsk Tiggergang til de københavnske Teatre for at få sit Drama Knud Lavard frem, har nu også sendt mig et langt Brev for at få mig til at bringe Knud Lavard frem på Odense Teater.

Var et lille Løb i Frederiksberg Have bestilte Blomster til Karl Gustav i Aften, hvor jeg skal i Betty Nansen Teatret.

Den lille pågående Esther Scheel har uden videre lade[t] et Par Udtalelser af mig under Opførelsen af Et Dukkehjem aftrykke som en Art Interview i B.T.

Efter Direktør Thorvlad Larsens Ønske skrev jeg en kortere Afhandling om Et Dukkehjems Opførelse, jeg gjorde det så anerkende[ende] som jeg mente at kunne forsvare det.

Var i Dagmarteatret til en meget begivenhedsrig[t] Aften, Fru Bloch havde 50 Års Jubilæum og Poul Reumert kreerede en ny Rolle. Det var Sherwoods Dronningens Mand, der omhandler 1930’ernes Foreteelser Kongemagt-Diktatur-Folkevælde.

Den nye Direktør på Odense Teater, Helge Rungwald, der har gjort sig så fordelagtigt bekendt som Leder af Riddersalen, især ved den store Succes Melodien der blev væk aflagde mig et Besøg.

Så ud til Betty Nansen Teatret at løse Billet til Premieren på Leck Fischers Stykke Barnet. Hvilede halvanden Time på Sofaen til Karl Gustavs Ankomst. Det er rørende af Karl Gustav, at han kommer op til mig, skønt han er til Prøve 3 Gange i Døgnet.

Alle Bladene er fulde af Ros over Leck Fischers Barnet, navnlig roses Udførelsen, Karl Gustavs Talent fremhæves stærkt. Var en god [Tur] i Solskin ved Søerne og ud ad Øster Alle og hjem ad Strandboulevarden.

Så kom Karl Gustav, belæsset med Billeder og Blade, som jeg skulle se. Jeg kunne mærke, der var noget i Vejen med ham, det var der da også, han var ikke rigtig rask, desuden havde han Bekymringer.

Aflagde et hyggeligt Besøg på Folketeatret hos den rare Direktør Thorvald Larsen, der nu efter den yderst vellykkede Sæson tager en Tur til London. Jeg fik Scenen og alt udenom forevist, det hele er noget gammeldags og beskedent i Forhold til Odense Teater.

I Dag kom Karl Gustav hertil på sin Motorcykel og besøgte mig, han var kønnere end nogensinde og med dette Præg af Livsglæde over sig.

Der er noget komisk ved den Enstemmighed, hvorved de fynske Blade lobhudler Direktør Rungwald på Forhånd, inden han endnu har præsteret noget som helst.

Alle Bladene er enige om at rose Karl Gustav for hans Udførelse af Hovedrollen i Melodien der blev væk. Mærkværdigt som Militærvæsenet stille sig velvilligt overfor Karl Gustav, han må være meget afholdt af sine Foresatte.

Det trækker op til en Krig mellem Tyskland og Rusland – mon virkelig det nu så røde Frankrig med Blum i Spidsen vil benytte Lejligheden til at falde Tyskland i Ryggen?

Pænt Brev fra Karl Gustav, der er ustandseligt optaget af Soldatertjeneste om Dagen og Teatertjeneste om Aftenen.

Medens jeg lå på Divanen og hvilede, kom Frøken Bernhild og meddelte, at Viggo Jarl var der. Jeg har aldrig set Viggo i den Tilstand, hvor han var i dag, Fortvivlelsen over Moderens Død bevirkede, at han ikke kunne tale sammenhængende, hvor har han dog elsket den Moder.

Direktør Thorvald Larsen har venligt sendt mig sit og Frøken Breums Værk Jul i Købmandsgården, det glædede mig at forny Bekendtskabet med dette stemningsfulde Spil.

Var i Det Kongelige Teater og så Strindbergs Dødsdansen med Poul Reumert og Bodil Ipsen i Hovedrollerne. Ja nu er altså Reumert vendt tilbage til Kongens Nytorv, Johannes Poulsen fnyser vist af Vrede, han har gjort hvad han kunne for at holde Reumert borte.

Var til Eftermiddagsforestilling på Folketeatret, hvor Vildanden blev givet. Det er en underlig Ide af Thorvald Larsen at ville drage Johannes Meyer så stærkt frem og navnlig at lade ham vedblivende være Pendant til Fru Skouboe.

Odensebladene opgør facit af Odense Teaters sidste Sæson: Let Underholdning og ikke en eneste alvorlig Forestilling, kun Fyns Stiftstidende antyder, at Rungwalds Ufornuft, ikke at tage mod min Støtte, er Skyld i det magre Resultat.

Var i Folketeatret at se det pæne Stykke, Holger Rørdam har skrevet i Anledning af Kongens 25 Års Jubilæum. Det var sat godt i Scene af Thorvald Larsen, der overhovedet er den eneste københavnske Teaterdirektør, der kan klare sig, jeg har altid holdt på, at han var en dygtig Mand.

Karl Gustav vidste ikke endnu om han blev genengageret af Fru Nansen, men hvorfor skulle han ikke det, selvom Fru Nansen er en lunefuld Dame? Hans store Succes i I Brændingen må have givet ham en god position.

De flest af Bladene beskæftige sig indgående med min Strid med Odense Teater, ”Børsen” skriver meget pænt, at det er usømmeligt af Skuespillerne ved Trusler at ville tiltvinge sig en Gave; i Berlingske skriver ”Ærbødigst” et meget morsomt Vers om Sagen.

Arbejdede nogle Timer med Graae, der fortalte mig, at Direktør Rungwalds og Fyns Venstreblads gemene Overfald på mig havde skadet Odense Teaters Sag meget oppe i Undervisningsministeriet.

Redaktør Paul Dreyer fra Fyns Stiftstidende var her til Frokost med sin nydelige unge Frue.

Overkellneren fortalte mig, at den 3. September begynder Per Knutzon igen i Riddersalen, Erling Schroeder og Kjærulff-Schmidt var engagerede.

Mødte Robert Neiiendam, der ligesom jeg var henne at se på Nedrivningen af Dagmarteatret, der gjorde ham ondt, ligesom det gør mig ondt.

Var henne at tage Billet på Folketeatret til Premieren på Kaj Munks Sejren, rart at Sæsonen nu begynder, blot jeg må få Kræfter til at glæde mig over Teatrene.

For første Gang i lang Tid trak jeg i Smoking og var til den med så megen Spænding imødesete Premiere på Kaj Munks Sejren.

Sendte Direktør Thorvald Larsen en lang Redegørelse for mine Indtryk af Sejren, meddelte ham også Sammenhængen i min Strid med Odense Teater, sendte ham også mit Fotografi.

Var henne i Teatermuseet og fordybede mig rigtig i dets Skatte. Fejrede Gensyn med min Ungdoms og Barndoms Teatersværmerier, hvor var dog Marie Hunderup, født Andersen yndig!

Skrev et langt Brev til Preben, derefter skrev jeg til Landsretssagfører Eigenbrod i Odense om Hjælpen til Chr. Jørgensen i Handrup og til Hæmmer og om Striden med Odense Teater.

Houmark havde talt med Teaterchef Andreas Møller, der omgikkes med Planer om at engagere Karl Gustav til Det Kongelige Teater, Fru Betty Nansen mente, at Karl Gustav havde godt af at blive lidt hos hende endnu.

Var i Det Ny Teater og så en fransk Folkekomedie Manden fra Gaden, den Slags Stykker skriver en Franskmand bedre end nogen anden; i Stykket er der slet ingen Smigren for de Små i Samfundet. Aldeles bedårende var Angelo Bruun i Hovedrollen, han fralokkede mig Tårer gentagne Gange.

Rart at se, som H.N. Andersen nu ved sin Død overalt i Verden omtales smukt, det gælder særlig England, han anses som en af vor Tids store Mænd; der kommer meget frem nu angående H.N. Andersens Virksomhed under Verdenskrigen, da han rejste fra London direkte til Berlin for at mægle Fred.

Kørte op til Kuren på Christiansborg. Fik talt med mange i Forgemakkerne, særlig glædede det mig at gense Grev Joachim Moltke, der naturligvis vidste, at jeg deltog i Bibeltingene, da han selv er i den øverste Ledelse, han vidste også, at jeg var Ven med Bartholdy.

Skrev efter Anmodning af Direktør Thorvald Larsen et Indlæg til Berlingske Tidende for at råde Bod på den sønderlemmende Kritik af Folketeatrets nuværende Forestilling.

Var ude i Betty Nansen Teatret og så Howalts Hvis jeg havde Penge.

Var henne på Folketeatret at besøge Direktør Thorvald Larsen, med hvem jeg som altid fik en god Samtale.

Var i Det Kongelige Teater til en strålende Opførelse af Hoffmanns Eventyr, der var sat i Scene af Svend Gade.

Om Eftermiddagen kom den Tysker, som den tyske Præst Görnandt ved Petri Kirke havde bedt mig tale med; vedkommende hedder Frantz Glunke og er flygtet fra Tyskland med sin Kone efter i halvanden År at have været i Koncentrationslejr.

Var til Eftermiddagsforestillingen på Folketeatret at se Nøddebo Præstegaard, som jeg så, da det kom frem i 1888; ude i Foyeren var der ophængt en Plakat fra Premieren.

Var om Aftenen i Det Ny Teater og så Leo Tolstojs Opstandelse, som gjorde et langt stærkere Indtryk på mig, end da jeg forrige Gang så Stykket på Det Kongelige Teater, hvor Emma Lange havde sin Glansrolle som Katusha.

Ved Frokosten talte jeg med Redaktør Orgier, der skildrede Forholdene ved Odense Teater som helt fortvivlede, der kommer kun ganske få Tilskuere, undertiden 50, Rungwald har tilsat hele den Formue han tjente i Riddersalen på Melodien der blev væk, og Aktieselskabet er fuldstændig ribbet.

Kørte så ud til Betty Nansen Teatret til Premieren på den tjekkiske Karel Capeks Drama Moderen.

Var til Premiere på Leck-Fischers De sorte Fugle på Betty Nansen Teatret og syntes godt om dette alvorlige, stærkt gribende Stykke, der handler om den Dag, den nye Verdenskrig bryder ud, et Emne, som nu gribes med Begærlighed af Digterne, men som åbenbart ikke tiltrækker Publikum.

Hele Pressen er enig om at nedsable Leck-Fischers Stykke, hvor uretfærdigt. Heldigvis er der lige så stor Enighed om at rose Karl Gustavs fremragende Spil, lige så naturligvis Henrik Bentzons.

Sendte Karl Gustav de Papirer, jeg skal underskrive i Egenskab af Forlover ved hans Bryllup, men jeg lovede intet om at give ham flere Penge, han må vænne sig til at komme ud af med det, jeg giver ham hvert Kvartal.

Tyskland har nu afsluttet Militæralliance med Italien. England vil ingen Alliance slutte men vil have Rusland og Frankrig til at rage Kastanjerne ud af Ilden for sig, ifald der udbryder Krig mellem Polen og Tyskland.

Busck fortalte en hel Del om Kaj Munk, der udsender sine Bøger på Buscks Forlag. Forbindelsen mellem de to skriver sig fra Regenstiden, da Kaj Munk som så mange andre Regensianere fik sine Bøger fra Buscks Boghandel, ligesom de andre Regensianere kalder Munk Busck for ”Onkel Busck”.

Det første jeg fik at vide om Morgenen, var det forfærdelige, at Tyskerne er rykkede ind i Polen, og Krigen i fuld Gang; det er kun 21 År siden den sidste Krig hørte op, og atter skal Europa drukne i Blod.

Nu er det sket. Rusland har under det elendigste Påskud, der endnu har indledt en Krig, kastet sig over Finland.

Var til Eftermiddagsforestilling på Det Kongelige Teater, hvor de opførte Kjeld Abells Anna Sophie Hedvig, som interesserede mig, selvom min tiltagende Tunghørhed generede mig.

Smukt at læse om de Skarer af begejstrede unge Mænd, der fra overalt i Europa strømmer til de finske Faner for at beskytte det heltemodige Finland mod russisk Despoti; Prins Valdemars Svigersøn, Prins René af Parma, er på Vej derop, han kom til København i går på Vej til Finland.

Ved Middagen var der meget livligt med de mange Landboere, der er komne til Byen i Anledning af den store Hoffest på Christiansborg i Aften.

Vågnede noget uroligt til mode efter en urolig Nat. Arbejdede på Storkansleren. Det adspredte mine Tanker at komme i Folketeatret, hvor den rare Thorvald Larsen havde inviteret mig til Generalprøve på det engelske Lystspil Sankt Peters Finger. Det begyndte Kl.

Direktør Harbo kom og meddelte mig, at når jeg skulle have mit ugentlige varme Bad, ville der blive bragt kogt Vand op til mig med Elevatoren, de andre Dage tager jeg helt koldt Bad.

Var til Eftermiddagsforestillingen på Folketeatret og så det meget morsomme engelske Stykke Tony tegner en Hest, som jeg fik mig en hjertelig Latter over.

Var henne at besøge Houmark, der talte om, at Karl Gustav havde gode Chancer for at komme til Det Kongelige Teater, Teaterforholdene er ellers rent desperate.

Her er både engelske og tyske Gæster på Terminus, og begge Hold udtaler sig meget åbenhjertigt til både Portier og Inspektør; ingen af Parterne tror på snarlig Fred, både Hitler og Chamberlain vil hænge til det yderste, foreløbig går eller sjokker Frankrig efter England.

Da jeg ringede imorges fra Sengen, kom Henrik meget alarmeret ind og meddelte mig, at Tyskerne havde besat Danmark, og at man så tysk Militær på Gaderne.

Arbejdede på Storkansleren. Var til Generalprøve på Folketeatret Kl. 1, det var Howalts Asfalten synger, et farligt Stykke med dets Proklamering af at alt er tilladt er yderst farlig.

Mine Udtalelser til Berlingske Tidende er bleven til en hel Lavine, Pressen over hele Landet har travlt med Sagen og holder absolut med mig; i dag skriver Professor Ellinger om Stykket og forlanger, at Det Kongelige Teater, at Forestillingen ikke må finde Sted, men skal aflyses.

De mange Protester med Egelykke, har bevirket, at Teaterchefen vil lade foretage nogle Ændringer i Stykket.

En Kurv med Cyclamer fra Karl Gustav, i Stedet for de Fotografier, han havde lovet mig; Blomster er en så flov Gave til Jul, den bekvemmeste Måde at affinde sig med et Menneske på. Arbejdede på ”Storkansleren” og gik i meget nedtrykt Stemning i Kirke Kl. 2.

Besøgte Starck, der var glad over den lille usle Rolle, han havde i Hendes gamle Nåde, han vil som alle Skuespillerne gerne arbejde.

Jeg gad vidst, om det ikke var rigtigt, hvad Ellen Beck sagde i Søndags henne i Frederiksberg Teater, at det vist er forkert, når Plakaten angiver Gustav Wied som Forfatter til Hendes gamle Nåde, der i sin dybe Alvor er så forskellig fra Wieds sprælske Muse.

Alle Aviserne indeholder lange Beretninger om min Stilling til Betty Nansen Teatret, ”B.T.” skriver blandt andet, at hele København glæder sig, men undres over, at Hjælpen skulle komme fra Langeland, og ikke fra Staten og Frederiksberg Kommune.

”Ærbødigst” i Berlingske Tidende har et morsomt Vers om min Hjælp til Betty Nansen Teatret; ”Slottets Kældre er fulde af hele Skæpper med Guld”.

Skrev et langt Brev til Fru Betty Nansen for at udtrykke min Beundring for Udførelsen af Planken ud.

Kom et langt Stykke frem i Storkansleren, nød rigtig det Arbejde, ligesom de andre Dage. Medens jeg hvilede efter Spadsereturen, kom Karl Gustav for på Fru Betty Nansens Vegne, at takke for min Hjælp til Teatrets Drift.

Naturligvis roser Aviserne det slette svenske Produkt; i en vis Forstand glæder det mig, for så behøver Fru Nansen måske ikke at lukke, skandaløst at disse selvsamme Blade rev det udmærkede Stykke Planken ud ned.

Arbejdede på Storkansleren, lige til Karl Gustav kom; han prøvede hver dag i Fru Inger til Østraat men så ellers ikke lyst på Betty Nansen Teatrets Fremtid, da der stadig var gabende tomt til Forestillingerne.

Kom et meget langt Stykke frem i ”Storkansleren”. Telefon fra Karl Gustav, at han kom hen til mig i morgen. Det frøs 10 Graders Reaumur, da jeg Kvarter over 7 gik hen til Betty Nansen Teatret for at overvære Premieren på Fru Inger til Østraat.

Klokken 12 frøs det 16 (Seksten) Graders Reaumur, mærkeligt tre Vinter i Træk, Krigsvintre, Polarkulde, en Ulykke kommer aldrig alene. Karl Gustav kom Kl. 3 og medbragte Krokus samt nogle Prøvebilleder, hvoraf jeg skulle vælge to, der lignede ham, og her som altid var han aldeles naturlig.

Sendte Fru Betty Nansen Pengene for hele dette År. Bladene er fulde af Lovtaler over Fru Østraat; der er kun en Mening, begejstrede Anmeldelser! Også Karl Gustav omtalt smukt; et enkelt Blad skriver, at hver Gang han kom ind på Scenen, blev der ligesom lysere.

Var Kl. 11 til Generalprøve på Farinelli på Det Ny Teater, det var Aksel Schiøtz, der spillede Titelrollen.

Arbejdede på Storkansleren. Var hos Rydgaard at få min nu månedlige Indsprøjtning. Rydgaard udtalte sig meget kraftigt mod Quisling; som han sammenlignede med Nero; mente, at når Nero engang var glemt, ville Verden med Afsky nævne den fule Forræder Quisling.

Meget smukt, men meget modfaldent Brev fra Fru Betty Nansen, der på en meget inderlig Måde giver Udtryk for sin Taknemmelighed imod mig. Hun er så træt og så nedtrykt, at hun ligger i Sengen lige til det Øjeblik, hun skal ind på Teatret og spille.

Nåede at arbejde på ”Storkansleren” inden jeg skulle til Eftermiddagsforestillingen på Frederiksberg Kl. 3; det var det amerikanske Stykke Vor By af Thomas Wilder; jeg syntes godt om Stykket, dets Alvor, Bredde og Poesi.

Var til Generalprøven på Folketeatret, der blev spillet et morsomt Lystspil Tre Mænd i Sneen, af den østrigske Forfatter Robert Neuner; Stykket var et Brud på Folketeatrets 100 År gamle Tradition, at rige Folk skal fremstilles som Skurke og Forbrydere.

Havde en Del Godsskriveri, inden jeg skulle hen i Nygades Teater at se det kinesiske Stykke Lille rislende Kilde. Erling Schroeder er så smuk, at hans Skønhed trænger igennem, selv når han er uduglet og overmalet som Kineser.

Det viser sig, at Beskyttelsesrummene her i København på det skandaløseste er bragte i Forfald; de anvendes til Cykelskure, Kartoffelkældre og lignende; nu er Folk i en feberagtig Aktivitet for at få Rummene i en ordentlig Stand.

På Betty Nansen Teatret går det desværre ikke godt, Fru Nansen synes ganske at have sat sin Energi til, der holdes ingen Prøver og lægges ingen Planer. Karl Gustav fortalte, hvorledes dramatiske Forfattere og Skuespillere rette Bønskrifter til ham for at opnå noget af mig.

Havde Besøg af Karl Gustav Kl. 2. han var meget ked over, at han var gået glip af Direktør Melsings Engagementstilbud for næste Gang, men han måtte afslå det, skønt han overhovedet ikke aner, om der eksisterer noget Betty Nansen Teater til August.

Forleden da han var her, bebrejdede jeg ham alvorligt de noget overmodige Krav han havde stillet til Fru Nansen om månedligt i Stedet for årligt Engagement, noget der da også havde bevirket, at Fru Nansen var blevet noget chokeret.

Spiste i Drachmannskroen en udmærket Middag og var så henne på Frederiksberg Teater at se Shakespeares Trold kan tæmmes. Direktør Melsing var kommet godt fra Iscenesættelsen; Skuespillerne råbte lovlig meget, hvilket gik ud over Talens Tydelighed.

Arbejdede på Storkansleren. Var henne at få den sædvanlige Indsprøjtning hos Rydgaard. Kl. 4 kom Karl Gustav hen til mig og blev lige til Middag; han var blevet brun i en forbavsende Grad og atter meget slank.

Der var stor Opstandelse på Rådhuspladsen i Anledning af, at de mange, der har fået Ferie inden for det frivillige danske Korps i Rusland og som kommer hjem i dag.

Var om Aftenen i Studenterforeningen; godt at jeg kom i god Tid for der var stuvende fuldt til det Foredrag, som Socialdemokratiets Teateranmelder, Cand. mag. Svend Erichsen, holdt om dansk Teater, Tiden mellem Krigen 1914 og den nuværende Krig.

Kiggede ind i Studenterforeningen; Studenterne bringer nok Ulykker over os med deres Spektakler, den Slags Patriotisme er af det onde; og hvad vil de unge Fyre opnå? Blot at den tyske Myndighed bliver endnu mere irriteret på dem.

Til Jubilæumsugen i Betty Nansen Teatret; sad som sædvanligt ved Siden af Direktør William Hansen og hans kønne Kone, der er meget empresserede overfor mig.

På Tilbagevejen sad Sporvognen, som jeg var med, fast i Trængslen på Rådhustorvet, hvor der var Slagsmål mellem Kommunister og Medlemmer af Frikorpset Danmark.

Det lader til, at Fru Nansen lukker sit Teater den første, godnat Don Carlos; underlige Kone!

Efter Middag var jeg i Betty Nansen Teatret og så Fru Inger til Østraat; ingen Skuespillerinde for Tiden gør Fru Nansen derefter.

Læste med megen Glæde i Schillers Wallenstein. Købte et Nummer af ”Billedbladet”, der var viet Inge Hvid-Møller, hvor er hendes Mand, Hans Henrik Møller, dog smuk; jeg vidste ikke, at han var en Dattersøn af Henrik Pontoppidan; Faderen er Politimester i Horsens.

Karl Gustav kom Kl. 3 og blev her hele Eftermiddagen. Separationen har taget meget på ham, han er bitter og dømmende. Han bliver foreløbig boende på Hotel Nordland, da det næsten er umuligt at få en Lejlighed.

Meget smukt Brev fra Hass Christensen som Tak for Teaterlegatet. Kongen har fået det lidt bedre.

Havde en dejlig Dag med Karl Gustav, der var smuk som en græsk Gud, og i Modsætning til sidst, glad og meddelsom, han føler det vist til syvende og sidst alligevel som en Lettelse at være blevet af med den gnavne og besværlige Kone.

Skrev en Masse Breve blandt andre til Direktør Rungwald og Redaktør Poul Dreyer i Anledning af Odense Teaters Legat; sendte Robert Neiiendam de interessante Teaterplakater, den venlige mig ukendte Mand i Aarhus havde sendt mig.

Karl Gustav er ked af Betty Nansen Teatret og længes efter at komme til Frederiksberg Teater, hvis Direktør Melsing havde sagt til ham, at [han] meget ønskede at få ham til sit Teater: ”ikke fordi De er en Ahlefeldt eller på Grund af Deres Faders mange Penge, men på Grund af Deres store Talent”.

Henrik fulgte mig hel[t] til Trappen op til Drachmannskroen, hvor jeg spiste en udmærket Middag, Formaden var Oksehalesuppe. De to Sangere sang smukt og gribende til Ære for mig Se det summer af Sol over Engen og de sædvanlige Gluntar.

Kehler foreslog mig at indlede et Samarbejde med Riddersalen, Direktør Knutzon var i så Fald villig til at lade mig få Indflydelse på Repertoiret; det havde jeg nok Lyst til, så kunne jeg f. Eks. få Don Carlos og Yrsa frem. Den Tanke fyldte mig helt Resten af Dagen.

Får en Del Breve fra Læsere af ”Storkanslerens” femte Del, særlig anerkendende skriver en så fin Kender af Historie som Landsarkiver Knudsen; også Lektor Schaustrup har læst Bogen med megen Interesse.

Houmark rådede mig til Samarbejde med Riddersalen fremfor med Frederiksberg Teater, da jeg ville synes langt bedre om Per Knutzon end om Melsing.

Var i Kino-Palæet til den nydelige Film Alle Mand på Dæk, som jeg glædedes og rørtes ved.

Foreslog Riddersalen at spille Helge Rodes Dansen går, ifald Don Carlos ikke må opføres, som anden Forestilling foreslog jeg Oehlenschlägers Yrsa og Hermann Bahrs Es lebe das Leben, subsidiært Alfred de Mussets Les caprices de Marianne.

Rart at de frie politiske Partier er enige om, at det er umuligt at presse flere direkte Skatter ud af Skatteyderne. Mon jeg skulle støtte Direktør Melsing på Frederiksberg Teater i Stedet for Riddersalen?

Var i Nørrebros Teater at se Johan Strauss’ Zigeunerbaronen og nød ret af Hjertet Melodierne i denne Operette, der af mange anses for Verdens bedste.

Karl Gustav har ladet sig engagere til Frederiksberg Teater; så har Direktør Melsing da endelig fået sit brændende Ønske opfyldt, jeg afbryder så Forhandlingerne med Riddersalen efter min Søns mindre hensynsfulde Optræden.

Bladene beskæftiger sig meget med Interviews, blandt andet med mine Udtalelser om Fru Betty Nansen og en Professor Sæs Forelæsninger… Det var uhyggeligt med Luftalarmer i går, der var noget knugende ved den lange Tone, og nu var det så længe, men blev siddende roligt og læste.

Var til Premiere på Betty Nansen Teatret og nød i fuldt Mål det gamle Capriciosa, som Publikum åbenbart på Forhånd var indstillet på at nyde, man vuggede i Takt med de gamle Melodier, som man kunne mærke, de fleste kendte.

Var i Frederiksberg Teater og så Svend Melsings Julen på Ravnsholt, morede mig godt.

Nu kommer Betty Nansen med en ny Overraskelse, hun vil benytte det gamle Casino til Biografteater; hun er en urolig gammel Dame, og som hun kan gøre Reklame, hun vil også gøre religiøs Propaganda ude på Casino og lader til at have fastholdt sine Oxford-Forbindelser.

Gik alene hen til Drachmannskroen, hvor jeg spiste en god Middag og talte med den rare Tjener Jørgensen; Henrik hentede mig tyve Minutter i syv og fulgte mig hen til Betty Nansen Teatret, hvor jeg så Gustav Wieds Erotik.

Sendte Emil Bønnelyckes Drama tilbage til Direktør Melsing; lagde ikke Fingrene imellem i min Kritik af dette Stykke. De ikkekrigsførende Magter tror åbenbart ikke mere på, at Tyskland skal sejre, for både Tyrkiet, Spanien og Portugal er begyndt at forhandle med England.

Forholdene på Frederiksberg Teater er vist meget brogede, Pengeforvirring og Spektakler mellem Direktør Melsing og Personalet; det er vist godt, jeg har holdt Hænderne fra den Hvepserede! Min hensynsfulde Hr. Søn har jeg set 1 (en) Gang siden ifjor!

Var til Generalprøve på Folketeatret til Hans Brixes og Kaj Munks Præsten i Vejlby, som jeg havde Fornøjelse og ingen Ærgrelser af at se, for der var ingen Uartigheder og ingen munkske kåde Bukkespring.

Opgav at tage til Lørdagsforedraget i Studenterforeningen, da der Aften efter Aften er Luftalarm, og jeg ikke vil risikere at måtte gå i et offentligt Beskyttelsesrum. Det bliver siden Bombardementet taget meget strengere, og Gaderne er nu øjeblikkelig tomme; så snart Sirenerne lyder.

Talte i Sporvognen med Frøken Ellen Beck, de som altid var meget venlig imod mig, hun udtalte sig i høje Toner om Karl Gustavs Spil i Pelikanen.

Gik en Tur inden Frokosten, da jeg skulle have Forhandlinger om Eftermiddagen. Jeg mødte Direktør Svend Melsing, som jeg standsede og talte med.

Havde et tre Timers Besøg af Direktør Svend Melsing, der er en pæn, dannet Mand, blot noget urolig og nervøs; vi talte om Rollebesætningen i Romeo og Julie, Melsing nævnede følgende Muligheder som Julie, Bodil Kjer, Fru Grennes, Fru Qvistgaard, Frøken Weiding.

Langt Besøg af Bartholdy, hans Besøg er jeg altid glad for, de giver mig Fred i Sindet, og jeg er glad ved at mærke, hvor nær vi står hinanden, og hvor meget vi betyder for hinanden.

Efter Massagen hvilede jeg, til jeg skulle spise Middag og derpå med Linje 15 til Folketeatret. Overalt på Gaderne så man Folk tilkendegive deres Glæde over, at Kongen havde genoptaget Regeringens Førelse. Så Giraudoux' Amfitryon 38 med Henrik Bentzon og Else Skouboe i Hovedrollerne.

Sendte Afslag til den Kreds af Skuespillere, der have anmodet mig om at købe Betty Nansen Teatret.